Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Regnar Hammer

Oprindelige forfattere HCBj og HOst
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Regnar Hammer, Rórd Regnar Johannes Hammer, 25.2.1855-16.5.1930, søofficer, ekspeditio'nsrejsende, kartograf. Født i Wyck på Før, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). H. blev sekondløjtnant 1875, premierløjtnant 1876, kaptajn 1890 og kommandør 1902. Han var 1875-76 med korvetten Dagmar til Middelhavet. 1879 deltog han i en ekspedition under ledelse af søofficeren J. A. D. Bildsøe og geologen A. Kornerup udsendt af den 1878 oprettede kommission for geologiske og geografiske undersøgelser i Grønland. Opgaven var at kortlægge strækningen mellem Holsteinsborg og Kangâtsiaq i Egedesmindes syddistrikt (67°-68 1/3° n.br.). Senere s.å. foretog han alene bl.a. ved slæderejser opmålinger af Jacobshavns isfjord og indhentede værdifulde oplysninger om isens temperatur og bevægelse. 1880 foretog H. opmålinger af Vaigat nordefter til Diskoøens vestkyst. Den interesse for Grønland og dets videnskabelige udforskning som gennem disse ekspeditioner var blevet vakt hos H. holdt sig livet igennem og blev vævet tæt sammen med hans sømilitære karriere. 1883 var H. atter i Grønland og ledede her en ekspedition der havde til opgave at opmåle strækningen 68° 20'-70° n.br. Opmålingen der er beskrevet i Medd. om Grønland (IV og VIII) resulterede i glimrende kort over Egedesmindes, Christianshåbs og Ritenbenks distrikter. 1884-87 var H. chef for flådens mærkevæsen og ledede de militære opmålinger i danske farvande, 1888 næstkommanderende i korvetten Dagmar og derefter 1889-93 leder af de almindelige opmålinger i danske farvande. 1894 var han udkommanderet med panserskibet Tordenskjold og 1895 var han fører af Den kgl. grønlandske handels bark Hvidbjørnen der forliste ved Nunarsuit i Sydgrønland. 1896 var han med krydseren Valkyrien og 1897 på isbrydning i danske farvande med panserskonnerten Absalon. H. var 1898-99 næstkommanderende på Søofficersskolen. 1899-1902 var han chef for Søkortarkivets 1. afd. og foretog som sådan opmålinger ved Island og Færøerne med skonnerten Diana. 1903-10 var han søværnets officersskoles første chef og var samtidig 1903-11 formand for undervisningsrådet for søværnets skoler. I forbindelse med tjenesten havde H. i denne periode adskillige udkommandoer, bl.a. 1908 som chef for panserskibet Olfert Fischer. Fra 1910 og indtil sin afsked 1915 var H. ekvipagemester. S.å. sendtes han som marineministeriets repræsentant til England med ligene af omkomne fra den engelske undervandsbåd E. 13 der blev beskudt ved Søndre Flint 19.8.1915 af tyske torpedobåde. H.s indsats inden for den danske kartografi i nyere tid er omfangsrig og betydningsfuld. Han udfoldede en udstrakt skribentvirksomhed specielt inden for den videnskabelige udforskning af Grønland. Han udarbejdede grundlæggende oversigter over grønlandsk geografi og historie dels i leksika, dels i jubilæumsværket Grønland i Tohundredaaret efter Hans Egedes Landing (1921). Hvalfangstens historie i de nordlige have har H. beskrevet i Danmarks Søfart og Søhandel II (1919 745-61). 1887-89 var han formand for Søelieutenantselskabet, 1910-21 formand for Det grønlandske selskab, 1903-17 i bestyrelsen for Selskabet de danske Atlanterhavsøer, og fra 1917 til sin død næstformand i Dansk røde kors.

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere kaptajnløjtnant O.C.H. (1822-92) og Henriette Jacobine Hastrup (1830-1912). Gift 3.5.1882 i Kbh. (Holmens) med Fanny Eleonore Hedemann, født 30.3.1860 i Kbh. (Garn.), død 14.9.1946 sst. (Cit.), d. af premierløjtnant, kammerjunker, senere intendant, kammerherre Christian Carl Frederik H. (1,832-1916) og Mathilde Eleonore Kiellerup (1835-1920).

Udnævnelser

R. 1894. DM. 1904. K.2 1910. K.1 1914.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

R.H. i Medd. om Grønland IV, 1883 1-68 (Undersøgelser ved Jakobshavn) og sst. VIII, 1889 1-32 (Undersøgelser af Grønlands vestkyst). R.H. i Det grønlandske selsk.s årsskr. 1916 14-41 (Om Hvidbjørnens forlis 1895). – 111. tid. 1.3.1896. H. V. Bang i Det grønlandske selsk.s årsskr. 1929-30 102f. [Th.] T.[opsoe]-J[ensen] i Tidsskr. for søvæsen Cl, 1930 420-22. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Christian Bjerg, H. Ostermann: Regnar Hammer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290538