P.A. Mørch, Poul Adam Mørch, 25.3.1898-11.8.1987, søofficer. M. blev søkadet 1916, sekondløjtnant i søværnet 1919, premierløjtnant 1920, kaptajnløjtnant 1930, orlogskaptajn 1937, kommandørkaptajn 1945, kommandør 1950. – Han var 1919-20 og 1920 på togt med inspektionsskibet Islands Falk til Færøerne, Island og Grønland, gennemgik undervandsbådsskolen 1922-23 og var 1922-23 chef for værkstedsskibet Grønsund. Derefter gjorde M. tjeneste i ubåde og overtog chefposten i torpedobåden Søløven 25.5.1923 efter at dennes chef var blevet såret ved den såkaldte Geiser-ulykke. 1923-24 videreuddannedes M. på Søværnets officersskole og gennemgik 1924 observatorskolen ved søværnets flyvevæsen. 1924– 25 var han styrmand og lærer om bord på ØKs sejlskoleskib København på togt til Finland, Mocambique og England, 1925 atter chef for Grønsund, derefter med inspektionsskibet Beskytteren til Færøerne, 1926 med orlogsskibet Niels Iuel på kongerejsen til Færøerne og Island. M. var på togt med krydseren Hejmdal som kadetskib 1927 i Atlanten, 1928 atter med Niels Iuel på kongerejse til Finland og året efter med inspektionsskibet Fylla til Island og Færøerne. M. var derefter 1930 chef for torpedobåden Ormen og året efter med kongeskibet Dannebrog. Derefter blev han placeret i marinestaben hvor han sammen med forskellig anden tjeneste kom til at gøre tjeneste frem til 29.8.1943. 1933 og 1934 virkede han således som adjudant hos eskadrechefen, i hele perioden var han lærer ved søofficersskolen i søkrigslære og marineorganisation og tillige 1938-43 ved Hærens officersskole. Fra 1935 ledede M. som sektionschef marinestabens efterretningssektion hvor der indsamledes oplysninger om udenlandske marineforhold og den almindelige sømilitære udvikling. M. fungerede tillige som forsvarsministerens adjudant af søværnet og havde udkommandoer 1935 som chef for torpedobåden Makrelen og minestrygeren Havhesten og 1937 med inspektionsskibet Hvidbjørnen til Island. Skønt der i søværnets ledelse ikke var større forståelse for efterretningsvirksomhed lykkedes det efterhånden M. at opbygge kontakter hvorfra oplysninger efter efteråret 1939 indhentedes vedrørende forholdene i Østersøen og i Nordtyskland. Efter 9.4.1940 udbyggedes kontakten med generalstabens efterretningssektion til hvilken M. leverede oplysninger vedrørende tyske skibes bevægelser gennem og i de danske farvande.

Disse oplysninger sendtes via Stockholm til England. Efter 1942 gik de maritime oplysninger som M. indhentede fra sine kontakter og meddelere, ofte via radio direkte til England. Efter 29.8.1943 flygtede M. sammen med flere af generalstabens efterretningssektions medarbejdere til Sverige for derfra at søge at opretholde indhentningen af informationer til brug for de allierede og samtidig virke som den danske flådeledelses udsending i Stockholm. M. fik status af fung. marineattaché, men ledede i virkeligheden sammen med chefen for generalstabens efterretningssektion, oberstløjtnant E. Nordentoft, der også var kommet til Stockholm, fra nov. 1943 og til krigens afslutning 1945 en meget omfattende, udbredt og særpræget virksomhed til gavn for modstandsarbejdet i Danmark og dettes forbindelse til de allieredes forskellige instanser. Dette gjaldt bl.a. oprettelsen af den danske brigade, våbenindkøb samt den fortsatte levering af efterretninger til englænderne efter at meddelernettet i Danmark var blevet rekonstrueret af Svend Truelsen. M. foretog 1947-48 en rejse til Sydamerika for at skaffe midler til Galatheaekspeditionen. Efter krigen og frem til 1950 var han til rådighed for søværnskommandoen og generalkommandoen i forbindelse med opbygningen af en for de militære værn fælles efterretningstjeneste som han var en af hovedfortalerne for. I denne periode deltog han 1946 i en marinekommission der blev sendt til USA og var en af initiativtagerne til forsvarets centralradio og forsvarets forskningsråd. Efter oprettelsen 1950 af forsvarsstabens efterretningsafdeling gjorde han tjeneste i denne frem til 1963. I 1960 fik han afsked af linjen pga. alder, men gjorde fortsat tjeneste i reserven til 1965.

Efter sin afgang fra tjenesten blev M. involveret i arbejdet med at overføre efterretningssektionernes arkiv fra arbejdet 1940-45 til Rigsarkivet og gøre dette klar til en fremtidig forskningsmæssig udnyttelse centreret omkring det arbejdsudvalg af 7.1.1965 som nedsattes af cheferne for hæren og søværnet med henblik på denne opgave. M. har siden gjort et stort arbejde dels for at få igangsat forskningsprojekter med udgangspunkt i efterretningsarkivet fra 1940-45, dels for fortsat at indsamle materiale til belysning af de militære værns historie. M. besidder en omfattende viden om disse forhold og er i de senere år blevet søgt af historikere og studerende der arbejder med besættelsestidens historie. – M. er et aktivt og udadvendt menneske der har haft let ved at skabe sig kontakter. Hans virke under krigen viste at han havde afgjort talent for efterretningsarbejde, suppleret med god vurderingsevne og menneskekundskab. Efter krigen var han bl.a. med til at sikre det danske efterretningsvæsen en god position inden for det nordatlantiske forsvarssamarbejde. 1932-35 var M. knyttet til den sømilitære oplysningskreds der havde til formål at skabe bedre politisk forståelse for søværnets opgaver. M. betragter søofficersgerningen som et kald og har været en flittig fortaler for dens særpræg og traditioner. Han var 1932-43 medarbejder ved Tidsskrift for Søvæsen hvor han redigerede "Meddelelser fra fremmede Mariner". M. har siddet i bestyrelsen for Det krigsvidenskabelige selskab 1934–40, for Dansk ekspeditionsfond 1962-77, og for Dunlop A/S 1964-77. Siden 1972 har han været medlem af dansk militærhistorisk kommission. M. fik Gaiatheamedaljen 1977, Ebbe Muncks mindefonds hæderspris s.å.

Familie

P.A. Mørch blev født i Helsingør (Kronborg slotsk.); begravet på Hillerød kirkegård.

Forældre: premierløjtnant, senere oberstløjtnant i hæren Frederik Christian Erhard M. (1863-1944) og Agnes Mary Jespersen (1871-1962). Gift 4.2.1928 i Frederiksborg slotsk. med lærer Eva Feilberg, født 24.3.1894 i Chicago, USA, død 8.9.1989, d. af farmer Ditlev Nicolaj F. (1867-1944) og Julie Johanne Mørch (1865-1953).

Udnævnelser

R. 1941. DM. 1949. K. 1953.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Jørgen Hæstrup: Hemmelig alliance I–II. 1959. Ebbe Munck: Døren til den frie verden, 1967. Helge Klint: Efterretningstjenesten og hærens illegale transporttjeneste 1940-45, 1977. Palle Roslyng-Jensen: Værnenes politik – politikernes værn, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig