C.F. Wandel, Carl Frederik Wandel, 15.8.1843-21.4.1930, søofficer. Født i Kbh. (Fødsst.), død sst., begravet sst. (Vestre). W. blev kadet 1857, løjtnant med kongens æres-sabel 1863, premierløjtnant 1868, kaptajn 1880, kommandør 1892, kontreadmiral 1899 og viceadmiral 1905. 1864 gjorde han tjeneste i panserskonnerten Absalon i Østersøeskadren, og 1865-67 var han atter i aktiv krigstjeneste idet han var i fransk orlogstjeneste og deltog i ekspeditionen til Mexico i linieskibet La Magellan. 1869-70 var han med fregatten Sjælland på togt i Middelhavet hvor dette skib repræsenterede Danmark ved Suez-kanalens åbningsfest i Port Said 17.11.1869. 1870 og -73 gjorde han Islands-rejser med skonnerten Fylla. W.s opmålingsarbejder der senere skaffede ham et verdenskendt navn som hydrograf påbegyndte han 1871 i danske farvande med dampskibet Ægir, og han fortsatte dem 1874 i kanonbåden Marstrand, begge år som næstkommanderende. 1871-72 var han adjudant hos marineministeren., 1875 var han i eskadre med panserbatteriet Lindormen. 1876– 78 var han chef for skrueskonnerten Diana der 1869-80 var udlånt til postvæsenet for at besørge postfarten mellem Danmark og Færøerne og Island. Som næstkommanderende på skonnerten Ingolf gæstede han atter Island 1879, en rejse der gav ham anledning til at fremsætte forslag om udforskning af Grønlands ukendte østkyst samt give en fremstilling af vort kendskab til Danmarksstrædet og de til dette grænsende kyststrækninger. Han deltog 1880 i en amerikansk dybhavsekspedition i Atlanten om bord i opmålingsdamperen Blake. 1881-86 gjorde W. tjeneste i marineministeriet som chef for sekretariat- og kommandokontoret, men havde samtidig adskillige udkommandoer. 1884 var han næstkommanderende i panserskibet Helgoland og 1885 i krydserkorvetten Fyen. Opmålingsarbejderne i de danske farvande genoptog han 1886-88 som chef for kanonbåden Grønsund. 1888 var han Danmarks delegerede på kabelkongressen i Paris. 1889-99 var han direktør for søkortarkivet. 1889 ledede W. som chef skonnerten Fyllas videnskabelige togt til Island og Vestgrønland med havundersøgelser i Danmarksstrædet, og de to følgende år foretog han, ligeledes som chef, inspektion og opmåling i islandske farvande med skonnerten Ingolf. 1894 var han chef for panserskibet Helgoland i eskadre. W. var chef på skonnerten Ingolf på Den danske Ingolfekspedition 1895-96. 1898-99 var han chef for krydserkorvetten Fyen på vintertogtet til Middelhavet; hans udnævnelse til kontreadmiral faldt under denne udkommando, og ved hjemkomsten tiltrådte han som chef for den flydende defension på Kbh.s red. 1901 og 1903 var han eskadrechef, 1901-08 tilforordnet forsvarskommissionen, fra 1905 chef for søofficerskorpset og som sådan chef for den flådestyrke der i efteråret 1905 førte kong Haakon og dronning Maud til Norge. 1908-11 sad han som formand for overkrigsretten. 1909 blev han kommanderende admiral og generalinspektør for søværnet til han 1911 afgik fra orlogstjenesten. 1890-1902 var han formand for kommissionen til videnskabelig undersøgelse af de danske farvande, fra 1890 medlem af og fra 1895 formand for kommissionen for ledelsen af de geologiske og geografiske undersøgelser i Grønland, 1914–27 præsident for Det kongelige danske geografiske selskab og 1917-19 næstformand i Foreningen de danske Atlanterhavsøer. – I tiden omkring Islands- og Grønlandsrejserne udgav W. flere hydrografiske skrifter, og efter sin afsked fra tjenesten helligede han sig litterære og historiske interesser; han udgav 1915 Søkrigen i de dansk-norske Farvande 1807-14, 1919 Danmark og Barbareskerne 1746-1845, 1923 Nogle Livserindringer og 1927 Danske Handelsforsøg paa Levanten i det attende Aarhundrede.

W.s liv blev rigt på oplevelser og erfaringer; tidligt erhvervede han sig gode sprogkundskaber, repræsentativ form og forhandlingsevner. Han var alsidigt begavet, han forenede i sjælden grad videnskabelig indsigt og forskertrang med sømandsmæssig dygtighed. Han var derfor fortrinligt udrustet til at løse de videnskabelige opgaver i arktiske farvande som han forestod, og vandt sig derved et verdenskendt navn. Som tilforordnet forsvarskommissionen (1901-08) præsterede han et ypperligt sømilitært, sagkyndigt arbejde, som kom til at præge marinens effektivitet og organisation i de vanskelige år indtil verdenskrigen 1914-18. W. hævdede i kommissionen kraftigt sit værns interesser over for hæren, ligesom han var en notorisk modstander af den gennemførte befæstning af Kbh. W. var en sjældent retlinet og finttænkende mand, og satte derved sit præg på det søofficerskorps han i en række år var chef for. Hans historiske værker er velskrevne og af blivende værdi. – Broderen Oscar Andreas Wandel, født 19.4.1845, død 4.1.1925, blev uddannet i firmaet G. Halkier & Co. og i det fædrene vinfirma, fra 1870 Carl W. & Søn, som han derefter videreførte. 1907-20 var han medlem af grosserersocietetets komité og handelskyndig dommer i sø- og handelsretten 1894-1916. R. 1894. DM. 1912. K2. 1915.

Familie

Forældre: handelsagent, senere grosserer Carl Frederik Theodor W. (1800-76) og Ane Frederikke Thorsen (1819-1906). Gift 5.10.1901 i Kbh. (Holmens) med Inger Marie Jensen, født 10.10.1867 på Damgård, Herning køb-stadssg., død 10.3.1960 i Kbh., d. af gårdejer Poul Christian J. (1837-95) og Kirstine Thomsen (1839-1918).

Udnævnelser

R. 1878. DM. 1892. F.M.1. 1896. K2. 1897. K1. 1900. S.K. 1909.

Ikonografi

Mal. af N. V. Dorph, 1927 og af Sigurd Wandel. Tegn. af Aage Roose (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

C. F. W.: Nogle livserindr., 1923. – Berl. aften 14.8.1923. [Th.] T[opsøe]-J[ensen] i Tidsskr. for søvæsen Cl, 1930 417-20. G. C. Amdrup i Det grønlandske selsk.s årsskr. 1929-30 99-102 (heri bibliografi). Henri Konow: Erindr., ved Tage Kaarsted I, 1966 301 369f. Hans Chr. Bjerg i Jyske saml. ny r. XI, 1974-76 382-91.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig