Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Evald Johannes Nielsen

Oprindelig forfatter GNyg
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Evald Johannes Nielsen, 5.6.1879-12.5.1958, sølvsmed. Født i Stubbekøbing, død på Frbg., urne på Søndermark kgd. Efter konfirmationen blev N. sat i sølvsmedelære hos August Fieron i Kbh. Efter læretidens udløb 1898 fik han gentagne gange stipendium og foretog 1900 og 1902 rejser til udlandet. Han gik en vinter på kunstindustriskolen i Berlin og arbejdede senere i forskellige byer i Tyskland, Østrig, Schweiz og Paris. 1905 var han atter hjemme og etablerede sig i Kbh. Hans interesse for organisationsarbejdet og for lærlingeuddannelsen bragte ham ind i ledelsen af håndværkets foreninger. 1918 blev han oldermand for Kbh.s guldsmedelav, 1920 formand for Dansk guldsmedeforening og for Fællesrådet af danske guldsmede. Han sad i bestyrelsen for Det tekniske selskabs skole og Teknologisk institut, Rejsestipendieforeningen og Fællesrepræsentationen for dansk håndværk og industri, ligesom han var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk arbejdsgiverforening og Haandværkerbankens repræsentantskab. N. var virksom for højnelsen af kunsthåndværket inden for sit fag og udførte i samarbejde med danske kunstnere, bl.a. arkitekt Kaj Gottlob, smukke arbejder. Han deltog i flere af Forening for kunsthåndværks udstillinger, bl.a. i Paris 1925, Bruxelles 1935 og New York 1939.

Familie

Forældre: karetmager Ole N. (1846-93) og Helene Hansine Mathilde Eilersen (1856-1934). Gift Thorvaldine Marie Weimar, født 6.8.1877 i Korsør, død 22.4.1950 i Vedbæk, d. af tjenestekarl, senere overportør ved DSB Andreas Jacob W. (1852-1917) og Sophie Marie Petri Hallengreen (1852-1923).

Udnævnelser

R. 1929.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Danskt silver 1900-50, Sth. 1950 = Nationalmusei utstallningskat. CLXVI 44. Smykket i dansk eje. Udstillingskat., Det danske kunstindustrimuseum, 1960 139.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Georg Nygaard: Evald Johannes Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294937