Carl O.E. Normann

Carl O.E. Normann, Carl Otto Emil Normann, 4.5.1839-7.3.1899, søofficer. Født i Tønning, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). N. blev kadet 1853, løjtnant med kongens æressabel 1861, premierløjtnant 1868 og kaptajn 1877. 1862-63 og 1867-69 sejlede han på Grønland med briggen Elna, tilhørende kryolith-, mine- og handelsselskabet, de tre sidste år som skibsfører. Under krigen 1864 var han om bord i panserbatteriet Rolf Krake indtil aug. og derefter i korvetten Heimdal og 1870-72 med fregatten Tordenskiold der var udsendt for at udlægge telegrafkabler i østasiatiske farvande for Store nordiske Telegrafselskab. 1873-76 førte N. postskib mellem Korsør og Kiel og var i de følgende år jævnligt udkommanderet med forskellige af marinens skibe, 1880 om bord på fregatten Jylland og 1881 fører af panserbatteriet Rolf Krake under isbrydning i sundet. S.å. ansattes han som chef for marineministeriets admiralitetskontor, en tjeneste der dog flere gange blev afbrudt af udkommandoer, således var han 1884 chef for skonnerten Fylla på en videnskabelig ekspedition til Grønland og modtog ved sin hjemkomst marineministeriets anerkendelse af de udførte hydrografiske arbejder og samling af videnskabeligt materiale. De to følgende år var han chef for kongeskibet Dannebrog. Nov.1887 trådte han uden for nummer i søetaten for at overtage stillingen som direktør i Det forenede Dampskibsselskab, og ved C. P. A. Kochs død 1892 blev han administrerende direktør sst. Afsked som officer fik han 1891 med kommandørs karakter. Allerede 1896 måtte han imidlertid trække sig tilbage fra stillingen på grund af svagelighed.

N. var en meget dygtig sømand og officer med et lyst og hurtigt hoved og med mange interesser; navnlig var han på det arktiske område en autoritet, hvis store afhandling om Hval-, Hvalros- og Sælhundefangstens Historie og Udvikling (Tidsskr. for Søvæsen, ny rk. I–II, 1865-67) altid vil stå som et kildeskrift. Hans lune og jævne væsen vandt ham venner og gjorde ham afholdt af undergivne såvel i marinen som senere i dampskibsselskabet hvor hans energi og humanitet satte varige spor, bl.a. ved en betydelig udvidelse af de udenlandske ruter og ved forbedringer af personellets kår. N. var medlem af direktionen for sømandsstiftelsen Bombebøssen 1884-95 og kongevalgt medlem af havnerådet 1887-95. Hans store arktiske bogsamling indgik i Marinens bibliotek.