Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.P. Langgaard

Oprindelige forfattere FHLau og GNyg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J.P. Langgaard, Johannes Peter Langgaard, 12.5.1811-24.7.1890, mekaniker, industridrivende. Født i Kbh. (Helligg.), død på Frbg., begravet sst. Faderen, der havde lært urmageri i Ålborg, kom 1806 til Kbh. hvor han blev bestyrer af en større ur- og instrumentmagerforretning som han senere overtog. Under statsbankerotten gik han imidlertid fallit hvorefter han med sin familie emigrerede til Tyskland, først til Berlin, senere til Landsberg an der Warthe. Efter faderens død gav L. sig i urmagerlære på Rügen, rejste som svend til Kbh. hvor han fik arbejde hos Urban Jürgensen og fik sine yngre søskende hertil. 1834 grundlage han efter et heldigt eksperiment med en pukkelrygget ung pige og studier på Frederiks hospitals kirurgiske afdeling den første ortopædiske anstalt her i landet på Store Tuborg, "Retterstedet" som folkeviddet døbte den, hvortil han fik eneret i ti år. Han forestod denne anstalt med kyndig lægehjælp indtil 1851. Han lagde sit mekaniske snilde for dagen i en række opfindelser. 1849 fik han således eneret på en ortopædisk maskine som på verdensudstillingen i London 1851 vakte stor opmærksomhed. For Tivoli konstruerede han en kraftprøve, Tyrehovedet. for Dyrehavsbakken en karruselbane og forskellige andre forlystelsesindretninger. Desuden tog han i årenes løb patenter på rørdampkedler og opfindelser der stod i forbindelse med hans interesse for lerindustrien. 1847 havde han købt bondegården Hakkemose ved Tåstrup hvis omegn var kendt for sit gode ler, og her anlagde han et af landets største teglværker, væsentlig baseret på murstens- og lervarefabrikation. Det udvidedes efterhånden til også at omfatte fabrikation af terrakottavarer og fajanceovne. Værket solgtes 1895 af L.s arvinger til et engelsk konsortium. – Virkelig kammerråd 1838. Justitsråd 1854. Etatsråd 1886.

Familie

Forældre: urmager Jens Bartholomæus L. (1782–1832) og Marie Christiane Harm(s) (1784–1822). Gift 1. gang 17.12.1835 i Kbh. (Slotsk.) med Henriette Catharine Frederikke Conradine Treschow, født 17.12.1818 i Kbh. (Slotsk.), død 12.3.1847 på Frbg., d. af fuldmægtig ved den kgl. chatolkasse, senere toldkasserer i Holbæk Andreas T. (1794–1846) og Anne Marie Wendel (1797–1864). Gift 2. gang 20.3.1849 i Kbh. (Garn.) med Charlotte Sophie Magdalene Seydewitz, født 26.10.1826 i Slesvig, død 12.9.1891 på Frbg., d. af major Carl Christian S. (1777–1857) og Sophie Amalie Møller (1792–1863). – Far til Siegfried L. Bror til Th. L.

Udnævnelser

F.M.1. 1846. R. 1881.

Annonce

Ikonografi

Mal. af C. A. Schleisner, 1838. Tegn. af C. C. Seydewitz (Kgl. bibl.). Buste af E. H. Bentzen, 1882. Foto.

Bibliografi

C. Nyrop: Camillus Nyrop, 1884. Chr. Langgaard: En hundredårsdag. J. P. L. 1811–1911, 1911.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn H. Lauridsen, Georg Nygaard: J.P. Langgaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293250