Kai Hammerich, 16.8.1894-5.5.1963, søofficer, humanitær organisator. Født i Helsingør, død i Haderslev (Holmens k., Kbh.), begravet på Bispebjerg kgd. H. gik ud fra Helsingør latin- og realskole 1910, blev s.å. frivillig lærling i søværnet, kadet 1911, cand.phil. 1913, sekondløjtnant 1916, premierløjtnant 1917, kaptajnløjtnant 1923, orlogskaptajn 193,2. H. tog afsked fra linjen og blev orlogskaptajn i reserven 1935, kommandørkaptajn 1940, kommandør 1948. H. gjorde tjeneste 1916-17 i torpedobåden Havørnen og var 1917-18 adjudant hos chefen for 1. eskadre. Han kom derefter til marineministeriet hvor han 1919-23 og 1924-30 gjorde tjeneste, frem til 1926 tillige som 2. adjudant hos forsvarsministeren. Samtidig med tjenesten i ministeriet gennemgik H. en alsidig uddannelse. Således var han elev 1919 i undervandsbåde, 1920 sekretær for regeringens komité for genforening med Sønderjylland, hvorunder han bl. a. havde til opgave at være forbindelsesofficer for de danske journalister der dækkede denne begivenhed, 1920-21 med skonnerten Ingolf til Middelhavet, gennemgik 1921-22 søværnets officersskole. 1922 var han med kystforsvarsskibet Peder Skram, 1923 chef for en torpedobåd i ovelsesdelingen og blev 25.5.s.å. hårdt såret ombord i krydseren Gejser sammen med mange andre da der skete en eksplosion i forbindelse med en demonstration af et fosfpr-tågeudviklingsapparat. Som følge af denne ulykke gennemgik H. de følgende år en række operationer i England og var 1924 atter i tjeneste. 1926 var han chef for opmålingsskibet Marstrand og 1927 og 1928 chef for inspektionsskibet Diana og samtidig chef for fiskeriinspektionen i de danske farvande og Nordsøen. H. havde i sin ungdom haft forbindelse med Olfert Ricard, men fandt først 1922 sit religiøse holdepunkt og besluttede at leve et liv som en aktiv kristen. Gejser-ulykken forstærkede den personlige udvikling som H. var inde i. De lange hospitalsophold gav ham anledning til kontemplation og studier i latin, græsk og kirkehistorie.

I forbindelse med genoptagelsen af tjenesten i søværnet stod det ham klart at hans virke også måtte give sig udslag i aktiviteter uden for søværnet. H. kom 1928 ind i Kirkens korshær, først som stabssekretær 1928-30, og 1930-40 som chef og formand for dennes landsstyrelse. H.s administrative evner bevirkede at han hurtigt blev involveret i forskelligt arbejde af humanitær og filantropisk art. Arbejdet greb så meget om sig at han søgte uden for nummer i søværnet 1930-32. 1933-34 var H. atter i tjeneste som fyrinspektør og chef for fyrinspektionsskibet Argus. 1935 overgik han til søværnets reserve for helt at kunne hellige sig det kristne og filantropiske arbejde. 1937 og -38 var han i korte perioder atter chef for Argus. 1939 lod han sig indkalde til tjeneste og virkede i perioden 1939-45 som chef for søtransportvæsenet og formand for det såkaldte skibsudpegningsnævn der skulle stå for rekvireringen af civile skibe i krigstilfælde. 1941 var han med til at starte "Folk og Værn"-bevægelsen hvis formål det var gennem foredrag og diskussioner at nedbryde barriererne mellem befolkningen i almindelighed og de militære værn. Denne virksomhed blev ledet af forsvarsministerens foredragsudvalg hvis sekretær H. var 1941–42 samtidig med at han var medleder af værnenes oplysningskontor, ligesom han 1941-44 redigerede tidsskriftet Folk og Værn der var bevægelsens organ. Ved siden af den legale ledelse af søtransportvæsenet lykkedes det tillige H. at organisere illegale ruter til Sverige. Efter den tyske besættelses ophør forestod H. transporten af norske krigsfanger til Norge. 1945 blev han sat til en ny administrationsopgave inden for humanitært hjælpearbejde, idet han 1945-49 var direktør og 1946-50 tillige præsident for Dansk røde kors. Samtidig med dette arbejde var H. næstformand i Civilforsvarsforbundet. 1950-53 var han ekspeditionschef for hospitalsskibet Jutlandia som Dansk røde kors i samarbejde med den danske regering sendte til Sydkorea for at yde humanitær hjælp under Koreakrigen. H. var tillige tilsynsførende med Dansk røde kors' udsendinge i Sydkorea. Efter afslutningen af denne ekspedition tog han nye opgaver op, bl. a. ordblindesagen. Han kom 1958 ind i bestyrelsen for Landsforeningen for ordblindesagen og var fra 1961 til sin død formand for denne. Han var tillige formand for bestyrelsen for Helleruphus efterskole for ordblinde og medlem af bestyrelsen for ordblindeinstituttet.

H. var i besiddelse af store administrative evner og en kolossal energi. Ud fra en stærkt personlig kristentro så han det som et mål at udøve en aktiv og praktisk kristendom, noget der førte ham ind i et meget alsidigt og i emnevalg stærkt skiftende humanitært hjælpearbejde der næsten antog en rastløs karakter. H. var at finde i mange bestyrelser. Ud over de nævnte poster var han i bestyrelsen for Søelieutenant-selskabet og for Søofficersforeningen 1921-24, for Folkekirkeligt filantropisk forbund 1930-44, for sømandsskolen i Svendborg 1936-39, i forbundsrådet for Frivilligt drengeforbund fra 1947, for Dansk sømandsmission i fremmede havne fra 1942 og fra 1948 som formand for denne virksomhed, for Kristeligt Dagblad 1936-44, for Dansk bibelskole 1936-40. H. var formand for bestyrelsen for Rederiet Anholt 1942-54 og formand for, senere almindeligt medlem af Den skandinaviske samarbejdskomité for international tuberkulosebekæmpelse 1946-50, formand for Dansk sundhedstjeneste i Sydslesvig 1945-50 og for Danskschweizisk selskab 1946-48. Endvidere var han medstifter af og formand for Danskkoreansk selskab 1954-56. H. var redaktør af Korshærs-bladet 1928-39 og har udover talrige artikler skrevet bøger med opbyggeligt indhold eller religiøst betonede emner, begyndende 1930 med Strømme fra Helligdommen og sluttende med Det angår os alle, 1962. 1960 udsendte H. selvbiografien Af mit livs drama.

Familie

Forældre: kaptajn, senere sporvejsdirektør Jens Worsaa H. (1863-1932) og Louise (Vivi) Ernestine von der Recke (1864-1932). Gift 5.5.1918 i Kbh. (Holmens k.) med Valborg Rump, født 10.10.1897 i Kbh., død 17.12.1988, d. af civilingeniør Johannes R. (1861-1932) og Sophie Mariane Elisabeth Villemoës (1870-1931).

Udnævnelser

R. 1937. DM. 1940. K.2 1949.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

K. H.: Af mit livs drama, 1960. – Lis Brunberg Christensen i Læsepædagogen XI, 1963 37f. Ordblindebladet XX, s.å. nr. 2 3-6. Gudrun Egebjerg i Kristeligt dagbl. 7.5.1963. Erik Olaf-Hansen i Politiken s.d. H. J. F. [Frederiksen] i Tidsskr. for søvæsen CXXXV, 1964 62-64. – Beretning om Jutlandiaekspeditionen i Rigs-ark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig