W.A. Graah

W.A. Graah, Wilhelm August Graah, 24.10.1793-16.9.1863, søofficer, ekspeditionsrejsende. Født i Kbh. (Fødselsst.), død på Frbg., begravet sst. G. kom på kadetskolen, blev sekondløjtnant i flåden 1813, premierløjtnant 1820, kaptajnløjtnant 1830, kaptajn 1840, sat à la suite 1841. Allerede 1818 havde han gjort sig bemærket ved at udgive Udkast til Danmarks Søekrigshistorie. 1821 foretog han på offentlig foranstaltning en rejse til Island for at afslutte opmålingen af kysten, særlig Berufjord og omgivelser, et hverv der indbragte ham fortjent anerkendelse og som foranledigede at han 1823 udsendtes til Grønland i lignende øjemed. Han overvintrede i Godhavn og udgav 1825 som resultat af sine opmålinger Beskrivelse til det voxende Situations-Kaart over den vestlige Kyst af Grønland, et arbejde der bestod sin prøve, idet det i mere end 60 år var vejledende ved besejlingen af landet. Det gav også anledning til at han – efter i årene 1826-27 at have været ansat ved karantænevæsenet på Ejderen – stilledes i spidsen for en ekspedition til Grønlands østkyst. Hovedformålet var at søge konstateret, hvorvidt den af H. v. Eggers (1751-1836) hævdede anskuelse om Østerbygdens beliggenhed var rigtig, men desuden skulle landets naturforhold undersøges, i hvilken hensigt botanikeren Jens Vahl medfulgte. Ekspeditionen skulle efter P. O. Walløes eksempel foretages med grønlandske konebåde og starte fra Julianehåb i sommeren 1828. G. gennemførte med stor dygtighed, mod og udholdenhed den vanskelige opgave. Efter at have overvintret ved Nanortalik sydligst på vestkysten arbejdede han sig i løbet af næste sommer under store isvanskeligheder op langs østkysten til Dannebrog Ø (65° 18' n.br.) hvor han plantede flaget og tog landet i besiddelse under navn af Frederik den Sjettes kyst, og vendte derefter tilbage til Nukarfik (63° 22' n.br.) hvor han tilbragte den anden vinter under store savn og jævnlig plaget af sygdom, men ikke desto mindre udarbejdede et kort over den del af østkysten han havde berejst. Sine europæiske rejsefæller havde han måttet sende tilbage af frygt for proviantmangel, idet jagt og fangst som man havde regnet med, glippede, og da den medbragte beholdning kun var ringe led G. og hans indfødte ledsagere stærkt under mangelfuld ernæring. I løbet af sommeren 1830 kæmpede G. sig tilbage langs kysten, stadig hindret dels af is og urolige vejrforhold og dels af sygdom blandt besætningen. Først midt i okt. nåede han om på vestkysten hvor han overvintrede i Julianehåb. Her benyttede han lejligheden til at fuldføre en 1829 påbegyndt opmåling af vestkystens sydlige distrikter. Efter hjemkomsten offentliggjorde han ekspeditionens resultater i sin berømte bog Undersøgelses-Reise til Østkysten af Grønland, 1832, genudg. 1932 med indledning og noter af Kaj Birket-Smith, ligesom der efter hans optegnelser udarbejdedes et kort der ligeledes stod sin prøve, idet det først afløstes af et nyt 1888 efter Holms og Gardes ekspedition. 1837-38 var G. i Vestindien som chef for briggen St. Thomas. Her benyttede han tiden til at samle materiale til et nyt kort over de vestindiske farvande hvorved han ligeledes indlagde sig fortjeneste. – 1831 var han blevet medlem af direktionen for den grønlandske og færøske handel, en stilling han beklædte til 1850.