Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Moritz Hartmann

Oprindelig forfatter ThTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Moritz Hartmann, 1657-.1695, søofficer. Født i Heiligenhafen, død på et veneziansk skib i Arkipelaget. H. der gjorde tjeneste i den hollandske marine, blev 1682 løjtnant i den danske søetat med tilladelse til foreløbig at blive i udlandet. 1684 gik han i fransk tjeneste og deltog maj s.å. i bombardementet af og landgangen ved Genua. N.å. kom han i veneziansk tjeneste under krigen mod Tyrkiet hvor han stadig udmærkede sig og blev belønnet med Markusordenen og St. Markusbilledet i guldkæde. 1686 vendte han tilbage til Danmark, men fik s.å. atter rejsepas til Venezia for at afhente liget af storkansler grev Frederik Ahlefeldts søn Christian (1663–86). 1687 fik han kaptajns karakter og rejste atter til Venezia for at tage del i et togt til Levanten. Han udmærkede sig i kampene ved Patras, Malvasia og Athen og belønnedes atter med St. Markus' billede i en guldkæde til 200 dukaters værdi. Han kom tilbage til Danmark i efteråret 1688, men fik straks efter tilladelse til at træde i Ostindisk Kompagnis tjeneste som guvernør i Tranquebar hvortil han afgik med en lille eskadre. Han mission var dels af administrativ, dels af diplomatisk karakter. Han afsluttede traktater med forskellige indiske fyrster og indførte flere reformer i styrelsen. Efter et halvt års ophold i kolonien tiltrådte han hjemrejsen med "Flyvende Ulv" for hvilket han tillige var fører. På hjemrejsen var han hård mod besætningen, bl.a. lod han overstyrmanden tiltale for opsætsighed ved en af ham nedsat krigsret, dømme til døden og lod dommen eksekvere. Skibet strandede i Kanalen og blev vrag, men en stor del af den kostbare ladning blev bjerget. Efter H.s hjemkomst nedsatte kongen en kommission for at undersøge hans forhold, derunder også strandingen og hans berettigelse til at lade overstyrmanden henrette. H. afventede imidlertid ikke sagens afslutning men rejste 1693 til udlandet og kom 1695 til Venezia hvor han for tredje gang blev taget i tjeneste på flåden til Arkipelaget; her døde han af feber. H.s sag førtes op til højesteret hvor han to år efter sin død blev frikendt.

Familie

Forældre: rektor Rembert H. (1616–78) og Christine Agnes Schmidt (Schmidin) (1625–79). Ugift.

Ikonografi

Buste af Th. Quellinus på epitafium 1696–98 (Heiligenhafen k.).

Annonce

Bibliografi

G. Hartmann: En familie H. i Danm. og Norge, Kria. 1895. L.Bobé: M.H., 1933.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Topsøe-Jensen: Moritz Hartmann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290854