Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edouard Suenson

Oprindelig forfatter ThTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Edouard Suenson, 13.4.1805-16.5.1887, søofficer. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). S. blev kadet 1817, sekondløjtnant 1823, premierløjtnant 1831, kaptajnløjtnant 1841, kaptajn 1850, kommandørkaptajn 1855 og orlogskaptajn 1858. Efter et togt til Vestindien 1825–26 med korvetten Diana fik han tilladelse til at gå i fransk tjeneste. Her deltog han om bord i briggen Alcyone ved Navarino 20.10.1827 i den fransk-russisk-engelske flådes angreb på den tyrkiske flåde der blev fuldstændig ødelagt. Senere deltog han om bord i fregatten Thetis i ekspeditionen mod Algier 1830–31 under admiral Duperré. I efteråret 1831 kom S. hjem fra fransk tjeneste og var 1831–32 med briggen St. Jan i Vestindien hvortil han atter var udkommanderet 1836–37 som næstkommanderende med briggen St. Croix. 1840) var han chef for dampskibet Kiel der var til disposition for kongen, og 1840–41 med fregatten Bellona på togt til Sydamerikas øst- og vestkyst. 1844 og 45 var S. chef for dampskibet Ægir, 1846 for briggen St. Croix til Island og 1847 for vagtskibsstationen på Trekroner. Under treårskrigen var han 1848 chef for skonnerten Pilen, vagtskib ved Nyborg, 1849 for korvetten Diana, vagtskib ved Helsingør, og 1850 for dampskibet Hekla i eskadren i Østersøen. S. havde 20.-21.7. s.å. i Neustadt bugt en træfning med slesvig-holstenernes dampskib v.d. Tann der blev sat på grund af sin besætning. Skibet indgik senere i den danske flåde. Foruden denne affære havde S. en del træfninger med slesvigholstenske kanonbåde på Kielerbugt. Efter krigens slutning blev han medlem af konstruktions- og regleringskommissionen og maj 1851 chef for søkadetkorpset. Han beklædte denne stilling til 1863 og var i det tidsrum jævnlig chef for kadetskibet, for korvetterne Flora 1851, Valkyrien 1853, 55 og 5 7, Heimdal 1860 og for fregatten Jylland 1862.

I foråret 1864 beordredes S. til chef for Nordsøeskadren der havde til opgave at opbringe tyske handelsskibe i Kanalen og Nordsøen samt forhindre en østrigsk eskadre i fra Nordsøen at nå frem til danske farvande. S.s eskadre bestod af fregatten Nie's Juel, korvetterne Dagmar og Heimdal af hvilke Dagmar dog i begyndelsen af maj blev ombttet med fregatten Jylland. S. havde sin stander hejst i Niels Juel. Den østrigske eskadre undei kommando af linieskibskaptajn Tegetthoff bestod af fregatterne Schwarzenberg og Radetzky til hvilke de preussiske kanonbåde Adler, Basilisk og Blitz havde sluttet sig. 9.5. ved middagstid fik de to eskadrer, der var nogenlunde jævnbyrdige, hinanden i sigte i nærheden af Helgoland. Kampen varede i ca. 2½ time, indtil Schwarzenbergs forrejsning blev skudt i brand hvorefter Tegetthoff afbrød kampen og med sine skibe trak sig ind på neutralt engelsk territorium ved Helgoland. Udfaldet skyldtes i første række S.s ro og koldsindighed. Da S. efter kampen modtog meddelelse om at våbenhvile var afsluttet fra 12. s.m. afgik han med eskadren til Kristiansand for at landsætte de døde og sårede og derfra til Kbh. hvor der beredtes ham og Nord-søeskadren en festlig modtagelse som tak for det eneste virkelige lyspunkt i den sørgelige krig. 15.6. indgik Nordsøeskadren i Østersøeskadren under kontreadmiral C. van Dockum indtil 2. våbenhvile 20.7. da den atter detacheredes og sendtes til Sundet. 30.8. beordredes eskadren opløst, og S.s stander blev strøget 2.9. s.å. N.å. var han atter udkommanderet som chef for Niels Juel på togt til Middelhavet. Da udsigterne inden for marinen efter afslutningen af krigen ikke var lovende afgik S. efter eget ønske og med kontreadmirals karakter fra udgangen af 1866 og udnævntes til overlods over det østlige distrikt, en stilling han på en udmærket måde udfyldte indtil han trak sig tilbage 1880. S.å. tillagdes der ham viceadmirals karakter. S. var en dygtig sømand og officer, oplært fra sin ungdom i krigens skole. Han var myndig og pligtopfyldende, men ret indesluttet og alvorlig og mere agtet end egentlig afholdt. Som kadetchef var han streng, men forstod at indprente kadetterne disciplin, pligtfølelse og flid.

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere kaptajn i søetaten Jean Jacques Isaac S. (1774–1821) og Anne Susanne Lutken (1778–1872). -11.9.1837 i Kbh. (Holmens) med Ottilia Uldall, født 10.2.1816 i Kbh. (Holmens), død 22.3.1872 sst. (Holmens), d. af kaptajn, senere kommandør, deputeret, kammerherre Johan Joachim U. (1777–1839) og Anna Christiane Nellemann (1781–1833). – Far til Edouard S. (1842–1921).

Annonce

Udnævnelser

R. 1842. DM. 1850. K. 1863. S.K. 1864.

Ikonografi

Litografi og i samme type træsnit 1864 efter tegn. af H. Olrik, træsnit 1865 m.fl. Buste af Th. Stein, 1866, som monument 1889 (Nyboder). Træsnit 1871. Afbildet på træsnit 1889 på mindeblad for 1864. Mal. af O. Bache, 1881. Skitse af samme, 1882, til mal. 1882 (Fr.borg), efter dette træsnit af R. L., 1884, flere træsnit 1887–89 af bl.a. H. P. Hansen. Afbildet på mal. af Chr. Mølsted 1897–98 (Fr.borg), på mal. af H. Nik. Hansen, 1910 og på mal. af E. Henningsen, 1915 (Chr.borg). Medalje 1914. Mal. af A. Jerndorff.

Bibliografi

Tidsskr. for søvæsen, 1864 81–114; ny r. XXIII, 1888 15–19. Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben III, 1880–87. Berl. tid. 16.5.1887. Carl Bruun i III. tid. 22.5. s.å. Fr. Barfod i Vort forsvar 29.5. s.å. Viet. Hansen i Danmark, udg. Journalistforen. II, 1888 32–35. Otto Lutken: Viceadmiral E. S., 1888. Samme: Søkrigsbegivenhederne i 1864, 1896. Axel Larsen [Liljefalk]: Dansk-norske heltehist. 1814–64, 1896 169–79. H. C. A. Lund: Søkadetkorpsets hist. 1701–1901, 1901 268–79. H. B. Dahlerup: Mit livs begivenheder II, 1909 103. Fregatten Jylland i krig og fred, red. P. A. Feldthusen og Alfr. Jeppesen, 1944 61–67. Jørgen H. Lorck: Fregatten Bellonas togt til Sydamerika, red. M. Lorck og H. C. Bjerg, 1980 = Marinehist. selsk.s skr. XVII. -Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Topsøe-Jensen: Edouard Suenson i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297959