Andreas du Plessis de Richelieu, 24.2.1852-25.3.1932, søofficer. Født i Løjt ved Åbenrå, død på Kokkedal, Hørsholm sg., begravet i Kbh. (Holmens k.s kapel). Familien tog 1858 til Vestindien hvor faderen skulle virke som præst, men pga. dennes død kom R. atter til Danmark 1859. Han gik derefter i latinskole 1862–67, sejlede i koffardifart 1867–71, især med skibe til Østen, gennemgik Kbh.s navigationsskole og tog såvel styrmands- som skibsførereksamen med udmærkelse. Derpå aftjente R. sin værnepligt i flåden, gennemgik reserveløjtnantskolen og blev 1872 reserveløjtnant i søofficerskorpset, en grad han formelt beholdt indtil 1890. 1872–74 gjorde han tjeneste i søtransportvæsenet. R. havde under sine ophold i Østen fået øjnene op for hvilke muligheder der for en driftig europæer lå i denne del af verden. 1874 rejste han til Bangkok i Siam vistnok med en introduktionsskrivelse fra Christian IX. Den siamesiske kong Chulalongkorn var meget reformvenlig og interesseret i europæisk ekspertise til opbygning af en moderne stat. 1875 blev R. udnævnt til kaptajnløjtnant i den siamesiske flåde, en institution der på dette tidspunkt nærmest kun eksisterede af navn. Frem til 1882 var R. eneste dansker i Siams militære styrker. Efter sin ansættelse fik han kommandoen over den lille korvet Siam Mongkut der bl.a. anvendtes ved opmålinger ud for Siams sydkyst. 1878–90 var R. derefter chef for det nybyggede kongeskib Vesatri. 1877 blev han kaptajn og indtrådte 1878 i den siamesiske adel med titel af Luang. Under de mange togter med kongeskibet havde R., der efterhånden talte og skrev thai, lejlighed til at vinde kongens fortrolighed og blev da også en af dennes nærmeste rådgivere. 1883 blev R. kommandør og Phra (en adelstitel). 1886 blev han tillige chef for orlogsværftet i Bangkok og samtlige marinestationer, marineinfanteriet og -artilleriet. R. forsøgte i disse år med små midler at opbygge et siamesisk søværn. 1889–90 deltog han med held i nedkæmpningen af et malayisk oprør. 1891 blev R. den siamesiske marines stabschef og ledsagede kongen s.å. ombord på det nye kongeskib Mafia Chakrkri på et togt til Singapore, hvor der er rejst et monument til minde om besøget. 1891–92 var han medlem af et ekstraordinært siamesisk gesandtskab til europæiske lande. I denne forbindelse blev Danmark besøgt og R. benyttede lejligheden til at gifte sig. 1893 ledede han de styrker der ved Menam-floden kæmpede mod franske krigsskibe, blev s.å. kontreadmiral og fik tildelt den højeste adelstitel Phya Pan Tong. En siamesisk prins var formelt chef for flåden, men R. var nu den faktiske chef. Under kong Chulalongkorns besøg i Europa 1897 var R. rådgiver for den regerende dronning. 1899 blev han viceadmiral og marineminister. 1902 forlod han aktiv tjeneste i Siam og vendte hjem til Danmark. Medvirkende til denne beslutning var at såvel. R. som hans kone tilsyneladende ikke tålte de klimatiske forhold. Ved afrejsen udnævntes han til viceadmiral à la suite, og blev således aldrig afskediget fra tjenesten.

Samtidig med at grundlægge den siamesiske flåde var R. virksom inden for andre områder der var med til at udvikle Siam til et mere moderne europæiseret land. Han etablerede det første elektricitetsværk og de første sporvogns- og jernbanenet i dette land. I perioden 1881–1915 ansattes på R.s initiativ omkring 100 danskere, bl.a. broderen L. A. de Richelieu, i Siams militære styrker og i visse offentlige embeder, ligesom han sørgede for at siamesere sendtes til uddannelse i Danmark. R. knyttede nære forbindelser med H. N. Andersen og var med til at etablere Østasiatisk Kompagni 1898 som medlem af dettes bestyrelse. R.s forretningsmæssige virke i Siam er ikke nærmere belyst, men i hvert fald havde han da han vendte tilbage til Danmark 1902 tydelige kapitalinteresser flere steder og blev ret hurtigt placeret på centrale bestyrelsesposter i en række af landets største og hurtigst voksende foretagender. Han kom således 1902 ind i Landmandsbankens bestyrelse og var siden formand for denne 1908–22. Ligeledes 1902 kom han ind i Det forenede Dampskibs-Selskabs bestyrelse, var 1905–08 dettes administrerende direktør og rekonstruerede det. Derefter var han selskabets bestyrelsesformand 1908–22. Interessen for jernbaner som han havde fået i Siam overførte han til Danmark og grundlagde Slangerupbanen hvor han var formand for bestyrelsen 1902–29. Endvidere var han medlem af bestyrelsen for Kjøbenhavns Sporveje 1903–11 og for Skovshoved Elektricitets- og Sporvejs-Aktieselskab 1911–26. Ligeledes var han fra 1902 medlem af bestyrelserne for Den kgl. Porcelainsfabrik og Vestindisk Koloniallotteri. 1909 blev R. formand for bestyrelsen for Burmeister & Wain der derefter oplevede en stærk opblomstring. Han støttede her direktør Ivar Knudsens bestræbelser for at indføre dieselmotoren som drivkraft i større skibe og fik gjort ØK interesseret i et projekt. Resultatet blev dieselmotorskibet Selandia der vakte opsigt verden over. R. sad også i fajancefabrikken Aluminias bestyrelse og havde interesser i The Siam Electricity Company. Hele dette blomstrende virke inden for storkapitalen som R. udfoldede fik en alvorlig rystelse 1922 da der blev rejst bedragerisigtelse mod Landmandsbankens direktør Emil Glückstadt med de deraf følgende komplikationer for banken. Ganske vist blev R. i sin egenskab af bestyrelsesformand i banken af højesteret 29.9.1923 kendt skyldig i overtrædelse af aktieselskabsloven, men R. gik ud af affæren med reputationen i behold. Selv de hårdeste kritikere mente at R. var blevet ført bag lyset af Glückstadt og var uden egentlig skyld. I forbindelse med affæren omkring Landmandsbanken kan R.s forhold til H. N. Andersen næppe siges at være fuldt belyst. Det hele var en stor skuffelse for R. fordi der var tale om tillidsbrud hos mennesker som han stolede på og havde værdsat. R. synes efter 1922 at have tabt sin initiativrige arbejdsglæde.

Gennem sine sendelser til Europa som den siamesiske konges repræsentant havde R. fået udbygget forbindelsen med kongehuset, i hvert fald stod han både prins Valdemar som han havde modtaget i Siam og den senere Frederik VIII nær. I forbindelse med den regeringskrise der opstod 1909 på grund af gennemførelsen af en ny forsvarslov anmodede Frederik VIII R. om at stille sig i spidsen for et forretningsministerium der kunne føre loven igennem. R. erklærede sig villig men formidlede henvendelsen til grev Ludvig Holstein-Ledreborg der påtog sig opgaven. R. var stærkt nationalt men egentlig ikke politisk interesseret. – Den behandling en række nationale spørgsmål fik trak ham imidlertid ind i politik på konservativ side. Han modarbejdede således kraftigt salget af de vestindiske øer og efter første verdenskrig virkede han gennem foredrag for en Dannevirke-grænse uden afstemning. 1915–18 var han konservativt medlem af landstinget valgt i 2. kreds og var tingvalgt medlem 1919–20. I landstinget tog han del i debatterne omkring børs-, rederi- og skattespørgsmål og var 1917 højres ordfører ved behandlingen af fragtloven. 1919 kom han ind i Kbh.s havneråd. I forbindelse med påskekrisen 1920 var R. virksom i nationalistisk indstillede kredse for en kraftig politik i Sønderjylland-spørgsmålet. R. var formand for Danmarks-samfundet 1919–22. Efter at han var vendt hjem til Danmark opretholdt han nære forbindelser med Siam og dets kongehus. R. var således på besøg i Siam 1904, 1908, 1911 og 1925. 1902–10 lejede R. Smidstrupgård og købte derefter Kokkedal slot ved Hørsholm. Her boede han til sin død. Slottet solgtes først af enken 1941. R. var dekoreret med en lang række udenlandske ordner specielt det siamesiske storkors af den hvide elefant i diamanter. – R. var et sjældent menneske. Begavet, initiativrig og arbejdsom. Han havde eminente administrative evner og en ualmindelig evne til at omgås mennesker og vinde dem for en sag eller et arbejde. Han var vellidt og respekteret og tilsyneladende ret uimponeret af sin egen position og resultaterne han havde nået. R. delte sin manddomsgerning ligeligt mellem Siam og Danmark, næsten 30 år i hvert land, og var begge lande en god mand. Han var personificeringen af det positive i den nationalt og liberalt indstillede konservatisme.

