Niels Ebbesen

Niels Ebbesen, d. 1340, jysk væbner. Slægtskabsforhold ukendte. Baggrunden for E.s virksomhed fra april til november 1340 er det herredømme grev Gerhard III af Holsten besad over Vestdanmark. Den 11.2.1340 havde greven påtvunget sin søstersøn hertug Valdemar af Sønderjylland et landbytte således at hertugen skulle have Nørrejylland i pant mens han selv overtog Sønderjylland. Rimeligvis for at gennemføre denne ordning drog grev Gerhard snart efter ind i Nørrejylland med en hær om hvis enorme størrelse rygtet gik. I denne spændte situation blev greven dræbt efter at have lagt sig ind i Randers med en del af sin styrke. Jyske Krønike fortæller med sympati at en jysk væbner ved navn N.E. natten til den 1.4. trængte over broen ind i byen med 47 ledsagere. De stak byen i brand, trængte dristigt ind i det hus hvor greven sov, og fældede ham og nogle andre på trods af at grevens hær på 4000 mand lå i byen. Grevens folk optog forfølgelsen, men i kamp med dem trak E. sig igen tilbage over Randers bro med et tab på kun én mand. Om samme begivenhed fortæller den Lybske krønike at en dansk styrke på 60 mand ved nattetid slap ind i byen, udgav sig for nattevagter og tog ophold i et stenhus. De gik siden op og myrdede greven der knap var blevet rask efter sygdom, og lige efter at han havde læst tidebønner. Grevens kapellan og tre svende myrdedes sammen med ham, mens en fornem mand fra Westfalen blev slået ihjel da han tilkaldt af larmen kom ud på gaden. Derpå lykkedes det danskerne at komme bort uden tab. I begge de to beretninger er optrinet foregået om natten og som en fuldstændig overraskelse, men mens den danske kilde skildrer begivenheden som et heltegerning, beretter den tyske kilde om et utiltalende mord på en from og syg mand der ikke havde mulighed for at forsvare sig.

Dette drab er ofte i Danmark blevet opfattet som afslutning på landets nationale fornedrelse og E. er blevet hyldet som landets befrier, men det er ikke let at dømme om hans motiv. E. kan have dræbt "den kullede greve" af had til fremmedherredømmet, men private motiver kan ikke udelukkes. Samtidige pålidelige kilder løser ikke problemet. Alliancen 1351 mellem den jyske adel og de holstenske grever indebar at E.s frænder eller venner ydede 500 mark lybsk i mandebod for drabet på grev Gerhard. Formidler af denne aftale var en af den jyske adels ledende skikkelser, Stig Andersen, og det kan godt tages som et tegn på en forbindelse mellem denne og E. af politisk eller slægtsmæssig karakter. Man kan næppe heraf med sikkerhed slutte at E. 1340 har handlet som eksponent for en gruppe og med et bestemt politisk eller nationalt formål for øje, men det fremgår af Spandautraktaten (se nedenfor) at flere personer 1340 gøres ansvarlige for drabet. Det er ligeledes vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at afgøre hvilken virkning dette drab fik. Grev Gerhards rettigheder i Danmark overtoges efter hans død uden videre af hans sønner, Henrik og Klaus, der i Spandau den 22.4. kom til en politisk forståelse med Valdemar Atterdag som dermed sikredes kongemagten i Danmark. I traktaten tog Valdemar afstand fra mordet: "Fremdeles skal vi ingenlunde retsligt forsvare dem, som har myrdet grev Gerhard, og vi skal være deres fjende og fjende af alle dem, som retsligt forsvarer dem". Der ses heller ikke siden noget samarbejde mellem E. og kongen. Mens Valdemar i Lübeck i maj måned traf en ny aftale med de unge grever og hertug Valdemar om ordningen af forholdene i Nørrejylland, Sønderjylland og på Fyn, kæmpedes der i Nørrejylland under E.s ledelse. I begyndelsen af maj dræbtes ved Skern å mange tyskere der var i færd med at bygge en borg. Hen på efteråret belejrede E. Skanderborg, men besætningen tilkaldte hjælp fra holstenerne på Fyn, og da denne hjælp nærmede sig gjorde de belejrede udfald. Kampen stod den 2.11. og kostede blandt mange andre E. og to af hans brødre livet.

Hvad der her er anført bygger mest på Jyske og Lybske Krønike, og stort mere kan man ikke vide med blot nogenlunde sikkerhed. Historikerne har forgæves forsøgt at fastlægge E.s hjemegn og slægtskabsforbindelser. Det er med støtte i adelsdamers slægtebøger og to tingsvidner af Vendsyssel sysselting 1343 og 1347 hævdet at han skulle have boet nord for Limfjorden og tilhørt den slægt der senere kaldte sig Strangesen. En anden forklaring vil fæste lid til præsteindberetningen fra 1600-tallet hvori det hedder: "Gamle bønder siger effter deris forfedris sagn, att udj Saubro herret paa en gaard udj Riis lig-gendis i Foulby sogn, som kaidis Hoffgaard, skulle haffve boet Niels Jepsson, som ihielslog greffve Gert udj Randers (hvorom i kempeviserne) ...". Også folkevisen henviser hertil: "Niels Ebbesøn han tren til sin hest, til Norinssris monde han ride". Disse oplysninger kombineres med to breve udstedt på Åbo sysselting og Viborg landsting 1337 og 1338 hvori nævnes en N.E. i forbindelse med godsforhold i Åbo syssel. Der kan imidlertid ikke drages slutninger fra navnet fordi det var almindeligt i samtiden og forvekslinger derfor mulige, og de sene traditioner i slægtebøger og sagn er for usikre at bygge på. På samme måde må den skønne folkevise om E. antages at være en stor digters frie gengivelse af et historisk emne.