Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ludvig Brandt-Møller

Oprindelig forfatter IGejl
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ludvig Brandt-Møller, Jørgen Ludvig Brandt-Møller, ved dåb ikke bindestreg, 26.9.1876-21.12.1961, parykmager, damefrisør. Født i Kbh. (Holmens), død på kommunehospitalet i Kbh., begravet sst. (Sundby). B.-M. er så at sige den mand der har skabt damefrisørfaget i Danmark. Han kom i barberlære i Odense og afsluttede fra 1893 uddannelsen i Kbh. Gennem en svend i faget der var hjemvendt fra udlandet erfarede han om udenlandske kollegers arbejde på damefrisørområdet, og han besluttede at rejse ud for at lære på dette felt. 1896 rejste han til Berlin, og under store vanskeligheder lykkedes det ham at komme i arbejde samtidig med at han fulgte undervisningen på den derværende fagskole. Fra Berlin rejste han til Frankfurt, og den følgende vinter opholdt han sig i Wien hvor han ligeledes frekventerede fagskolen. 1898 opholdt han sig i Geneve, 1899 i Lyon og Vichy hvorpå han tog til Paris for at lære ved fagskolen der. Samme år rejste B.-M. til London hvor han ved siden af sit arbejde underviste elever i ondulation og frisering. 1900 opholdt han sig atter i Frankrig hvor verdensudstillingen gav meget arbejde, og fra 1901–02 deltog han i ledelsen af en frisørforretning i Wales. 1903 vendte B.-M. tilbage til Kbh. hvor han nedsatte sig som mester. Det viste sig meget vanskeligt at skaffe kapital til at finansiere en forretning på et område der ikke var knyttet forventninger til, men sammen med en kollega lykkedes det B.-M. at få sig etableret med en salon der var meget moderne efter nordiske forhold. Forretningen gik meget dårligt; for det første var det ikke almindeligt for damer at gå til frisør mere end højst et par gange om året før festlige lejligheder, for det andet havde kunderne ikke megen tro på at mænd kunne betjene dem i et så udpræget kvindeanliggende. B.-M. og kollegaen måtte indrette en kombineret herre- og damesalon ved et badested om sommeren som supplement, og endvidere blev B.-M. teaterfrisør ved Casino-teatret ligesom han tjente lidt til livets ophold ved sprogundervisning. Kun en mindre lotterigevinst der forhindrede en vekselprotest afholdt ham fra at vende tilbage til Wales. Kollegaen trak sig ud af forretningen 1905, og først 1907 kunne forretningen give 1.000 kr. i årlig indkomst. 1912 – efter flere flytninger – anskaffede B.-M. sig en elektrisk hårtørrer, og dermed var grunden lagt til den moderne damefrisørvirksomhed.

1912 tog B.-M. initiativ til at stifte Kbh.s damefrisør og parykmager laug ved at invitere sine fem mest kendte – men ham ukendte – kolleger til forberedende møde. Lignende1 organisationer havde eksisteret i mange år i udlandet; baggrunden for dannelsen af det københavnske lav var at der var dukket mange fuskere op der drev faget som bierhverv i dagligstuen. Af regulære forretninger var der i Kbh. 20–30 stykker, men telefonbogen angav fem gange så stort et tal; fagudlærte medhjælpere og lærlinge var en ukendt ting. For at råde bod på dette indførte lavet 1913 to års læretid, og 1916 blev fagskolen etableret. B.-M. udførte et stort og uhonoreret arbejde som lærer ved skolen samtidig med at han i lavet organiserede og afholdt foredrag, demonstrationer og kursus, delvis ved medvirken af førende udenlandske kræfter. 1916 indførtes den første svendeprøve der omfattede vask, ondulation og frisering af et langt hår samt ansigtspleje, og teori. B.-M. var oldermand for lavet 1912–45, æresoldermand 1946. 1924 stiftede han Danske damefrisørers landsforening for hvilken han var formand 1924–45, æresmedlem 1946. 1925 var han medstifter af Association Internationale des Maitres Coiffeur de Dames for hvilken han var præsident 1933–37. Herudover var han æresmedlem af en række organisationer inden for branchen. B.-M. har skrevet en række faglige lærebøger.

Familie

Forældre: fotograf Peter Nicolai Brandt Møller (1845–1929) og Marie Sophie Jørgensen (1845–1919). Gift 23.6.1907 med Martine Vilhelmine Krogh, født 23.4.1881 i Kbh. (Fødselsst.), død 14.6.1964 i Gentofte, d. af Jacobine Vilhelmine Krogh, (senere gift vognmand Gotfred Henriksen, død 1923), død 1908.

Annonce

Udnævnelser

R. 1933.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

L. B.-M.: Lebenserinnerungen eines dånischen Damenfriseurs 1876–1933, 1933. – Festskr. i anledning af Kbh.s damefrisør og parykmager laugs 25 års jubilæum 1912–1937, 1937. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Gejl: Ludvig Brandt-Møller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287570