R. Steen Steensen, Robert Steen Steensen, 4.6.1898-27.12.1976, søofficer, sømilitær forfatter. Født i Kbh. (Garn.), død i Hellerup, urne på Sorgenfri kgd. S. blev sekondløjtnant i flåden 1919, premierløjtnant 1920, søløjtnant I 1923, kaptajnløjtnant 1930, orlogskaptajn 1937, afskediget og udnævnt til kommandørkaptajn af reserven 1947, fik afsked af reserven 1963, men blev antaget til fortsat tjeneste frem til 1968. S. var med inspektionsskibet Fylla i Island 1921 og fik 1922–23 specialuddannelse som ubådsofficer. Efter studier på Søværnets officersskole 1923–24 var han til 1927 ved ubådsdivisionen, herunder som chef for divisionens værksteds- og moderskib Grønsund. 1928 var han med kongeskibet Dannebrog (udgået 1931), 1930 næstkommanderende i opmålingsskibet Marstrand. Han var igen i Island med Fylla 1931 og 1933–34 i Nordsøen og på Færøerne med inspektionsskibet Islands Falk, 1935 og 1936 næstkommanderende i kongeskibet Dannebrog (?øsat 1931), 1937 adjudant hos forsvarsministeren og 1938 i marinestaben. S. gjorde derefter tjeneste i kystforsvarsskibet Niels Iuel 1938–41 og var 1942–43 næstkommanderende ved kvartermester- og underkvartermester-skolen. 1943–44 var han forstander for et specielt indrettet kursus for mathelever.

Lige fra sin ungdom havde S. fotograferet såvel danske som udenlandske krigsskibe og interesseret sig for de moderne krigsskibstypers historie og tekniske udvikling. I forbindelse med studiet på officersskolen skrev S. en afhandling om Krydsere før og efter Washington-Konferencen der offentliggjordes i Tidsskrift for Søvæsen 1924. Artiklen viste et sikkert talent for skribentvirksomhed og et grundigt kendskab til krigsskibenes moderne udvikling set på baggrund af de politiske og tekniske forudsætninger. 1931 kom den næste afhandling og derefter og frem til 1974 var S. en hyppig bidragyder til Tidsskrift for Søvæsen og andre maritime og militære tidsskrifter. 1942 kom bogen Alverdens Krigsskibe som fik stor udbredelse fordi den bl.a. udfyldte et behov under krigen for at få oplysninger om de krigsførende landes flådemateriel. I selve sin dispostion var den original, idet den i modsætning til de gængse flådehåndbøger ikke inddelte flådestyrkerne i enkelte lande, men efter typer, med en kort historisk redegørelse for den pågældende types udvikling. Dette forhold gjorde bogen meget anvendelig både som håndbog og som opslagsbog. Denne bog, ligesom dens reviderede efterfølger der kom 1953, var utvivlsomt med til at stimulere interessen hos mange for flådeforhold og krigsskibsbygning. En væsentlig bestanddel af S.s artikler om krigsskibe var det store og alsidige illustrationsmateriale som han dels selv tilvejebragte, dels skaffede gennem sine mange forbindelser i udlandet. Allerede inden anden verdenskrig leverede han fotografisk materiale til de store udenlandske flådehåndbøger og fortsatte med dette til sin død.

Set på baggrund af S.s forfattervirksomhed allerede inden 1940 var det helt naturligt at det blev ham der efter krigen omplantede den engelske disciplin "recognition" (på dansk "fjernkending", ordet vist dannet af S., dvs. træning i at identificere fjendtlige fly og skibe på stor afstand som led i de taktiske overvejelser og forberedelser) til det danske forsvar. 1946–47 var han primus motor i et nedsat udvalg vedr. "undervisning i skibs- og luftfartøjsidentifikation" ligesom han på samme tid foretog studierejser vedrørende dette emne til England og Sverige. S.s bestræbelser mundede ud i at der 1947–48 blev oprettet en fjernkendingsskole inden for søværnet med ham som chef. Igennem næsten tyve år ledede S. den oplysnings- og kursusvirksomhed der udgik fra denne skole. S.s mange talenter kom her til fri udfoldelse. Uden S.s meget alsidige virke havde disciplinen "fjernkending" næppe fået den anerkendte placering som den efterhånden fik inden for det danske forsvar. I disse år gjorde han også et stort arbejde med at få uddannet hjemmeværnets personale i fjernkending og i mange år havde han fast en "fjernkendingsrubrik" i Hjemmeværnsbladet hvori der redegjordes for nye skibs- og flytyper. – Arbejdet med krigsskibenes udviklingshistorie havde efterhånden gjort S. mere og mere alment marinehistorisk interesseret, og 1949 påtog han sig at skrive det værk der 1951 skulle udsendes i anledning af søofficersskolens 250-års jubilæum, for de ældre deles vedkommende byggende på tidligere fremstillinger. Dette arbejde stimulerede utvivlsomt yderligere S.s historiske interesse. 1951 var han derefter en af hovedkræfterne bag stiftelsen af Marinehistorisk selskab. Efter kort tid at have været selskabets næstformand blev S. formand, en post han beholdt til sin død. 1956–63 var han medlem af Søværnets museumsudvalg og var 1952–63 kommitteret (dvs. tilsynsførende) ved Flådens historiske modelsamling. Fra 1960 sad S. endvidere i bestyrelsen for Orlogsmuseets venneselskab, ligesom han var medlem af den danske kommission under Commission International d'Histoire Militaire.

Efter at være blevet chef for Fjernkendingsskolen der fra 1960 betegnedes som Forsvarets fjernkendingsskole blomstrede S.s forfatterskab for alvor. Han udsendte en række monografier om de forskellige danske krigsskibstyper og deres historie, således fx Vore torpedobaade gennem 75 aar, 1953, Vore undervandsbåde gennem 50 år, 1960, Vore panserskibe 1863–1943, 1968 og Vore krydsere, 1971. 1961 udsendtes det store oversigtsværk "Flåden gennem 450 år" med S. som en af hovedredaktørerne og som forfatter til adskillige af værkets enkeltafsnit. S. havde en let, forståelig og hurtig pen, og han udgav da også andet end egentlig faglitteratur. 1943 udsendte han romanen Sanna. En Kærlighedsroman fra Grønland og 1958 drengebogen Kampen under Nordpolen hvori der i romanform blev redegjort for de muligheder som den atomdrevne ubåd gav for fremtidig krigsførelse til søs. Derudover udsendte S. med mellemrum som privattryk forskellige aforismesamlinger og digte. S. har gennem sit omfattende og populariserende forfatterskab sat sig dybe og varige spor i den danske marinehistoriske litteratur. Gennem sit mangeårige virke som formand for Marinehistorisk selskab kom han til at virke som katalysator for en stigende interesse for flåden, dens virke, historie og skibe. Inden for forsvaret blev hans vigtigste indsats grundlæggelsen af Fjernkendingsskolen og disciplinen " fjernkending".

Familie

Forældre: tandlæge, dr.odont. Rasmus S. (1870–1905) og Dagmar Ingeborg Christine Krøldrup (1867–1927). Gift 20.11.1929 i Struer med Nina Agnete Andersen, født 5.12.1909, død 25.4.1994, d. af stationsforstander Hans Christian A. (1880–1962) og Herle Marie Christiane Jenssen-Tusch (1885–1967). – Bror til NielsS.

Udnævnelser

R. 1941. DM. 1950.

Ikonografi

Mal. af Søren Brunoe, 1963. Foto.

Bibliografi

J. T[eisen] i Tidsskr. for søvæsen CXLVIII, 1977 199–201. Hans Chr. Bjerg i Marinehist. t. X, s.å. 3f; sst. 34–36 (bibliografi).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig