Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Benstrup

Oprindelig forfatter ThTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Knud Benstrup, Knud Nielsen Benstrup, 1692-26.2.1742, søofficer, overfabrikmester. Født i Ebeltoft, død sst., begravet sst. B. blev kadet 1706, sekondløjtnant 1714, premierløjtnant 1719 og kaptajnløjtnant 1723 og var under den store nordiske krig udkommanderet hvert år, således 1715 med orlogsskibet Ditmarsken under admiral Christian Thomesen Sehested ved Pommern. 1723 sendtes han til Norge som adjudant hos admiral Andreas Rosenpalm der var formand i kommissionen til ordning af indrulleringsvæsenet i Norge. Herfra hjemkaldtes han i slutningen af året da det var kongens hensigt at han skulle sendes til udlandet for at "gøre sig habil i Fabriquen". I foråret 1724 rejste han til Frankrig hvor han i Brest fik undervisning i de teoretiske fag af "den berømte Matematiker Mr. Coupar" og i de praktiske af en skibsbygmester. Den franske skibsbygningskunst stod højt på den tid da dygtige konstruktører som fx Blaise havde indført gennemgribende forandringer i konstruktionen. Efter halvtredje års ophold i Frankrig rejste B. til Holland hvor han særlig skulle sætte sig ind i træets sortering og behandling, derfra en kort tur til England og kom hjem i foråret 1727 vel rustet til at tage fat, på et tidspunkt da der trængtes hårdt til en habil mand. Ole Judichær var egentlig afskediget, men fungerede stadig; kommandørkaptajn R. Krag havde 1726 fået ordre til at bygge to skibe hvorved han dokumenterede sin uduelighed. B. fik straks ordre til at udarbejde tegninger til et orlogsskib, bygget efter franske principper, og til at undersøge og derefter udtale sig om det af Krag byggede skib der endnu stod på bedding. Det var et for en ung og endnu uprøvet skibs-konstruktør vanskeligt og ubehageligt hverv, og til trods for at B. fremsatte en forholdsvis mild bedømmelse, opnåede han dog at skabe sig en bitter fjende for hele livet. 1729 blev han, efter at Krag var afskediget, fabrikmester og 1731 overfabrikmester og kommandørkaptajn. Der kom nu fart i skibsbyggeriet efter den døde tid siden krigen, og i løbet af de følgende år afleveredes en række fortrinlige skibe der på besejlingstogterne viste deres overlegenhed over alle tidligere byggede fartøjer, særlig var de gode luvholdere og søskibe. Også i rent håndværksmæssig henseende var de langt bedre end de tidligere der hurtigt blev kølbrudte, hvilket ganske blev undgået ved den af B. indførte byggemåde. Trods meget anerkendende udtalelser om B.s skibe fra alle cheferne manglede det ham dog ikke på modstandere; om dette udelukkende skyldtes vedhængen ved den traditionelle byggemåde og misundelse eller måske også et lidt vanskeligt sind hos B. kan ikke afgøres. Blandt hans modstandere var ganske naturligt Krag og B.s næstkommanderende, fabrikmester Diderik de Thurah der var uddannet i England samtidig med at B. lærte i Frankrig, samt den i øvrigt dygtige, men vanskelige kommandør (senere admiral) Ulrik F. Suhm. Til disse sluttede sig uheldigvis for B. og for søetaten grev Fr. Danneskiold-Samsøe der på dette tidspunkt var deputeret i kommissariats-kollegiet og i slutningen af 1735 blev overkrigssekretær for søetaten. En lejlighed til at komme B. til livs fandt man da tredækkeren Christianus Sextus, da den var sat i vandet, var kommet til at ligge 6 tommer dybere end beregnet hvilket sikkert skyldtes at det benyttede træ ikke var tilstrækkelig lagret og derfor for tungt. B. lod nu efter Holmens chef admiral M. Billes ordre hugge af alle tømmere i skibet, dog uden at skade dette, men herved kom han til at afvige fra de af kongen approberede tegninger. Dec. 1734 nedsattes en kommission af søofficerer hvori adskillige af B.s modstandere fik sæde, for at undersøge grunden til, at Sextus lå for dybt, og hvem der havde givet ordre til afhugningen af tømmeret, og den følgende sommer afleverede kommissionen til kongen en ekstrakt af undersøgelsesprotokollerne der var meget ufuldstændig og uretfærdig mod B. hvorfor to af kommissionens medlemmer, kaptajn Friderich Lütken og kaptajnløjtnant A. F. Lützow nægtede at underskrive den. Herved pådrog de sig kongens vrede; Lütken der djærvt havde forsvaret B. over for kongen blev endog stillet for krigsret og dømt fra sit embede. Admiralitetet fik nu protokollerne med ordre til at gennemgå dem, udarbejde en redegørelse og fremsætte et forslag til sagens afgørelse. B. blev lige efter nytår 1736 arresteret i sin bolig på Holmen mens grev Danneskiold der efterhånden var blevet meget