Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Camillus Nyrop

Oprindelig forfatter OCAa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Camillus Nyrop, 18.2.1811-24.12.1883, instrumentmager, bandagist. Født i Riserup, Falster, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Garn.). N. tilegnede sig allerede under en ellers forsømt skolegang forskellige manuelle færdigheder, bl.a. at bruge en drejebænk, og kom efter sin konfirmation i lære 1816-22 hos hofkunstdrejer J. G. Schwartz hvor hans interesse for det kirurgiske instrumentmagen vaktes. For nu også at lære at arbejde i jern og stål stod han 1833 i lære hos klejnsmeden J. H. Hüttemeier og søgte samtidig uddannelse på Polyteknisk læreanstalt under H. C. Ørsted. Da han var klar over at han ville være kirurgisk instrumentmager måtte han søge sin videre uddannelse i udlandet thi hidtil havde det kirurgiske instrumentmageri i Kbh. kun ført et hensygnende liv, og de vigtigste instrumenter måtte forskrives fra udlandet. N. drog først til Berlin og Wien og kom 1836 til Paris, hans rejses hovedmål. Her fik han arbejde på de berømte instrumentmagere Charriéres og Luers værksteder og kom derved også i forbindelse med og arbejdede for de bedste franske kirurger. 1838 vendte han tilbage til Kbh., beriget med udstrakte faglige kundskaber og frugtbare impulser, begejstret for sit fag og energisk besluttet på at bringe det til anerkendelse. Straks efter hjemkomsten etablerede han sig som instrumentmager og bandagist; sit borgerskab fik han dog først 1845. Lægerne fik snart øje for hans fremragende dygtighed og skaffede ham adgang til uddannelse på det anatomiske og teknisk-kirurgiske område; 1841 fik han prædikat af Det kirurgiske akademis instrumentmager og 1843, efter akademiets sammensmeltning med det medicinske fakultet, af universitetsinstrumentmager. I de følgende år foretog han nye, kortere udenlandsrejser dels for at følge med i sit fags fremskridt, dels for at gøre sig bekendt med anden jernindustri; 1846-50 drev han i kompagniskab med Th. Marstrand en værktøjsfabrik. Som en betydelig kraft i industriens verden blev han allerede 1843 medlem af Industriforeningens bestyrelse. Under krigen 1848-49 stilledes der ham nye opgaver til løsning; han forfærdigede det bekendte sikkerhedskyrads til Frederik VII foruden to andre som han forærede kong Oscar I, men navnlig blev han optaget af at skaffe de mange amputerede bedre kunstige lemmer end man tidligere kendte. I de følgende år beskæftigede han sig særlig med forbedringer af forskellige kirurgiske instrumenter og bandager, af hvilke flere af ham konstruerede ved deres sindrighed vakte opsigt på udstillinger i ind- og udland og efterhånden gjorde hans navn bekendt og anset hele verden over. I sine senere år bestræbte N. sig særlig for at simplificere det kirurgiske armamentarium. Ortopædien og dens mekaniske hjælpeapparater havde i særlig grad N.s interesse, og han arbejdede her sammen med flere læger, bl.a. J. C. A. Bock, men N.s noget ensidige mekaniske synsmåder vakte dog også kritik, særlig fra vor ortopædiske autoritet A. G. Drachmanns side. Den ortopædi som senere øvedes her i Danmark, og hvis førende lægeautoritet blev H. Slomann, tog afstand fra den "apparattekniske" behandling, ikke mindst i scolioseterapien, og dermed fra de N.ske principper.

Sin litterære evne bragte N. også i anvendelse til større arbejder. Foruden anvisninger til bandagers anlæggelse og beskrivelser af maskiner og bandager han havde konstrueret, udgav han 1864-77 et omfattende arbejde i tre dele, Bandager og Instrumenter, et værk der havde betydning som fyldigt grundlag for kirurgisk instrumentlære. – N.s virksomhed, Camillus Nyrops Etablissement fortsattes med bevarelse af de gode traditioner af to af hans sønner Johan Ernst N. (1850-1931) og Hans Louis N. (1861-1931); 1924 omdannedes virksomheden til et aktieselskab og sammensluttedes med firmaet Hjalmar Maag A/S, som stadig eksisterer. – Tit. professor 1860.

Familie

Forældre: sognepræst, provst Christopher N. (1752-1831, gift 1. gang 1780 med Vilhelmine Johanne Schwanitz, 1763-94) og Cathrine Elisabeth Magdalene Heilmann (1765-1842). Gift 6.7.1839 i Kbh. (Garn.) med Karen Christine (Kamma) Andersen, født 5.3.1822 i Kbh. (Cit.), død 10.12.1893 sst., d. af marketender, senere forpagter af Toldbod vinhus Hans A. (1792-1865, gift 2. gang med Marie Christine Schwalbe, født 1809) og Juliane Marie Berggreen (ca. 1780-1841, gift 1. gang med marketender Christian Faxøe, ca. 1763-1820). – Far til Camillus N. (1843-1918) og Kristoffer N.

Annonce

Udnævnelser

F.M.2. 1850.

Ikonografi

Mal. af K. L. 1833. Træsnit 1874 efter foto. Mal. af F. Henningsen, 1881. Tre træsnit 1884 efter samme forlæg, det ene af H. P. Hansen. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Lolland-Falsters hist. samf.s årbog II, 1914 1-33. – O. J. Rawert: Kongeriget Danm.s industrielle forhold, 1850. III. tid. 6.1.1884. C. Nyrop: C. N. og det kirurgiske instrumentmagen i Danm., 1884 (heri N.s selvbiografi). Samme i Mit hjem II, 1912 27-31. Til minde om C. N., 1911. E. Nystrøm: Industrihistorikeren Camillus Nyrop, 1922.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Otto C. Aagaard: Camillus Nyrop i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295176