Frits Hammer Kjølsen, 29.9.1893-9.4.1985, søofficer. Født i Kbh. (Holmens), begravet på Holmens kirkegård, København. Efter at have afsluttet sin skolegang i Østersøgades skole 1909 begyndte K. sin militære uddannelse og blev sekondløjtnant 1914, premierløjtnant 1915, kaptajnløjtnant 1923, kaptajn 1930, orlogskaptajn 1932, kommandørkaptajn 1937, kommandør 1945, midlertidig kontreadmiral 1949 og fik afsked fra søværnets linje som kommandør 1955. – Han gjorde 1914–15 tjeneste i opmålingsfartøjer. 1915 var han næstkommanderende i ubåden Delfinen, 1917–18 i panserskibene Herluf Trolle og Skjold. 1918–19 tjenestegjorde han igen ved ubåde. Han gjorde 1919 tjeneste i udenrigsministeriet i forbindelse med hjemsendelse af tyske krigsfanger. Efter en kort tid som chef for ubåden Nymfen blev han stillet til rådighed for udenrigsministeriet med henblik på arbejde ved legationen i Berlin og generalkonsulatet i Hamburg. Han var derefter elev på Søværnets officerskole 1920–21 og blev chef for ubåden Triton 1921–22 hvor han fik orlov for at rejse til USA. Med artilleriskibet Niels Juel kom han til Sydamerika 1923–24. 1926–29 var han adjudant hos kronprins Frederik (IX) og havde samtidig chefkommandoer bl.a. i torpedobåde. 1929 og -30 var han næstkommanderende i inspektionsskibet Hvidbjørnen til Grønland. Han fik certifikat som fransk officer efter 1930–31 at have gennemgået École de Guerre Navale i Paris. 1932 var han chef for værkstedsskibet Henrik Gerner og ubådsflotillen i øvelseseskadren. 1934 næstkommanderende i artilleriskibet Peder Skram, 1934–38 næstkommanderende ved Søofficersskolen, 1939 chef for fiskeriinspektionsskibet Islands Falk. 1939–41 gjorde K. tjeneste som marineattaché i Berlin. Han spillede her en rolle ved formidlingen af de advarsler om et forestående tysk angreb på Skandinavien som sivede fra tyske stabe til de udenlandske militærattacheer i Berlin.

Den 8.1.1940 og 13.2. fik K. færten af rygter vedrørende et sådant angreb, men det var usikkert om Danmark var med inde i billedet. I slutningen af marts skete der tyske troppesamlinger i Nordtyskland. Meddelelsen kom til den danske legation via den svenske. Gesandten Herluf Zahle sendte derefter K. i fly til København som kurér for at overbringe disse oplysninger til den danske regering. Hjemkommen til Berlin den 4.4. fik K. ensartede oplysninger fra henholdsvis den svenske og den hollandske militærattaché om at der var tale om en tysk "aggression" bl.a. mod Danmark. Kilden til denne oplysning har senere vist sig at være den antinazistiske officer Hans Oster i den tyske militære ledelse. Der blev derefter sendt en ny depeche til København. Betydningen af disse advarsler og den danske regerings holdning til disse har efter 1945 været diskuteret voldsomt. Bl.a. har det været hævdet at K. selv i sin indberetning af 5.4.1940 afsvækkede troværdigheden i oplysningerne ved at antyde at udsivningen af disse kunne være et tysk fif. I bogen Optakten til den 9. April. 1945 – der allerede var udkommet som pjece i Sverige 1944 – har K. fremlagt sine synspunkter, men er blevet kritiseret for her at have overdrevet betydningen af advarslerne i forbindelse med hvilke han selv spillede en stor rolle - og tilsvarende undervurderet sin reservation i 1940. I 1941 førte han drøftelserne i Berlin vedrørende udleveringen af de danske torpedobåde til Tyskland. I august 1941 blev K. erklæret for persona non grata uden at der blev angivet en speciel grund. K. mener at udvisningen hang sammen med advarslerne før 9.4.1940 og var udvirket af antinazistiske officerer, der havde stået bag udsivningen af oplysningerne om de forestående angrebsplaner mod Skandinavien idet de af sikkerhedsmæssige grunde ønskede K. fjernet fra Berlin. Hjemkommen til Danmark gjorde K. tjeneste 1941–42 ved kystflådens stab og var ved et tilfælde atter i begivenhedernes centrum som stabschef i kystflåden da den danske flåde sænkede sine egne skibe 29.8.1943. Efter at have været interneret sammen med værnenes øvrige officerer kom K. i slutningen af 1943 til Sverige og blev her chef for den danske brigades marineafdeling. 1944 udsendte K. en skildring af sænkningen af den danske flåde som blev genudgivet efter besættelsen 1945 (Da Danmarks Flaade blev sænket). 1946–49 var K. derefter marineattaché i USA og Canada hvor han spillede en rolle ved formidlingen af de danske synspunkter i de forhandlinger der førte frem til Danmarks tilslutning i 1949 til den nordatlantiske traktat (NATO). K. der i 1950 var indstillet til kontreadmiral blev forbigået. Efter hans egen mening af politiske grunde. 1951–55 var han chef for Grønlands kommando og marinedistrikt.

K. var en alsidigt begavet søofficer og meget repræsentativ. Hans sikre iagttagelsesevne og sprogkunnen gjorde ham særdeles velegnet som marineattaché. Hans interesse for alt hvad der skete omkring ham gav sig tidligt udslag i publikationsvirksomhed; han havde en let pen og et omfattende forfatterskab bag sig, og han var gennem årene en benyttet foredragsholder. 1925–27 var K. den sidste sekretær for Det søemilitaire kaart-, archiv- og bibliotheksselskab som han forgæves søgte at vække til nyt liv. 1921 sad han i Søelieutenant-selskabets bestyrelse og 1935–41 i Søofficersforeningens og i 1938–68 i Selskabet fregatten Jyllands venners. 1951 var han medstifter af og den første formand for Marinehistorisk selskab. Han var formand for Søværnets museumsudvalg 1956–58 og for Foreningen til søfartens fremme 1958–64. Medlem af Orlogsmuseets komité 1958–68. Æresmedlem af Marineforeningens Kbh.afd. 1975.

Familie

F: kaptajn i marinen, bureauchef Rørdam Hans K. (1858–1931) og Frederikke Hammer (1860–1927). Gift 20.1.1925 i Kbh. (Holmens) med Eline Wilhjelm, født 6.1.1902 på Frbg., død 24.7.1988, d. af maler Johannes Martin Fasting W. (1868–1938) og Johanne Marie Munk v. Kløcker (1870–1951).

Udnævnelser

R. 1927. DM. 1941. K2. 1949. K1. 1955.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Betænkn. til folketinget afgivet af den 1945 nedsatte kommission i henhold til grundlovens § 45 [Den parlamentariske kommission] I-XIV, 1945–58. F. H. K.: Mit livs logbog, 1957 (erindr.). – F.H. K.: Oversigt og biogr. oplysn. ang. slægten K., 1931. Vilh. la Cour: Danm.s hist. 1900–45 I, 1950 250–60. Bj. Svensson: Derfor gik det sådan d. 9. april, 1965. Samme og K. i Historie ny r. VII, 1966–67 105–20. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig