Johannes H. Schultz

Johannes H. Schultz, Johannes Herman Schultz, 9.2.1861-25.4.1934, søofficer. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Vestre). S. blev kadet 1877, sekondløjtnant 1881, premierløjtnant 1883, kaptajn 1899 og kommandør 1909. Efter forskellige togter med flådens skibe gennemgik han 1884–87 Hærens officersskoles ældste klasse, artilleriafdelingen, og var 1888–90 i italiensk tjeneste. Han var derefter ansat ved søartilleriet og samtidig jævnlig udkommanderet særlig som artilleriofficer. 1901–04 var han undertøjmester og lærer ved officersskolen 1903–05. 1905–07 var han chef for fiskeriinspektionen inden for Skagen, 1907 næstkommanderende i panserskibet Ivar Hvitfeldt og 1908–09 chef for krydseren Heimdal til Middelhavet og Konstantinopel (Istanbul) på hvilket togt han fik lejlighed til at bringe hurtig hjælp til de nødlidende efter jordskælvet ved Messina 28.12.1908. N.å. var han chef for krydseren Geiser der eskorterede kongen om bord i dampskibet Dannebrog til Rusland og tilbage og derefter i eskadre, 1910–15 stabschef ved den flydende defension og 1912–13 chef for panserbatteriet Skjold. 1914–17 var han medlem af overkrigsretten, 1915–18 chef for søværnets kaserne og 1919–20 for søtransportvæsenet. Han blev afskediget 1921 på grund af alder og var 1922–29 medlem af sø- og handelsretten. S. var 1898–1909 redaktør af Tidsskrift for Søvæsen som han fik rettet op efter en nedgangsperiode. Han var kritisk indstillet over for søværnets daværende ledelse og rettede 1900 i tidsskriftet en kritik mod den stedfundne udvikling inden for skibsmateriellet i den danske flåde. Om end han erkendte at søværnet var blevet stedmoderligt behandlet under J. B. S. Estrups regering var han dog af hensyn til forsvarssagens fremme indstillet på at søværnet sammen med hæren burde finde en fælles holdning. S. fandt derfor stridighederne mellem værnene i forbindelse med forsvarsordningen af 1909 lidet frugtbare. Han virkede forgæves for en mere åben debat blandt officererne omkring forsvarets opgaver og kritiserede 1909 i Tidsskrift for Søvæsen den nye forsvarsordning. Da O. J. M. Kofoed-Hansen tog kraftigt til genmæle over for denne kritik så S. sig nødsaget til at forlade redaktørposten.

Efter sin afsked skrev S. Den danske Marine 1814–1848, en delvis fortsættelse af H. G. Gardes efterretninger. Det lykkedes ham at få udsendt to bind (1930, 1932), og han arbejdede på det tredje da han døde (afsluttet og udgivet 1950 af kommandør K. E. Ackermann). Alle der har interesse for marinens historie skylder ham tak for det store arbejde der er nedlagt i dette værk. Også hos den danske sømandsstand har S. sat sig et smukt minde. Han var fra 1902 formand for Sømandsforeningen af 1856 og Fonden for oprettelse af sømandsboliger, herunder fra 1911 Prinsesse Maries hjem for gamle sømænd og sømænds enker og fra 1929 Hjem for styrmandselever. Han omfattede disse virksomheder med stor interesse og havde den glæde at se det store nye sømandshjem bygget på Christianshavn. S. var et flittigt, pligtopfyldende og varmhjertet menneske.