Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johannes Hecklauer

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Johannes Hecklauer, Johannes Heklauer, 2.9.1596-13.8.1652, orgelbygger, hoforganist, bygnings- og amtsinspektør. Født i Nordhausen i Thuringen, død i Tønning, begravet i Slesvig domk. H. kom fjorten år gammel i lære hos sin morbror, orgelbyggeren Esaias Campen i Kbh., og var derpå i holstenschauenburgsk og senere i Christian IV's tjeneste. 1619 bestilte kongen hos ham til Fr.borg slot et klokkespil der skulle kunne udføre 100 forskellige salmemelodier (opsat 1621, men atter nedtaget 1629). 1620 ansattes han som musicus og slotsorganist på Gottorp hvor han også virkede som orgelbygger (orgel i hofkapellet i Husum 1626). 1628–30 var han med orlov i Italien hvor storhertugen af Toscana gav ham et tiårigt patent på en opfindelse, formodentlig vedrørende orgelbygning. 1632 blev han hertugelig gottorpsk bygningsinspektør, kammertjener og chatolforvalter, 1639 overtog han ledelsen af nogle større digearbejder, under hvilke han bl.a. inddigede den såkaldte "H.-Koog" hvor han selv erhvervede betydelige strækninger. 1646 overtog han som amtsinspektør det ubesatte Gottorp amtmandsembedes forretninger; i denne stilling forestod han en række byggearbejder, bl.a. opførelsen af Husums østerport. H. der af sine fjender beskyldtes for at have udnyttet sine embeder til personlig berigelse var utvivlsomt en meget begavet og energisk mand. Hans karriere og yndest hos hertug Frederik III pådrog ham kansler J. A. Kielman v. Kielmanseggs nid, og det fortælles at de hertugelige embedsmænd delte sig i et svensksindet Kielmansk og et danskorienteret H.sk parti som bl.a. omfattede H.s svigersønner A. Cramer og oberst Hans Walter. Kielman benyttede en strid mellem H. og nogle vestkystsogne om digeværket til at fælde ham, og 1652 tog han sin afsked samtidig med at han afstod hertugen sine koogejendomme. Sandsynligvis har hans død i unåde og kanslerens uvenskab påvirket generalsuperintendent Johs. Reinboths ord i ligprædikenen: "Sein Leben und Wandel belangent, ist er auch kein Heiliger, sondern ein sündiger Mensch gewesen." Men helt uden realitetsgrundlag kan de vel ikke være. – H.s søn Friedrich H. (1635–77) var gottorpsk råd og senere dansk resident i den westfalske kreds. –

Familie

Forældre: rådsherre Michael H. og Dorothea Campen. Gift 1632 med Sophia Lælius, født 20.8.1600 i Bremerforde, død 17.4.1654 (gift 1. gang 1622 med advokat i Nicolaus Beselin i Rostock, død 1630), d. af ærkebiskoppelig bremisk råd, senere gottorpsk hofkansler Laurentius L. (død 1618, gift 2. gang 1601 med Elisabeth Koch) og Ida Camper (død 1600).

Ikonografi

Brudstykker af epitafium ca. 1654–60 (Slesvig domk.).

Annonce

Bibliografi

Johs. Reinboth: Ligprædiken over J. H., Schlesw. 1654. Samme: Ligprædiken over Sophia H., sst. 1655. F. R. Friis: Saml. til da. bygn.- og kunsthist., 1872–78 251f. Angul Hammerich: Musiken ved Chr. IVs hof, 1892 77f. Fr.borg II, ved Fr. Beckett, 1914 163 266. L. Andresen og W. Stephan: Beiträge zur Gesch. der Gottorfer Hof- und Staatsverwaltung I–II, Kiel 1928–29 = Quellen und Forschungen zur Gesch. Schlesw.-Holsteins XIV-XV.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Johannes Hecklauer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290933