Kaj Lundsteen, 16.3.1898-20.4.1977, søofficer. Født i Lyngby, død på Frbg. (Solbjerg), begravet Holmens kgd. L. blev sekondløjtnant 1918, premierløjtnant 1919, kaptajnløjtnant 1926, orlogskaptajn 1937, kommandørkaptajn 1940, kommandør 1945 og kontreadmiral s.å. Han var 1919-20 med inspektionsskibet Islands Falk til Færøerne og Island. 1920-21 med kystforsvarsskibet Peder Skram og gennemgik 1922-23 Søværnets officersskole. L. var om bord på krydseren Gejser 1923 og blev her 25.5. lettere såret ved eksplosionen af et tågeudviklingsapparat (Gejserulykken). 1924 var han på ubådsskole og var 1924-27 chef for forskellige ubåde. Tjenstgjorde 1927-28 i marinestaben og var derefter næstkommanderende i skruebarkskibet Godthaab der 1928 førte en ekspedition til Grønlands østkyst. 1929-30 om bord på orlogsskibet Niels Iuel, først på togt i Middelhavet, derefter som ledsageskib for kongen på dennes rejse til Færøerne og Island. 1931 chef for torpedobåden Sælen og for værkstedsskibet Henrik Gerner. 1932-33 i Islands Falk på fiskeriinspektion i danske farvande, Nordsøen og ved Færøerne. Tjenstgjorde derefter i marinestaben 1934-38. Efter en kort tid som fyrinspektør og chef for fyrinspektionsskibet Argus kom han atter 1939-40 til marinestaben hvor han 1941 blev souschef ved A. H. Vedels udnævnelse til flådechef. Efter 29.8.1943 kunne søværnets kontakter til modstandsbevægelsen og illegal virksomhed ikke længere foregå gennem stab og ministeriet, og L. blev af Vedel udpeget til at lede en såkaldt illegal marinestab der blev kendt under dæknavnet Elverhøj, og han var som sådan søværnets repræsentant i modstandsbevægelsens militære udvalg, det såkaldte M-udvalg der august 1944 afløstes af K-udvalget. I perioden frem til 5.5.1945 levede L. illegalt med sin familie under stadig flugt for tyskerne. Med sin stilfærdige men sikre optræden skabte L. gennem denne virksomhed megen good-will for søværnet i modstandsbevægelsen. Efter den tyske besættelses ophør blev L. fungerende chef for marinestaben og fungerende afdelingschef i marineministeriet og blev s.å. virkelig chef for marinestaben, en stilling han havde frem til 1952. I et snævert samarbejde med viceadmiral Vedel var L. en af hovedkræfterne i opbygningen af en ny dansk flåde. Han var tilforordnet forsvarskommissionen af 1946 og var formand for den danske delegation i den nordeuropæiske planlægningsgruppe i London 1949-50. 1952-58 var L. derefter chef for kystflåden og var herunder 1956 chef for den første danske flådestyrke der besøgte Sovjetunionen (Leningrad). 1958-61 var han chef for kystbefæstningen og Sundets marinedistrikt og endelig 1961-63 chef for flådestation København hvorfra han afgik på grund af alder. - L. var en alsidigt uddannet søofficer, højt begavet og effektiv med en stærk pligtfølelse. Hans fremtræden var præget af beskedenhed, ligesom han var "dansk uden "nationalisme" (P. A. Mørch). L. var præget af sin hustrus kristne livssyn hvad der med årene førte til en stærk kristen tro.

Familie

Forældre: grosserer Axel L. (1861-1934) og Clara Veronica Oeltien (1868-1951). Gift 8.5.1926 i Kbh. (Eliask.) med Astrid Hoffmann Madsen, født 6.11.1899 i Gern, død 11.10.1976 på Frbg., d. af sognepræst Christian M. (1862-1932) og Ane Kirstine Hoffmann Jensen (1864-1940).

Udnævnelser

R. 1939. DM. 1946. K2. 1947. K1. 1953.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

J. Hæstrup: Hemmelig alliance I-II, 1959 (ny udg. 1968). P. A. Mørch i Tidsskr. for søvæsen, 1979 51-60. Palle Roslyng-Jensen: Værnenes politik - politikernes værn, 1980. - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig