Ole Judichær

Ole Judichær, Ole (Olaus) Judichær, 20.3.1661-29.9.1729, søofficer. Født på Gotland, død i Næstved, begravet i Kbh. (kiste indsattes 1730 i Holmens k.s kapel). J. blev student i Kbh. 1683 og studerede teologi og senere matematik under Ole Rømer. Gennem denne fik J. forbindelse med admiral H. Span der antog ham som huslærer. Span, der efter 1690 var i gang med at reorganisere den danske flådes skibsbyggeri, blev opmærksom på J.s matematiske evner og fik ham ansat på Holmen som viceekvipagemester selv om han ikke var søkyndig eller officersuddannet. Det må antages at J. har bistået Span med konstruktionen af linieskibet Dannebroge der søsattes 1692. Ved søsætningen udnævntes J. til ekvipage- og fabrikmester og fik som særligt område tilsynet med skibsbyggeriet på Holmen. Efter Spans død 1694 begyndte J. selv at konstruere skibe. Konstruktionen af linieskibene Printz Christian og Sophia Hedwig dateret 1697 er udelukkende J.s arbejde. Han indplaceredes 1698 i den militære rangorden som kommandørkaptajn. Ved oprettelsen 1701 af søkadetakademiet blev han informator ved dette i skibskonstruktion. 1705 blev han kommandør og placeredes som deputeret i admiralitetet. Der synes at have været nogen kritik af J.s hollandsk-fransk prægede skibskonstruktioner. I 1705 måtte han over for en kommission nærmere redegøre for de anvendte skibskonstruktionsprincipper. Nogle af kommissionens medlemmer var af den opfattelse at J.s forhold til skibe var for teoretisk. Måske som en følge af denne kritik sendtes han 1708–09 på studieophold i Holland og England hvorunder han opholdt sig om bord hos den engelske admiral George Byng under et togt til Lissabon. Den engelske admiral gav J. en god anbefaling. Udbruddet af Den store nordiske krig 1709 bragte studieopholdet til en brat afslutning. J. blev hjemkaldt og straks sendt til Christiansø for at undersøge fæstningens tilstand. I øvrigt gik J. med en voldsom energi i gang med at bringe den dansk-norske flåde i krigsstand. 1710 udnævntes J. til schoutbynacht (kontreadmiral) og deltog som sejlende divisionschef i slaget i Køge bugt 4.10.1710 om bord på linieskibet Wenden som var en af hans egne konstruktioner. S.å. fik han overdraget den samlede ledelse af Holmen og var 1711–12 tillige chef for kystforsvaret mellem Helsingør og Stevns. 1712 sænkedes på J.s forslag tre gamle orlogsskibe på den nordlige ende af Refshalegrunden for at danne grundlag for et søbatteri, det senere Trekroner. På samme måde sænkedes 1713 den gamle flydedok for at danne fundament for søbatteriet Prøvestenen. 1714 blev han udnævnt til viceadmiral og 1716 designeret chef for den planlagte troppetransport til Skåne der dog ikke blev gennemført.

J. konstruerede særlige fladgående flådebatterier med mortérer til brug for operationerne i den svenske skærgård. 1718 blev J. admiral og Holmens chef samtidig med at han stadig fungerede som fabrikmester. 1719 ledede han optagningen af de ved Marstrand erobrede skibe og benyttede i denne forbindelse en af ham selv konstrueret dykkerklokke. Efter afslutningen af krigen gjorde J. et stort arbejde for at få overblik over flådens tilstand og at foreslå en flådeplan der fremtidigt ville kunne arbejdes under. J. stod tillige for oprettelsen af faste divisioner og kompagnier der imidlertid skabte en del rivninger inden for søofficerskorpset.. På trods af J.s store arbejde kunne det ikke skjules at der var meget at kritisere på Holmen. Udviklingen havde medført at J. besad flere embeder som fra starten havde været tænkt som indbyrdes kontrollerende. Der var derfor rige muligheder for uheldige kompetencesammenblandinger. Overkrigssekretæren C. C. Gabel holdt imidlertid hånden over J., men 1725 blev der nedsat en kommission der nærmere skulle undersøge J.s embedsførelse. Det lykkedes J. at klare frisag. Under et togt til Reval (Tallinn) 1726 viste det sig at flere af de danske orlogsskibe var i en meget mådelig forfatning, og ansvaret for dette blev tillagt J., vistnok med urette idet vedligeholdelsen af skibene efter de nye ordninger påhvilede divisionscheferne. Efter Gabels fald blev der 1726 nedsat en ny kommission for at tage stilling til kritikken af J. Kommissionen bestod væsentligt af J.s kritikere, og udfaldet var givet på forhånd. Den foreslog 1727 at J. skulle afskediges. Geheimekonseillet udtalte imidlertid at J. foreløbig ikke kunne undværes på Holmen. Nogen dom blev aldrig afsagt, men 4.11. s.å. afskedigedes han fra sine embeder med pension. Han bosatte sig derefter i Næstved hvor han døde. Ved afskedigelsen blev hans tegninger og papirer konfiskeret. J. konstruerede 11 linieskibe og 2 fregatter samt en lang række mindre fartøjer og specialskibe. Det kan i dag ikke med sikkerhed afgøres om anklagerne mod ham var berettigede eller om hans fald var en følge af Gabels. Sammenblandingen af stillinger og uklare kompetenceforhold i forbindelse med kraftige bevillingsmæssige nedskæringer efter Den store nordiske krig har dog givet rige muligheder for kritik.

J. førte Spans intentioner videre, og han fik stor betydning for etableringen af et selvstændigt nationalt skibsbyggeri inden for flåden. Med J. introduceredes de matematiske principper og skibskonstruktionstegningen for alvor i Danmark. J. havde i øvrigt en poetisk åre, og vi kender således flere eksempler på lejlighedsdigte skrevet af ham i forbindelse med søsætningen af skibe.