Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Larsen

Oprindelig forfatter EKJo
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hans Larsen, Hans Laurits Larsen, 10.8.1883-11.12.1970, jernstøber, fabrikant. Født i St. Rørbæk, død i Hellerup, begravet Hellerup kgd. L., der var af nordsjællandsk jernstøberslægt, tog samtidig med sin oplæring i støberifaget præliminæreksamen ved Kbh.s univ. 1899 og videreførte derefter sin uddannelse med en maskinkonstruktøreksamen fra Det tekniske selskabs skole 1902. I de følgende par år opholdt han sig i Nordamerika hvor han var beskæftiget som maskinarbejder ved Canadian Locomotive Works, Kingston, og som konstruktør på International Harvester Co.s Mc. Cormick-fabrikker i Chicago. Ved hjemkomsten 1904 gik han i kompagniskab med sin far der var indehaver af et jernstøberi og maskinfabrik i Frederikssund og overtog 1907 for egen regning maskinfabrikken der især fremstillede landbrugsmaskiner. Da den resterende del af det gamle familiefirma, Frederikssund Jernstøberi, i 1916 omdannedes til et aktieselskab blev han også leder af dette. Fabrikkerne i Frederikssund afhændede L. dog for i 1924 at kunne overtage den store fynske støberivirksomhed, Nyborg Jernstøberi. Denne, som han ledede til sin død, udvidede han efterhånden med afdelinger i København og Århus ligesom han omdannede den til en specialfabrik for ovne og – især – vaskerimaskiner, og endvidere ledede han fra 1926 A/S Viggo Jensens Elektromekaniske Etablissement, Generator, som han senere selv overtog og videreførte under navnet Dansk Svejsemaskine Fabrik, fra 1949 i forening med sin søn Bent Werdelin Larsen (f. 1912) der overtog ledelsen af den 1964. L. var desuden medvirkende ved oprettelsen af Det danske Stålvalseværk 1940 og sad som næstformand i dets bestyrelse til 1967.

Sin betydeligste indsats ydede L. imidlertid som organisationsmand. Han tog fra sine unge år del i sin branches organisatoriske arbejde og indvalgtes 1919 i forretningsudvalget for Sammenslutningen af arbejdsgivere inden for jern- og metalindustrien. Tre år senere indtrådte han i Dansk arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse, og han blev fra slutningen af 1920erne en af jernindustriens førende talsmænd idet han 1927 blev formand for Foreningen af fabrikanter i jernindustrien i provinsen (-1955, derefter æresmedlem). 1937 valgtes han til formand for Jernindustriens sammenslutning, en post han dog igen forlod 1945 for at overtage hvervet som formand for Dansk arbejdsgiverforening (-1955, næstformand 1938–45).

I besættelsesårene deltog L. i en lang række af de kommissioner og nævn der blev oprettet til regulering af beskæftigelses- og erhvervsforholdene under krigen, og han havde således en solid baggrund for sit virke som arbejdsgivernes forstemand i de urolige efterkrigsår. Arbejdsgiverforeningen undgik under hans ledelse de store arbejdskampe hvilket ikke mindst skyldes den ro og smidighed – og udholdenhed – han var i besiddelse af som forhandlingsleder. Trods sin stærke stejle holdning over for lønkrav der ikke var baseret på produktivitetsstigninger formåede han i disse år at skabe en bredere kontakt end der tidligere havde eksisteret mellem parterne på arbejdsmarkedet. Således stod han bag aftalen om indførelse af samarbejdsudvalg (1947) som i brede arbejdsgiverkredse blev mødt med modstand, og han engagerede sig stærkt i udbygningen af arbejdsgiverforeningens kursus- og oplysningsvirksomhed, bl.a. gennem etableringen af arbejdsgiverforeningens afdeling for samfundskontakt (1954) og oprettelsen af kursusejendommen Egelund. Den almindelige anerkendelse af hans indsats på dette område gav sig bl.a. udtryk i udgivelsen af festskriftet Viljen til Samarbejde i anledning af hans 70-års dag. Fra midten af 1950erne begyndte L. at trække sig tilbage fra sine organisatoriske tillidshverv, men fortsatte dog til slutningen af 1960erne sin aktive virksomhedsledelse.

Annonce

Familie

Forældre: jernstøber og borgmester Hans Peter L. (1857–1940) og Karen Marie Hansen (1858–92). Gift 17.5.1907 i Frederikssund med Kristine Werdelin, født 22.7.1883 i Frederikssund, død 13.2.1976 i Hellerup, d. af gårdejer Christian Isak W. (1843–83) og Bodil Kirstine Bendtsen (1853–1935).

Udnævnelser

R. 1927. DM. 1938. K2. 1948. K1. 1955.

Ikonografi

Mal. af Alfred V. Jensen, 1943 (Foren. af fabrikanter i jernind. i provinsen), af Johs. Glob, 1953 (Da. arbejdsgiverforen.) og af A. Tørsleff, 1955 (Egelund). Foto.

Bibliografi

H. L. i Arbejdsgiveren, 1955 185–89. – H. Tuxen og W. Elmquist sst. 1953 233f. Arbejdsgiverforen. gennem 50 år, 1946. Børsen 9.8.1958. Mogens V. Rasmussen: De der gør arbejdet, udg. Nyborg jernstøberi, 1959. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Korr Johansen: Hans Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293291