J. Fleischer

J. Fleischer, Johan Seckmann Fleischer, 8.5.1854-8.5.1893, søofficer, fyringeniør. Født på Nybogård ved Helsingør, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). F. blev kadet 1871, sekondløjtnant i flåden 1875 og premierløjtnant 1876. 1881 ansattes han, efter 1878-80 at have gennemgået officersskolens ældste klasses ingeniørafdeling, som inspektionsofficer ved orlogsværftets tekniske afdeling. 1883 trådte han uden for nummer som officer for at overtage den ved C. F. Groves død ledigblevne stilling som leder af fyrvæsenet der dengang benævntes fyringeniør. Under F.s virksomme og dygtige ledelse udvikledes det danske fyrvæsen i ikke ringe grad. 1887 anlagdes gasstationen i Korsør til fremstilling af fedtgas, og 1889 kom Danmarks første elektriske fyr, Hanstholm, i drift, på den tid verdens kraftigste med en lysstyrke på 10 mio. normallys (lysgiveren ca. 4 kw), og med en rækkevidde på 30 sømil. 1890 fik fyrvæsenet fyrinspektionsskibet C. F. Grove i drift, og 1892 konstruerede F. det første båkefyr, Lysegrund i Kattegat, s.å. udlagdes de første lystønder i danske farvande, nemlig Hatter-Barn og Revsnæs. En særlig indsats ydede F. ved at konstruere de såkaldte F.ske spejle som en årrække blev meget anvendt også ved udenlandske fyr. Disse spejle der særlig spillede en rolle inden man fik de kraftige elektriske lysgivere man nu råder over, brugtes ved vinkelfyr og var formet som særlige keglesnitsflader der på sindrig måde udnyttede parablens egenskab at kaste alle brændstråler tilbage i en retning parallel med aksen og andre keglesnitsegenskaber. Spejlene var udstillet på fyrvæsenets afdeling på udstillingen i Kbh. 1888 og vakte med rette opsigt. F. forbedrede tågesignalerne, således at sirenerne kunne startes straks med komprimeret luft, og Danmark var derfor i en årrække det eneste land hvor sirenerne kunne lyde straks når det blev tåge. Han byggede endvidere de første fyr på Færøerne og udarbejdede grundlaget for fyrvæsenets organisation som selvstændig organisme. Til den internationale søfartskonference 1889 havde han udarbejdet forslag til ensartede internationale fyrbelysningsregler, men forslaget blev ikke fremmet. I de ti år, F. ledede fyrvæsenet, oprettedes der i alt 32 nye fyr og tolv tågesignal-stationer. F.s tidlige død vakte almindelig beklagelse, og marineminister N. F. Ravn gennemførte med henvisning til hans udmærkede og gavnlige virksomhed, der også havde skaffet ham et navn i udlandet, på finansloven 1893-94 et forslag om ekstraordinær hjælp af statskassen til hans enke og børn. Fyrvæsenets funktionærer skænkede til hans båre en sølvplade hvorpå der bl.a. stod: Skønt død taler han endnu.