Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ivar Huitfeldt

Oprindelige forfattere HCBj og ThTopJ

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ivar Huitfeldt, Iver Huitfeldt, 5.12.1665-4.10.1710, søofficer. Ivar Huitfeldt blev lærling 1681, deltog 1684 i Helgolands erobring og kom n.å. i hollandsk orlogstjeneste som adelbors sammen med Just Juel på en rejse i Middelhavet til foråret 1688. Han var under denne tjeneste blevet løjtnant 1687 og var derefter en kortere tid i fransk tjeneste hvor han deltog i angrebet på Algier. Efter sin hjemkomst deltog han om bord i orlogsskibet Engelen 1689–90 i den store troppetransport til England. 1690 fik han atter tilladelse til at gå i hollandsk tjeneste og deltog i slaget ved Beachy Head hvor den engelsk-hollandske flåde 10.7.s.å. blev slået af en fransk flåde under A. H. Tourville. 1691 forfremmedes han til kaptajn og fik s.å. tilladelse til at gå i fransk tjeneste. Han deltog om bord i linjeskibet Ambitieux hvor admiral Vilette havde hejst sit flag, i slaget ved Barfleur og Kap la Hogue 29.5. til 1.6.1692 hvor den franske flåde under Tourville blev slået af den langt overlegne engelsk-hollandske.

Ivar Huitfeldt sendtes kort efter slaget som ledsager for admiral C.E. v. Stöcken, der havde været om bord hos admiral Tourville og nu var syg, til Paris. v. Stöcken skriver få dage efter slaget: "Capitain Witfeld er her med mig, og er hånd af Monsieur Wilette, Leut. Genneral, med hvem hand war Embarqueret megtig blefuen berømt". Sept.s.å. kom Ivar Huitfeldt tilbage til Kbh. fra la Rochelle med fregatten Svenske Falk, chef kaptajn C.T. Sehested. 1694 var Ivar Huitfeldt chef for fregatten Blaaheyren der var vagtskib i Sundet, og n.å. for orlogsskibet Nellebladet, bestemt til konvojering til Frankrig, hvilket dog blev opgivet og skibet standset i Norge. Efter togtets slutning tog Ivar Huitfeldt ophold på sin fædrene gård Tronstad i Norge, forfremmedes til kommandørkaptajn 1697 og ansattes ved krigsudbruddet 1700 som chef for orlogsskibet Prins Georg i flåden under U.C. Gyldenløve, men kom ikke til at tage nogen del i krigsoperationerne. Efter fredsslutningen vendte han tilbage til Norge hvor han ansattes som indrulleringschef i Bragernæs distrikt. Ved kongens besøg i Norge 1704 blev Ivar Huitfeldt kommandør, chef for søekvipagen i Kristiansand og indrulleringschef sst. indtil 1707, da han vendte tilbage til indrulleringschefsposten i Bragernæs distrikt. Ved krigsudbruddet 1709 blev han chef for orlogsskibet Prins Christian og n.å. for Dannebrog i flåden under Gyldenløve.

4.10.1710 lå den dansk-norske flåde til ankers i Køge bugt under Gyldenløve. Ivar Huitfeldts skib Dannebrog var det forreste i avantgarden og placeret sydligst. Flåden blev uventet angrebet af den svenske flåde under admiral H.W. Wachtmeister. Ivar Huitfeldt lettede først og tvang ved en manøvre den svenske flåde til at ændre kurs, hvorved de andre dansk-norske skibe vandt tid til at komme under sejl. Ved atter at ankre fastholdt Ivar Huitfeldt Dannebrog på positionen hvad der bragte uorden i den svenske linje. På Dannebrog, der samtidig blev udsat for kraftig beskydning fra en halv snes svenske skibe, udbrød der brand, og man forsvarede sig voldsomt. Ilden nåede krudtbeholdningerne og skibet sprang i luften. Kun tre af den omkring 600 mand store besætning blev reddet. Ivar Huitfeldt omkom. Danske og norske marinehistorikere har senere diskuteret en række enkeltheder ved denne begivenhed. Dette gælder således Dannebrogs faktiske placering samt om Ivar Huitfeldt ankrede igen. Der er dog enighed om at han gennem sin dristige manøvre formentlig reddede den samlede dansk-norske flåde fra et nederlag. Han var nøje bekendt med de sidste nye tanker inden for søtaktikken og hans manøvre må da også betragtes som vel gennemtænkt. I de første dage af november drev Ivar Huitfeldts lig ind på stranden ved Køge kro og indsattes foreløbig i Holmens kirkes kapel, hvorefter det næste forår førtes til familiekapellet ved Hudrum (Hurum).

