Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Badstuber

Oprindelig forfatter EiNy
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Poul Badstuber, 1685-3.12..1762, kobbersmed, fabrikør. Født i Kbh., begravet i Birkerød. B. tilhørte utvivlsomt en tysk indvandret familie, men allerede faderen var bosat i Kbh. i en gård på Nørregade som gik i arv til B. Han var oplært i samme håndtering som faderen, havde 1719 titel af hofkobbersmed og nød anseelse i sit fag. Bl.a. lagde han kobbertaget på Christian VIs Christiansborg, et arbejde som han dog ikke synes at have skilt sig synderlig godt ved. Mere betydning fik hans industrielle virksomhed der vidnede om et vist af tidsforholdene begunstiget storsyn. Faderen havde allerede i 1680'erne forpagtet Nymølle kobberværk under Frederiksdal, og forpagtningen fortsattes af B. som 1738 da Frederiksdal gik ud af kongehusets eje fik skøde på værket for at lette anlægget af en le- og stål-trådsfabrik som endnu fattedes i landet. Fabrikation af kobber- og messingvarer havde han da i en årrække drevet på Brede; han havde 1719 erhvervet dette værk og 1728 fået privilegium med eneret for øerne. Dertil ejede han bøndergods i Lundtofte og en gård i Søllerød foruden den fædrene gård i Kbh. som han med stor bekostning måtte opbygge efter ildebranden. Med overtagelsen af Nymølle kulminerede hans virksomhed, og i dec. 1738 ophøjede han værkerne til en slags stamhus for sine to ældste sønner og deres efterslægt, til gavn "for det gemene bedste, at disse kostbare værker efter min død kunne florere og ved familien fortsættes". Disse testamentariske dispositioner konfirmeredes af kongen. Men få år efter styrtede det hele i grus. I juni 1746 måtte B. gøre opbud; værkerne og de øvrige ejendomme blev solgt ved auktion s.å. for summer der lå langt under hvad de havde kostet ham. Kreditorerne gik hårdt frem, ville sætte ham fast for denne hans "skammelige bankerot" der bragte dem et tab på 60.000 rdl., og han kunne ikke opnå et tilstrækkelig betryggende protektorium. Hvorledes han klarede sig ud af denne kritiske situation vides ikke, men sikkert er det at han dermed var sat ud af spillet. Sine sidste år tilbragte han i Birkerød hos sin ældste datter der var enke efter præsten i Søllerød, Andreas Cramer. Ved hans død gik arvingerne fra arv og gæld, og ingen af de gamle kreditorer meldte sig.

Familie

Forældre: kobbersmed Lorentz B. (død 1692) og Anna Andreasdatter Knock (død 1725, gift 2. gang med kobbersmed Jacob Zitzke, død 1708). Gift ca. 1715 med Engelcke Legan, død 13.8.1736 på Brede, d. af bager Cordt L. (1664–1729) og Anna Margrethe Bløcher (1670–1719).

Bibliografi

Th. Hauch-Fausbøll: Admiral Richelieus anetavle, 1931. 48f. Carl Bruun: Kjøbenhavn II, 1890 684f. E. Nystrøm: Søllerød sogn, 1911 230f.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eiler Nystrøm: Poul Badstuber i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286337