Rasmus Krag (søofficer)

Rasmus Krag, 1680-6.10.1755, søofficer. Født i Kbh, død i Slangerup, begravet sst. K. blev lærling 1697. Sekondløjtnant 1700. Premierløjtnant 1703. Kaptajnløjtnant 1709. Kaptajn 1710. Kommandørkaptajn 1713. Schoutby-nacht 1735. Viceadmiral 1736. Han var 1698 på konvojrejse til Portugal. 1699–1700 i fremmed krigstjeneste. I engelsk tjeneste 1708–09. I sin ansøgning om at måtte opholde sig i udlandet anfører K. at han har modtaget information om matematik og skibsbygning under protektion af U. C. Gyldenløve. 1709–12 chefkommandoer på stadig større skibe. I 1712 beklager han sig over at være blevet forbigået flere gange ved avancementer. Skibschef 1714–15. 1715 var K. tilknyttet admiral P. Raben og deltog som sådan i slaget mod den svenske flåde ved Rygen 8.8. s.å. ombord i flagskibet Elephanten. S.å. chef for Elephanten der da var flagskib for Gyldenløve. 1717 generaladjudant hos Raben. 1720 blev K. sendt til Marstrand for at lede optagningen af de der sunkne fartøjer. K. har tilsyneladende trods manglende dygtighed forstået at indynde sig hos ledende personer inden for søetaten. Han havde således god forbindelse med C. Th. Sehested der 1718 havde måttet forlade søvæsenet, men fortsat holdt forbindelsen med dette vedlige. Sehested havde været kritisk indstillet over for den franske byggemåde der blev anvendt inden for skibsbyggeriet på Holmen.

Uden tvivl tilskyndet af Sehested fiskede K. i rørt vande ved 1725 at indsende tegninger til et 72-kanon skib til fabrikmesteren Ole Judichær der på dette tidspunkt var under stærk kritik. Atter i 1726 indsendte K. et sæt tegninger til et skib af samme størrelse der var direkte anbefalet af Sehested. Tegningerne, der var præget af den engelske byggemåde, blev approberet hvilket også var tilfældet med tegninger til et 50-kanon skib som var indsendt 1727. K. fik overdraget hvervet som konstruktør af 72-kanon skibet. En tegning som K. indsendte til kongen 1728 af en ovn til at koge tømmer i fik en hård medfart ved bedømmelsen i admiralitetet. Det viste sig hurtigt at K.s viden om skibsbyggeri såvel i teori som i praksis var meget begrænset. 72-kanon skibet blev færdigbygget som Printz Friderich, der viste sig som et mådeligt skib, med en så svag langskibsforbindelse at kølbrydningen viste sig ret hurtigt efter søsætningen. En påbegyndt bygning af to skibe efter K.s tegninger til et 50-kanon skib blev i 1728 standset af Holmens chef idet der var konstateret forskelle mellem de approberede tegninger og den model, der var udfærdiget efter disse. Et hold konstruktionsstuderende officerer, deriblandt Knud N. Benstrup der netop var vendt hjem fra udlandet, blev anmodet om at udtale sig om K.s konstruktioner. Udtalelsen var meget moderat men kunne ikke skjule at konstruktionen led af afgørende svagheder. K. blev fjernet fra skibsbyggeriet på Holmen. Efter et par udkommandoer blev han i 1735 medlem af en kommission der skulle undersøge dimensioner på master og rundholter, og blev s.å. overraskende udnævnt til schoutbynacht og chef for 2. division. Året efter steg han endnu en grad og sad derefter i den kommission der skulle undersøge en række anklager der var rettet mod Benstrup. Som den eneste voterede K. her at Benstrup skulle have sit liv forbrudt hvilket henset til sagens proportioner må udlægges som en hævnakt fra K.s side. K. må karakteriseres som en intrigant person med en tvivlsom faglig dygtighed. Ikke desto mindre formåede han stadig at skaffe sig indflydelsesrige forbindelser, senest F. Danneskiold-Samsøe under hvem K. i 1746 virkede som eskadrechef. Efter dennes fald s.å. fik K. sin afsked og flyttede til Slangerup.