Oluf Aarestrup, 2.12.1871-16.4.1942, søofficer. Født i Kbh. (Garn.), død i Gribsholm ved Fr.borg, begravet i Kbh. (Garn.). Aa. blev kadet 1889, sekondløjtnant i flåden 1893, premierløjtnant 1898 og kaptajn 1909. Han var 1896-97 med krydserfregatten Fyen i Vestindien. 1901-02 var han atter på togt til Vestindien med krydserkorvetten Valkyrien. Inspireret af W. Hovgaards forgæves forsøg på at få Danmark til at anskaffe ubåde og under indtryk af udviklingen omkring dette våben i udlandet netop på dette tidspunkt interesserede Aa. sig tidligt for ubådsvåbenet som han følte sig overbevist om var et ideelt våbensystem til de danske farvande. Da der var chance for at Valkyrien på rejsen hjem ville lægge til i New York skaffede Aa. sig gennem en amerikansk søofficer en introduktionsskrivelse til at besøge firmaet The Holland Torpedoboat Co., et af de firmaer i USA der fremstillede ubåde. Valkyrien kom imidlertid ikke til New York, og hjemkommen fik Aa. at vide at en tjenstlig kommission havde besluttet foreløbig at udskyde spørgsmålet om anskaffelsen af ubåde til det danske søværn. Alligevel fortsatte Aa. med stor energi at studere ubådsteknologien. I begyndelsen af 1903 holdt han foredrag i Søelieutenant-selskabet om udviklingen inden for ubåde. Samme år indleverede Aa. til dette selskab et prisspørgsmål om samme emne hvorunder han behandlede spørgsmålet om dette våbens anvendelighed under danske forhold. Afhandlingen blev belønnet med 1. præmie og var med til at skabe fornyet interesse om ubåden blandt danske søofficerer. I 1906 søgte han som officiel dansk repræsentant at få lov til at studere den seneste udvikling hos to amerikanske ubådsfirmaer. Dette mislykkedes, og Aa. fik i stedet orlov til at foretage en privat studierejse som han delvis selv finansierede.

Som privat interesseret havde han held med sig i USA og fik kontakt med de omtalte firmaer. Desuden besøgte han også Vliessingen i Holland samt Kiel hvor der byggedes ubåde. S.å. besøgte Aa. atter Vliessingen og deltog i prøvesejladser med en dér bygget ubåd. I vinteren 1907 besøgte han under et privatophold ved Rivieraen værftet San-Georgia i Spezia, Italien. På hjemrejsen blev ligeledes ubådsbyggeri beset i Rotterdam hvor den franske ubådskonstruktør M. Laubeuf virkede. 1907 var Aa. atter på Germaniaværftet i Kiel. Han virkede nu offentligt for at skabe stemning for anskaffelsen af ubåde. Han skrev artikler i dagspressen og holdt adskillige foredrag, herunder to i den forsvarskommission der var nedsat 1902 og som efterhånden var ved at afslutte sit arbejde. Ubådsvåbenet faldt i tråd med partiet venstres tanker om et defensivt søforsvar baseret på torpedoer og mødte forståelse hos J. C. Christensen.

Aa.s bestræbelser var utvivlsomt en medvirkende årsag til at der i styrkemålene for flåden i forsvarsordningen af 1909 indgik anskaffelse af torpedo- og ubåde. Da der blev midler til rådighed ved bortsalg af flere udrangerede skibe i 1908, herunder bl.a. fregatten Jylland, besluttede marineministeriet at anskaffe en mindre, elektrisk drevet ubåd fra Germaniaværftet. Udvælgelsen netop af denne type kunne ikke anbefales af Aa. der fik en række andre firmaer i udlandet til uopfordret at tilsende marineministeriet ubåds-projekter inden for den relevante prisramme. Resultatet af overvejelserne blev derefter at man accepterede et tilbud fra San-Georgiaværftet i Spezia hvor bygningen af den første danske ubåd blev sat i gang i foråret 1908. Aa. fik tilladelse til at være til stede under bygningen af ubåden der fik navnet Dykkeren. Under en langvarig sygdom i foråret 1909 vikarierede premierløjtnant H. Rechnitzer for Aa. Dykkeren søsattes 18.7.1909 og blev slæbt til København hvortil den ankom 13.9. s.å. Efter kommandohejsningen blev Aa. ubådens første chef. De erfaringer som Aa. havde fået i forbindelse med bygningen af Dykkeren udnyttedes ved bestilling af to nye ubåde der bestiltes af den danske flåde hos Whitehead i Fiume i Italien, og som byggedes 1911-12, påny under tilsyn af Aa. Samtidig byggedes ifølge kontrakten to tilsvarende ubåde på Orlogsværftet. I løbet af få år havde Aa. gennem en meget energisk og målrettet virksomhed vendt opfattelsen såvel hos flådens øverste ledelse som hos de bevilgende myndigheder af ubådens ringe muligheder og fået indført dette våbensystem i Danmark. Ved sikringsstyrkens etablering i august 1914 besad den danske flåde som følge heraf en rimelig og velfungerende ubådsstyrke til brug for neutralitetsforsvaret. Aa.s mange rejser og studier havde efterhånden gjort ham velkendt af de udenlandske ubådsfirmaer som han ubesværet forhandlede med på adskillige sprog. Det var derfor ikke underligt at Aa. fik tilbudt direktør-stillingen i Electric Boat Co. der med sæde i Paris var The Holland Torpedoboat Co.s europæiske filial. Aa. accepterede dette tilbud, trådte uden for nummer som søofficer 1.9.1912 og virkede frem til verdenskrigen i denne stilling. I 1913 skrev han en artikel i det tyske tidsskrift Schiffbau om ubåde. I Tyskland havde man helt frem til dette tidspunkt ikke prioriteret udviklingen af ubåde særlig højt, og artiklen vakte opmærksomhed ved at pege på denne våbentypes store anvendelsesmuligheder. Aa.s muligheder for at drive virksomheden videre blev som følge af verdenskrigen stærkt reduceret, og han vendte hjem og meldte sig til tjeneste. 1914-15 var han derefter souschef ved flådens overkommando, men søgte atter uden for nummer og var 1915-18 bestyrer af Dansk Kulbureau og medlem af bestyrelsen for Det transatlantiske Kompagni hvis direktør han var 1918-21. Aa. forlod endeligt søofficerskorpset 1918. Efter 1921 arbejdede han inden for Dansk Riffelsyndikat bl.a. med adresse i udlandet. Aa. var i besiddelse af en udmærket teknisk begavelse uden dog at være original i sin tankegang. Hans force lå i at han klart forstod hvilke muligheder ubåden ville have i fremtidens søkrigsførelse, og at han havde stædighed og talent til at vinde andre for ideen. Aa. var en effektiv administrator.

Familie

Forældre: overlæge, professor Andreas Theodor Aa. (1819-74) og Marie Frederikke Francisca (Fanny) Bang (1839-1907). Gift 1. gang 7.4.1898 i Kbh. (Holmens) med Ellen Severin, f. Neergaard, født 5.4.1866 i Nyborg, død 28.11.1935 i Kbh. (Frihavns) (gift 1. gang 1884 med vekselmægler Peter Christian Severin, 1847-1911, gift 3. gang med vekselerer Alfred W. Melbye; ægteskaberne opløst), d. af generalmajor, krigsminister Johan Waldemar N. (1810-79) og Anna H. M. Spethmann (1823-1917). Ægteskabet opløst 1910. Gift 2. gang 7.5.1910 i Pfaffenhofen an der Roth, Bayern med Eleonora Stempfle, født 20.3.1878 i Pfaffenhofen an der Roth, død 6.6.1952 i Farum, d. af godsejer Mauritius S. (1832-1912) og Victoria Vogl (1834-1917).

Udnævnelser

R. 1909. DM. 1926.

Ikonografi

Mal.

Bibliografi

Erindr, i Under Dannebrog, 1915 julehft. Tidsskr. for søvæsen CXXIX, 1958 273-82 (beretn. fra Aa. ved K. Alsen). – Søelieutenant-selsk. 1784-1934, 1934. P. I[psen] i Tidsskr. for søvæsen CXIII, 1942 239f. R. Steen Steensen: Vore undervandsbåde gennem 50 år, 1960 86-101. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig