Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl A. Rothe

Oprindelig forfatter ThTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Carl A. Rothe, Carl Adolph Rothe, 8.12.1767-12.7.1834, søofficer. Født på Tybjerggård, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). R. blev kadet 1779, sekondløjtnant 1783, premierløjtnant 1790, kaptajnløjtnant 1799, kaptajn 1806, kommandørkaptajn 1812, kommandør 1817 og kontreadmiral 1833. Som kadet var han 1781–82 med fregatten Bornholm da denne under Math. Bille under de største farer bjærgede sig ind til Irland som masteløst vrag. 1786–87 deltog han i P. Løvenørns ekspedition til Østgrønland. 1798 var han med orlogsskibet Oldenborg på konvojering til St. Helena. I slaget på reden 2.4.1801 var han chef for kavaleriprammen Nyborg, udmærkede sig ved ro og koldblodighed og bjærgede til sidst sit skib og prammen Akershus ind på reden. 1802–03 var han chef for fregatten Frederikssten til Vestindien, og 1808 næstkommanderende i orlogsskibet Prins Christian Frederik hvor hare i kampen ved Sjællands Odde 23.3. blev hårdt såret. Efter at være løsladt fra engelsk fangenskab i Göteborg kom han som rekonvalescent tilbage til Kbh. i slutningen af maj og sendtes sept. s.å. til Bornholm som viceguvernør og fra nov: s.å. som guvernør. Under resten af krigen udfoldede han en utrættelig virksomhed, styrkede forsvaret, sørgede for øens forsyninger og administration og indførte forbedringer hvorved han vandt beboernes tillid og hengivenhed. Han hjemkaldtes aug. 1814 og blev n.å. ekvipagemester på Gammelholm og havnemester i Kbh. Jan. 1815 sendtes han til Norge som dansk befuldmægtiget for at modtage det endnu i Norge værende danske flådemateriel som den norske regering havde tilbageholdt ved adskillelsen. Han løste dette vanskelige spørgsmål med megen takt og forståelse og modtog i den anledning tilkendegivelse af kongens tilfredshed. 1820 sendtes han til Vestindien som medlem af en kommission for at undersøge generalguvernør A. B. Bentzons forhold m.m. og samtidig som midlertidig guvernør. Efter hjemkomsten 1822 ansattes han som generaladjudant hos kongen og jagtkaptajn og som deputeret i admiralitetskollegiet. 1824 blev han overekvipagemester på Holmen og udtrådte af kollegiet til hvilket han snart kom i et meget spændt forhold. Det var særlig tømmerleverancen til Holmen der gav anledning til R.s berettigede kritik hvorved han vakte kollegiets vrede. Sagen afsluttedes med at kongen tilkendegav R. sit mishag med hans skrivemåde og advarede ham mod fremtidig kritik. Tiden viste dog snart at R. havde haft fuldstændig ret. 1827 udarbejdede han en omfattende kritik af to af fabrikmester F. C. H. Hohlenberg 1797–1804 byggede skibe. Kritikken blev afvist af kollegiet. 1833 indtrådte han igen i admiralitetskollegiet, en oprejsning efter den tidligere strid, og han havde i den korte tid der blev ham levnet en stor og gavnlig indflydelse på administrationen. R. var en fremragende dygtig og djærv officer der aldrig gik på akkord med uretten. Han var flittig, forlangte meget af sine undergivne, men mere af sig selv, et ædelt og varmtfølende menneske. – Kammerherre 1824.

Familie

Forældre: professor, senere etatsråd Tyge R. (1731–95) og Karen Bjørn (1742–95). Gift 12.1.1811 i Helsingør med Benedicte Ulfsparre de Tuxen, født 2.6.1790 i Helsingør, død 21.5.1877 i Kbh. (Holmens), d. af kar. kaptajn, inspektør ved Øresundstolden, admiralitetskommissær Louis de T. (1748–1828) og Charlotte E. Klingfelt (1755–1819). – Bror til Andreas Bjørn R. og Christian R.

Udnævnelser

R. 1809. DM. 1812. K. 1821.

Annonce

Ikonografi

Afbildet på litograferet mindeblad 1848 for slaget på reden 1801, samme type i tegn. (Kgl. bibl.) og i træsnit af bl.a. H. P. Hansen. Min. af G. J. Quaade (Holstenshuus). Mal. af C. A. Jensen, 1834. Buste af H. E. Freund, 1837 (kunstakad., dep. i glyptoteket). Afbildet på Niels Simonsens mal., 1860, af en revy ca. 1830 (Adolphseck ved Fulda) og på Chr. Mølsteds mal., 1905, af Willemoes' død 1808 (Fr.borg, dep. i Willemoesgården, Assens). En buste af H. V. Bissen forestiller formentlig R.

Bibliografi

Sofus Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen: Danske patriciske slægter, 1891 271f. [H. B. Dahlerup] i Archiv for søvæsenet XI, 1839 119–44 280–320. [Tyge Rothe] Stampe i Nyt archiv for søvæsenet I, 1842 239–74. H. B. Dahlerup: Mit livs begivenheder I–II. 1908–09. J. H. Schultz: Den danske marine 1814–48 I, 1930 110–30; II, 1932 307–19. Olav Bergersen: Nøytralitet og krig I–II, Oslo 1966.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Topsøe-Jensen: Carl A. Rothe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296631