Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lasenius Kramp

Oprindelige forfattere CACle og FHLau
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Lasenius Kramp, Johannes Lasenius Kramp, 5.5.1808-30.10.1876, håndværkerlærer. Født i Kbh. (Holmens), død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). K. vil altid blive nævnt med ære inden for dansk håndværk som den der stiftede Snedkernes tegneforening. Det tekniske selskab og Håndværkerforeningen i Kbh. Et og andet tyder på at hans tanker gik så vidt som til oprettelsen af en håndværkets højskole. Han var håndværkersøn, men hans stærke trang til boglig viden og hans litterære interesser kunne, om forholdene havde været dertil, måske have holdt ham borte fra håndværket og draget ham ind på den studerendes vej. Faderen lod ham gå i en god skole, Jørgensen og Reineckes institut, men da drengen fyldte tretten år tog han ham ud af skolen og satte ham på sit eget værksted. K. omgikkes gerne studerte folk mens han uddannede sig i snedkerfaget og gjorde sig fordelagtigt bemærket i De Massmannske søndagsskoler og i kunstakademiets bygningsklasser. 1831 aflagde han mesterprøven og nedsatte sig som snedkermester i Kbh. Nogen god snedkermester blev han aldrig, dertil havde han for mange interesser. I 25-års alderen udgav han en digtsamling (Digtninger). Senere hen skrev han mange lejlighedssange, særlig håndværkerviser. 1837 oprettede han Foreningen af snedkere til kundskabens fremme i professionens theori, senere kaldet Snedkernes tegneforening af 1837. K., der blev formand og "refererende Directeur" havde den daglige ledelse. Vel nok uretfærdigt er det fra visse sider hævdet at tegneskolen for ham stod som midlet til at skaffe ham en levevej. K. nærede høje forestillinger om håndværkerstandens betydning og satte sig derfor det mål at få den dygtiggjort så meget som muligt gennem kundskaber og organisation. Efterhånden lagde han alt andet til side herfor, og det var da kun naturligt at han knyttedes til de institutioner som han skabte og fik lejlighed til at følge dem. Men naturligvis kunne modsætningsforhold gøre sig gældende, og der opstod stadig divergenser mellem K. og andre bestyrelsesmedlemmer, og da han havde fået større opgaver at varetage fratrådte han 1844 formandsposten. Det kølige forhold mildnedes efterhånden. I 25-året for foreningens oprettelse valgtes han til æresmedlem. 1887 overgik tegneskolen til Det tekniske selskab, og 1891 overtog snedkerlavet tegneforeningens øvrige opgaver.

K., der var udpræget tilhænger af den gamle lavsinstitution, stiftede 1840 Håndværkerforeningen i Kbh. til kamp mod næringsfriheden. Den kamp gav ingen sejr, men trods nederlaget stod Håndværkerforeningen på fast grund. K. var dens sekretær til sin død. Sin store bedrift på håndværkerundervisningens område udrettede K. da han 18.9.1843 grundlagde Det tekniske selskab der 1.11. s.å. åbnede Det tekniske institut med K. som inspektør. Ved mange rejser ydede han også bistand til oprettelse af tekniske skoler i provinsen. Til skiftende tider var han direktør i De Massmannske søndagsskoler. I 1870erne førte en nybevægelse på den tekniske undervisnings område til indretningen af Det tekniske selskabs skole, en statsunderstøttet centralskole i Kbh., til afløsning af Det tekniske institut. Man havde fra selskabet stillet som betingelse at K. overtog ledelsen af den nye skole, en betingelse der villigt blev opfyldt. Men K. var nu stærkt svækket, og han kom aldrig i funktion. Han afgik 1.10.1876 en måneds tid før sin død. På hans grav rejste repræsentanter for Håndværkerforeningen og Det tekniske selskab et mindesmærke med hans buste. Ved 100-årsdagen for hans fødsel, 1908, lod Håndværkerforeningen præge en Lasenius Kramp-medalje der uddeles for særlig fortjenstfuld gerning inden for det københavnske håndværk. – Krigsråd 1847.

Familie

Forældre: snedkermester Frantz Sørensen K. (1771–1850) og Anne Christine Larsdatter Schiwe (1781–1836). Gift 20.7.1833 i Helsinge med Christiane Magdalene Frølich, født 24.1.1809 i Udby, Arts hrd., død 30.9.1889 i Kbh., d. af forpagter af Udby præstegård, senere på Egemarke, Hans Heinrich F. og Johanne Katrine Vedel (1766–1837).

Annonce

Udnævnelser

R. 1868. DM. 1876.

Ikonografi

Litografi af I. W. Tegner efter daguerreotypi, træsnit af H. P. Hansen, 1868, efter samme. Træsnit 1875 efter foto. Mal. af H. Olrik udst. 1875, kopi af H. C. Jensen (Håndværkerforen., Kbh.). Buste af V. Bissen (sst. samt på graven). Træsnit 1876, efter dette stengravure s.å. Medalje af Andreas Hansen, 1908. Foto.

Bibliografi

Ad. Bauer i III. tid. 5.11.1876. Samme: 1837–1887. Snedkernes tegneforen., 1887. Samme: Håndværkerforen. i Kbh. 1840–90, 1890. C. Nyrop: Bidrag til da. håndværkerundervisn.s hist., 1893. C. A. Clemmensen: Håndværkerforen. i Kbh. 1890–1915, 1915. Bidrag til da. håndværkerundervisn.s hist., red. M. Rasmussen, 1916. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, 2. udg. 1932. Snedkernes tegneforen, af 1837 (særtryk af Snedkermestrenes medlemsbl. 15.9.1937). Arthur G. Hassø: Et bidrag til kbh.sk håndværks hist., 1940. Vald. Stenkilde: Danske håndværkere, 1942 73–88. R. Berg i Hist. medd. om Kbh. 3.r.V, 1943 565–88.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. A. Clemmensen, Finn H. Lauridsen: Lasenius Kramp i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292952