Familie

Forældre: sognepræst Louis Armand Immanuel Septimannie du Plessis de R. (1821–59) og Frederikke Karen Elisabeth Christiane Ulstrup (1829–1910). Gift 9.1.1892 i Kbh. (Garn.) med Dagmar Therese Louise Lerche, født 21.4.1871 i Hillerød, død 10.7.1942 i Helsingør, d. af overretssagfører, kammerjunker Ferdinand Hans Henrich L. (1838–86) og Helene Maria Gulstad (1847–1930, gift 2. gang 1887 med skovrider i Stenderup, senere Gurre, hofjægermester Frederik Holger Falkenberg, 1852–1923). – Bror til Louis August du Plessis de R.

Udnævnelser

Kammerherre 1907. K.2 1883. K.1 1891. S.K. 1900. DM. 1905. S.K. i brillanter 1932.

Ikonografi

Træsnit af A. Bork, 1901, efter foto. Afbildet på gruppebillede malet af A. Jerndorff og F. Henningsen 1904–06 (Fr.borg), forarbejder dertil af Jerndorff. Buste af Johs. Kragh udst.. 1911. Tegn. af Alfred Schmidt 1920 og 1921 (Fr.borg), H. Jensenius 1922 (sst.) og Carl Jensen 1923 (sst.). Afbildet på mal. af O. Matthiesen, 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget). Tegn. af Aase Kramp, 1932 (Kgl.bibl.). Mal. af E. Saltoft og Seymour Stone. Afbildet på karikatur af Vald. Andersen. Flere mal. og akvareller på siamesiske mus. Foto.

Bibliografi

Interview i Socialdemokraten 18.8.1909. -Chr. Bruun i Pers. hist.t. 3-r.III, 1894 302–12. Ch. Delgobe sst. V, 1896 92f. Th. Hauch-Fausbøll: Slægthåndbogen, 1900 865–68. Samme: Admiral Richelieus anetavle, 1931. Samme: Håndbog over den ikke naturaliserede adel, 2. udg. 1933 103. Walter Christmas: Et år i Siam, 1894. Herbert Warington Smyth: Five years in Siam I-II, London 1898. Holger Rosenberg: Siam og danskerne, 1900. Alex. Svedstrup i III. tid. 7.10.1900. W[ill.] T[hulstrup] sst. 25.2.1912. Alex. Svedstrup: De danskes vej –, 1902. Kr. Dahl i Månedsmag., 1909 803–08. Edv. Brandes i Politiken 30.8. og 1.9.1909. Walter Armstrong Graham: Siam I-II, London 1912 (3. udg. 1924). Vort land 25.2.1912. Ernst Bodenhoff: Lyse minder, 1915 111–13. Berl. tid. 23.2.1922 og 26.3.1932. Holger Jacobæus: Erindr, fra en rejse til det fjerne østen, 1927. H. A. Andersen: Bao Luang, 1929. Ingvard Olsen i Flensborg avis 26.2.1952. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968 36. Samme i Historie ny r.VIII, 1968–70 486–97. Johs. Lehmann sst. IX, 1970–72 292–95. O.v. Munthe af Morgenstierne i Pers.hist.t. 11.r.V, 1944 103-12.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig