Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Køhler

Oprindelig forfatter GNyg
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Vilhelm Køhler, Vilhelm Eduard David Køhler, 10.10.1839-10.7.1902, murermester. Født i Usserød, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). K. fik sin første uddannelse som murer hos sin far. Senere rejste han til Kbh. hvor han besøgte teknisk skole og arbejdede under arkitekten N. S. Nebelong. 1858–61 arbejdede han i Tyskland hvor han gik på vinterkursus i bygningsskolen i Holzminden og tog afgangseksamen herfra. 1863 etablerede han sig i Hørsholm, men flyttede n.å. til Kbh. hvor han blev en meget benyttet mester. 1864–82 var han i kompagni med en ældre bror, Julius Georg K. (1835–94). Blandt K.s mange byggeforetagender kan nævnes Det kgl. teater, Skt. Pauls og Skt. Matthæus kirker, Kunstindustrimuseet (nu vokskabinettet på H. C. Andersens Boulevard), Den kgl. Porcelainsfabrik, flere skoler, kommuneskolerne i Randersgade, på Jagtvejen og ved Kapelvej. 1871 grundlagde han Frederiksholms Tegl- og Kalkværker, og da dette 1873 gik over til et aktieselskab blev han administrerende direktør. 1891 anlagde han som filial Hillerød Teglværk. Blandt sine kolleger inden for håndværkerstanden nød han stor agtelse. Hans repræsentative skikkelse, hans støtte ro og pålidelighed bragte ham frem til mange tillidsposter. Han var således bisidder, senere oldermand i murerlavet, formand for teglværksforeningen, repræsentant i Kbh.s forstæders brandforsikring, formand for repræsentantskabet i Kreditforeningen for håndværkere og industridrivende i Kbh., formand for Håndværkerbanken, medlem af Arbejdsgiverforeningens, senere Dansk arbejdsgiver- og mesterforenings bestyrelse. – R. 1874. – Sønnen Vilhelm Køhler, født 22.5.1869, død 7.2.1956, fortsatte faderens virksomhed, blev 1894 murermester, var vurderingsmand for magistraten og for Kbh.s brandforsikring. Blandt den yngre V.K.s byggearbejder bemærkes Brorsonskirken, Solbjerg kirke, Handelsbanken, Øresundshospitalet o.fl. samt en lang række villaer. – Af K.s yngre brødre hørte to til de betydelige håndværkere i Kbh.: Frederik Josva Oscar Køhler., født 6.7.1848, død 7.8.1907, blev efter at have været til søs tømrermester og omdannede 1899 sin forretning til aktieselskab. Blandt hans arbejder kan nævnes Kbh.s rådhus. Ny Carlsberg Glyptotek og banegården i Helsingør. Han var tømrerlavets repræsentant i Dansk arbejdsgiver- og mesterforening. Etatsråd 1905. R. 1901. DM. 1903. – Carl Christian David Køhler, født 11.12.1856, død 27.2.1915, blev murersvend 1874 og mester 1883. Han opførte bl.a. Privatbankens bygning ved Knippelsbro. Han var medlem af arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse og i bestyrelsen for det af broderen grundlagte Frederiksholms tegl- og kalkværker.

Familie

Forældre: murermester Johan Franz Georg K. (1805–72) og Marie Christine Malmgreen (1814–1904). Gift 4.11.1863 i Hørsholm med Hansine Elise Henriette Johanne Sibbern, født 10.1.1837 i Karlebo, 15.4.1917 i Kbh., d. af snedkermester Adam Wilhelm S. (død senest 1845) og Ida Louise Wewer (1808–78).

Udnævnelser

R. 1903.

Annonce

Ikonografi

Mal. af P. C. Bønecke, 1903, efter foto.

Bibliografi

Architekten IV, 1901–02 B 341f. Erik Sehiødte i III.tid. 20.7.1902. C. A. Clemmensen: Haandværkerbanken 1867–1917, 1917.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Georg Nygaard: Vilhelm Køhler i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293144