Annonce

Af Ivar Huitfeldts egenskaber som menneske og officer får man gennem hans liv og virksomhed et godt billede. I den store konduiteliste der udarbejdedes 1690 udtaler Niels Juel om den kun 25 år gamle officer: "Er en god, dygtig Officer, som noksom med Tiden fortjener selv at føre Skib". Admiral Christian Bielke roser ham ligeledes, og admiral H. Span, hvis bedømmelser altid udmærker sig ved klar og koncis form, skriver: "Er en god dygtig Officer og kapabel til at kommandere et Orlogsskib, meriterer at avanceres". Sammenholdes disse bedømmelser med den ovenfor citerede af admiral Vilette og med senere udtalelser vil man finde at Ivar Huitfeldt gennem hele sin tjeneste befæstede og udviklede det smukke renommé han tidligt havde erhvervet sig, indtil han på den smukkeste måde indløste alle de forventninger der stilledes til ham.

Familie

Ivar Huitfeldt blev født i Frederikssten, døde i slaget i Køge bugt og er bisat i kapellet ved Hudrum (Hurum) kirke i Norge. Forældre: oberst Tønne Huitfeldt (1625–77, gift 2. gang med Sophie Amalie Rosenkrantz, 1649–1711) og Helle Margrethe Nold (død 1671). Gift 5.5.1695 med Kirsten Røyem, født 1.9.1671, død 19.6.1750, datter af stiftamtmand Claus Nielsen Røyem (død 1692) og Else Marie Dop (død 1696).

Ikonografi

Mal. (Moengård, Klebu ved Trondheim), efter dette kopi af Kr. Zahrtmann, 1879 (Fr.borg), litografi af C. Simonsen, 1855, litografi 1868 og af P. Gemzøe, 1877, træsnit 1855 efter tegn. af Carl Bloch samt 1873, 1879, stik 1862 m.fl. Statue af J. Gelert og af Julius Schultz, begge udst. 1875, Schultz' i bronze 1876. Relief af F. E. Ring på monument ved Langelinie 1886, tegnet af V. Dahlerup, modeller udst. 1880 og 1883. Relief af J. Larsen på monument i Køge 1906. – Mindestøtte af J. Wiedewelt, 1784 (parken ved Jægerspris).

Bibliografi

Danske mag. 5.r.I, 1887 72–126 (breve). – A. E. Boye i Tidsskr. for lit. og kritik VII, 1842 366–76. Tidsskr. for søvæsen, 1861 257. P. Andersen sst. 1910 441–47. H. Rechnitzer sst. 553–65. [C] Schaffalitzky de Muckadell sst. 1924 495–520. P. Holck sst. 1935 445–98. Samme sst. 1948 1–43. Briand de Crèvecoeur sst. 81–112. Sst. 188–226 265f. S. S. Thostrup sst. 1960 435–38. P. Holck sst. 1966 12–56 65–91. A. Petersen i Danske saml. 2.r.II, 1867 258–69. Otto Blom i III.tid. 6.7.1873. Sst. 25.4. og 9.5.1886. O. Irminger i Nær og fjern II, 1873. P. F. Giødesen: I. H., 1885. Axel Larsen [Liljefalk]: Dansknorske heltehistorier, 1895 1–6. G. L. Grove i Pers. hist.t. 4,r.III, 1900 243–45. H. J. Huitfeldt-Kaas sst. 6.r.I, 1910 214–54. J. T. Rohde i Årbog udg. af Hist. samf. for Kbh.s amt, 1922 145–48. O. Bergersen i Norsk t. for sjøvesen, Horten 1924 203–28 374–78. K. E. Johansen sst. 1960 497f og 1961 149–51. R. Scheen sst. 1961 15–30 217–28. E. Briand de Crèvecoeur: I. H., 1947. Yngvar Hauge: Under flyvende vimpel. I. H.s ungdom, Oslo 1953. O. Bergersen: Fra Henrik Bielke til I. H., IV, Trondheim 1956 706–67.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Christian Bjerg, Th. Topsøe-Jensen: Ivar Huitfeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291613