fortørnet på ham udarbejdede et langt anklageskrift. Maj 1736 indsendte admiralitetet sin betænkning ledsaget af de enkelte deputeredes votum der viser en højst forskellig opfattelse af skyldspørgsmålet. Krag der imidlertid var blevet schoutbynacht, voterede således for at B. skulle miste sit liv og dø i galgen for at have bragt landet i fare ved forsætlig at ødelægge vort største skib, tre andre deputerede for at han skulle have sit liv forbrudt, admiral Paulsen voterede for embedsfortabelse, admiral Rosenpalm for en irettesættelse. Denne votering faldt dog kongen for brystet hvorfor han sendte sagen til to af medlemmerne af konseillet, Iver Rosenkrantz og Johan Ludvig Holstein der udtalte at B. vel havde forset sig, men de fandt det intetsteds bevist at hans forseelse var forsætlig, og de måtte fraråde at følge flertallets vota, men henstillede at sagen henvistes til en overadmiralitetsret. Samtidig hermed overførtes B. som arrestant til Kastellet da hans forsvar i admiralitetet havde været "lidenskabeligt og uærbødigt", hvad man ikke kan undre sig over. B. blev i Kastellet behandlet som en farlig forbryder, han måtte ikke modtage noget besøg, ej heller bruge pen og blæk. Aug. 1736 nedsattes en forhørsret hvor man end ikke undså sig for at sætte en af de schoutbynachter der havde voteret for livsstraf, til formand og to af B.s modstandere til bisiddere. Sagen udvidedes nu til at omfatte al den af B. i hele hans tjenestetid brugte konduite, og Danneskiolds anklageskrift til kongen blev lagt til grund for undersøgelsen. Denne varede i næsten to år og var i høj grad pinefuld for B., der endog nægtedes juridisk assistance. Maj 1738 indsendtes forhørsakterne til kongen hvorefter der i juli s.å. nedsattes en kombineret civil-militær kommission til at dømme i sagen. Foruden af de tre officerer fra forhørsretten, Chr. Koningh, Rostgaard og Fries, bestod kommissionen af gehejmeråd Claus Reventlow, schoutbynacht Caspar Wessel, justitsråderne Diderich Seckman og Enevold Falsen. Prokurator Friderich Smidt var aktor og kancelliråd Bredo Munthe defensor. Aktor afleverede i nov. s.å. sit skriftlige aktorat hvori han nedlagde påstand på at B. skulle have sit liv forbrudt og sin boslod hjemfaldet til kongen, defensor indleverede sit forsvarsskrift i april 1739, indstillede B. til pure frifindelse i alle anklagens punkter og fremhævede yderligere, at han havde vist sig som en nidkær, dygtig og ærlig mand i kongens tjeneste. B. har sikkert med forventning set dommen i møde, men den kom aldrig. Ved dokkens indvielse 26.5. s.å. gav kongen, efter Danneskiolds intercession, af særdeles kongelig nåde B. pardon og frihed og ophævede kommissionen. B. måtte dog aldrig forlade riget, ej heller måtte han bo i Kbh.; der tillagdes ham 500 rdl. i pension. B. tog ophold i sin fødeby, hvortil han kom som en syg og slagen mand, men han blev hurtigt savnet. Fabrikmester de Thurah der havde forestået skibsbyggeriet i de fire år sagen varede havde i den tid dokumenteret sin uduelighed som skibskonstruktør, og konstruktions-kommissionen havde nu fået sat igennem at der skulle bygges et skib efter B.s tegning. Danneskiold skrev derfor i febr. 1740 et venligt brev til B. og bad ham om at komme til Kbh. B. rejste straks i den strengeste vinter, var ti dage undervejs, deraf to dage om at komme over Bæltet med istransport, men rejsen blev ganske forgæves hvad B. forklarede Danneskiold i et smukt og værdigt brev. De Thurah ville ikke forstå den franske metode og modarbejdede B. på alle måder, ja benyttede endog lejligheden til at opfriske alle de gamle klager. B. takkede Danneskjold varmt for den viste tillid, ønskede alt godt for de Thurah og bad nu kun om at få lov til at rejse tilbage til Ebeltoft og leve i fred resten af sit liv. Efter B.s tegninger byggedes medens han var fabrikmester elleve orlogsskibe og en fregat og senere fire orlogsskibe, alle gode og velsejlende skibe. Desuden indførte han mange vigtige forbedringer ved skibsbyggeriet og i skibene, således fast banjerdæk og jernkabysser.

Familie

Forældre: byskriver i Ebeltoft, herredsskriver i Mols hrd., birkeskriver i Hassens birk Niels Nielsen (død 1698) og Rachel Knudsdatter (født ca. 1666, død 1744, gift 2. gang 1701 med sognedegn Peder Jensen Buchtrup på Helgenæs, ca. 1675–1762). Ugift.

Bibliografi

Nyt arkiv for søv. 1842 76–84. Edv. Holm: Danm.-Norges hist. 1720–1814 II, 1894 602f. – Sagens akter i Rigsark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Topsøe-Jensen: Knud Benstrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286738