Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Balthazar Winterfeldt

Oprindelig forfatter PIpsen
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jørgen Balthazar Winterfeldt, 1.10.1732-22.7.1821, søofficer. Født i Fredericia, død i Kbh. (Holmens), begravet i urtegården ved Holmens k. W. gjorde 1742 pagetjeneste hos grevinde Reventlow, hertuginde af Plön, men blev s.å. reforme kadet, kadet 1743, sekondløjtnant 1753, premierløjtnant 1757, kaptajnløjtnant 1760, kaptajn 1767, kommandørkaptajn 1778, kommandør 1789, kontreadmiral 1796, viceadmiral 1799 og admiral 1804. – W.s tekniske indsigt opdagedes tidligt, og allerede 1750, før han endnu havde sin officersudnævnelse, blev han ansat som auskultant i konstruktionskommissionen, men det synes som om dette ikke var den vej han ønskede at betræde i marinens tjeneste. 1755-56 var han med fregatten Christiansborg til Vestindien, 1757 med orlogsskibet Nellebladet i dansksvensk eskadre i Nordsøen, 1760 næstkommanderende i fregatten Vildmanden, 1761-62 med orlogsskibet Grønland der havde Carsten Niebuhrs ekspedition ombord til Levanten, og 1762-63 var han chef for vagtskibsstationen ved Nyborg. 1763 afslog han overkrigssekretærens tilbud om en videnskabelig uddannelse da han i så fald ville blive bragt i forslag. 1765 var han næstkommanderende i orlogsskibet St. Croix til Bergen for at dæmpe uroligheder der var opstået i anledning af ekstraskatten og delingen af de større bøndergårde. 1767 blev han adjudant hos admiralitetet og hos C. C. Danneskiold-Laurvig. 1772 fritoges han for tjeneste i søetaten fordi han var udset til at bevogte dronning Caroline Mathilde på Ålborghus, hun førtes dog i stedet til Celle. 1774 deltog han i det fragtede skib Sophia Christinas rejse til Algier med presenter, han havde dog intet med skibets kommandoforhold at skaffe; gaverne var især ammunition og tovværk. 1775 var han chef for orlogsskibet Holsten til Norge hvor han overtog kommandoen for alle de i Trosvig oplagte skibe, 1776-77 chef for orlogsskibet Slesvig, ligeledes på togt til Algier med gaver til dejen, han fik hårdt vejr og mange havarier, men reddede skibet ind til Norge hvor han reparerede og derpå fortsatte rejsen, og 1779 var han chef for orlogsskibet Indfødsretten til Nordkap. 1781-92 beklædte han embedet som chef for søkadetakademiet hvor han foreslog forbedringer og reformer bl.a. vedrørende undervisningen.

Som chef for søkadetakademiet viste W. sig i høj grad som en praktisk og kundskabsrig officer der tillige var moderne indstillet og tilgængelig for mange af tidens nye pædagogiske ideer. 1782 blev han medlem af konstruktions- og regleringskommissionen. 1784 var han observatør på orlogsskibet Ditmarsken på besejling, 1788 chef for orlogsskibet Lovisa Augusta, 1789 chef for den flydende defension på Kbh.s red under krigsberedskab, 1792-97 chef for 2den division, 1794 chef for orlogsskibet Kronprinds Frederik, 1796 for orlogsskibet Prindsesse Sophie Friderica, og tillige eskadrechef for en dansk-svensk eskadre i Nordsøen. W. var ofte præses i militære retter. Ægteparret W. der var barnløst stiftede 1805 Trøstens Bolig i Kbh. som et hjem for enker og ugifte kvinder og muliggjorde ved en pengegave oprettelsen af Den Winterfeldt- Vossiske stiftelse i Fredensborg. Han var æresmedlem af Videnskabernes selskab. 1812 befalede kongen at W. skulle skrive søetatens historie, og han fik kommandørkaptajn Carl A. Rothe som hjælper, men de modtog ikke tilstrækkelige bidrag hertil fra standsfæller.

W. var brav og hjælpsom, i besiddelse af et vist lune, sædvanligvis ligevægtig, men ikke uden temperament, hvilken han viste da de menige gardister 1771 gjorde mytteri mod livgardens opløsning; sit danske sindelag viste han da han som flådens ældste flagmand deltog i krigsrådet 6.9.1807 hvor han, dog forgæves, foreslog at ødelægge skibene fremfor at udlevere dem til englænderne. W.s interesse for de unge officerer førte til at han i sit hjem holdt forelæsninger for dem for at meddele dem sine erfaringer. W. var tillige dybt religiøs, hvad hans optegnelser og udgivne småpjecer vidner om. Bestyrelsen for Trøstens Bolig har sat en mindeplade over ham på Holmens kirkes urtegård.

Annonce

Familie

Forældre: løjtnant ved kyradsererne Erik W. (1697-1741) og Nille Dalhoff (1701-52). Gift 19.4.1782 i Kbh. (Holmens) med Maria Magdalene le Sage de Fontenay, døbt 23.3.1746 i Kbh. (Holmens), død 2.7.1820 (Holmens), d. af kommandør Benjamin le Sage de F. (1695-1749) og Maria Tigh (They) (1719-95).

Udnævnelser

Kammerherre 1773. – Hv.R. 1801. DM. 1811. R.E. s.å.

Ikonografi

Mal. 1815. Akvarel (Søofficersforen.). Min. (sst.). Stik af A. Flint. Mal. af S. Rønne, 1905 ("Trøstens bolig").

Bibliografi

Conversationsblad III, 1827 nr. 13-23 (dagbog 1732-61). Tidsskrift for søvæsen LXXII, 1901 595-616 (dagbog 1752-89). – Fædrenelandsk nekrolog 1821-26, udg. Fr. Thaarup, 1835-44 104f. Hist. t. 3. r. IV, 1865-66 416 418 (C. D. Biehls breve). Fr. Schiern sst. 4. r. II, 1870-72 726 737 801. R Petersen: Trøstens bolig, 1908 7-55. [C. D. Biehl:] Interiører fra kong Chr. VIIs hof, udg. L. Bobé, 1919 84f. Vald. Seeger: Fredensborg, 1937 146f. H. G. Olrik i Berl. tid. 2.6.1939. R. Steen Steensen: Søofficersskolen gennem 250 år, 1951. Hans Chr. Bjerg i Tidsskr. for søvæsen CXLVII, 1976 137-55. – Dagbøger i Marinens bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Paul Ipsen: Jørgen Balthazar Winterfeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299431