Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C. van Dockum

Oprindelig forfatter ThTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

C. van Dockum, Carl Edvard van Dockum, 29.2.1804 (efter kirkebogen 6.3)-29.1.1893, søofficer, marineminister. Født i Kbh. (Fr. ref.), død i Helsingør, begravet i Kbh. (Holmens). v. D. kom 1810 med faderen til Antwerpen og blev derefter anbragt nogle år i Frankrig, kom 1813 tilbage til Danmark og blev 1815 kadet, 1821 sekondløjtnant med Gerners medalje og kongens æressabel, 1828 premierløjtnant, 1840 kaptajnløjtnant, 1847 kaptajn, 1852 kommandørkaptajn, 1868 kommandør og s.å. admiral. Efter et togt med korvetten Najaden til Vestindien 1822–23 gik han i fransk tjeneste hvor han først var på et treårigt togt til Sydhavet og derefter i Middelhavseskadren ombord i linieskibet Scipio med hvilket han deltog i slaget ved Navarino 20.10.1827 og n.å. i indtagelsen af Patras, v. D. kom tilbage til Kbh. sept. 1829 og var i de følgende år jævnlig udkommanderet. 1840 gik han til Vestindien som havnekaptajn i Christianssted og militær sekretær hos generalguvernør Peter v. Scholten. Eftertre årstjeneste vendte hantilbage til Kbh., var atter i Vestindien og derfra i New York 1844–45 som chef for briggen St. Croix, var 1846–51 chef for søkadetakademiet og var 1846 og 1848 chef for korvetten Flora, det første år som kadetskib, det sidste på blokade i Østersøen hvorfra han kaldtes hjem for at varetage sine forretninger som kadetchef. Kort efter sin hjemkomst blev han kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling hvoraf han dog allerede udtrådte det følgende forår for atter at gå som chef for Flora på blokade, 1849 i Østersøen og 1850 i Nordsøen. 25.11.1850 indtrådte han som marineminister i A. W. Moltkes ministerium hvor han med held arbejdede på en forøgelse af marinens budget og personellets – ikke mindst de militære underklassers – stilling og officerernes avancementsforhold. Han afgik ved ministeriets rekonstruktion 27.1.1852 og tog derefter på en længere udenlandsrejse til Frankrig, Schweiz og Italien. 1853 var han chef for linieskibet Dannebrog der en tid indgik i en svensknorsk eskadre, kommanderet af admiral Krusen-stierne med prins Oskar, den senere kong Oskar II, som flagkaptajn, og var derefter s.å. chef for den danske eskadre i Østersøen. 1855–57 var v. D. medlem af folketinget, valgt i Århus amts 2. kreds, men kom ikke til her at spille nogen fremtrædende rolle. 1857 førte han skruefregatten Niels Juel, vor første dampfregat, på dennes første togt i Nordsøen og Atlanterhavet og sendtes derefter s.å. som gesandt til London med kontreadmirals karakter. Her fik han lejlighed til at forberede forhandlingerne om et ægteskab mellem prinsen af Wales og prinsesse Alexandra. Efter dannelsen af det Rotwittske ministerium blev han hjemkaldt og indtrådte atter i marinens tjeneste jan. 1860. – 1863 var han på ny eskadre-chef og blev s.å. flådeinspektør. Ved krigens udbrud 1864 blev han chef for eskadren i Østersøens østlige del og blokerede med denne den tyske nordkyst. Eskadren bestående af fregatten Sjælland som flagskib, linieskibet Skjold og korvetten Heimdal havde 17.3. en træfning ved Rügen med korvetterne Arona og Nymphe, dampskibet Loreley og seks kanonbåde der alle efter et par timers kamp benyttede sig af deres overlegne fart til at slippe tilbage til Swinemünde hvorfra de ikke mere vovede sig ud under krigen. 17.9.1866 kaldtes han atter til marineminister i grev Frijs' ministerium, men kom her snart i skarp uoverensstemmelse med krigsministeren, general Harald Raasløff, dels om forsvarets ordning, særlig om marinens fremtidige skibsmateriel, og dels i spørgsmålet om salget af De dansk-vestindiske øer som v. D. var modstander af. På begge punkter gik krigsministeren af med sejren, hvorfor v. D. 1867 indgav sin demission, hvorefter Raasløff overtog begge de militære ministerier til skade for marinens udvikling. Havde man i spørgsmålet om øernes salg fulgt v. D., var landet blevet sparet for en bitter ydmygelse. Han indtrådte nu atter i marinens tjeneste, blev kort efter admiral og chef for søofficerskorpset og forblev i denne stilling til sin afgang fra tjenestenjuni 1874.

v. D. trak sig nu tilbage til Helsingør. En tiltagende svaghed i benene fængslede ham i hans sidste år til sygelejet, men han bevarede sin åndslivlighed til det sidste og nedskrev erindringerne om sit bevægede og indholdsrige liv i to bøger Gamle Minder fra Tjenesteaarene ombord i franske Skibe 1823–29, 1888, og Livserindringer, 1893. Begge disse bøger er livligt skrevne og meget underholdende, men mod den sidste der først udkom efter forfatterens død kan indvendes, at hans skildringer af det oplevede ikke altid er fuldt objektive, og undertiden synes hans hukommelse også at have svigtet ham noget. Bogen fremkaldte derfor i dagspressen ret kraftige protester som ikke var ganske ubeføjede. – v. D. var en velbegavet, kundskabsrig, dygtig og repræsentativ søofficer der på forskellige måder har gjort sit land gode tjenester. – Han kan imidlertid næppe karakteriseres som en politisk begavelse og ved enkelte lejligheder synes v.D.s attitude som minister og diplomat at have været kejtet. – Kammerjunker 1823. Kammerherre 1851.

Familie

Forældre: kommandørkaptajn, senere viceadmiral Jost v. D. (1753–1834) og Suzanne C. Holm (1775–1844). Gift 11.4.1840 i Kbh. (Garn.) med Louise Sophie Caroline Bauditz, født 23.9.1809 i Nykøbing F., død 30.3.1878 på Frbg., d. af kaptajn, senere generalmajor Ferdinand Christian Furchtegott B. (1778–1849) og Caroline Holm (1787–1863).

Annonce

Udnævnelser

R. 1843. DM. 1848. K.1853. S. K. 1860.

Ikonografi

Min. af F. C. Camradt, 1833. Mal. af A. Schiøtt, 1850 (begge Fr.borg), efter sidstnævnte tegn. af H. Olrik (Kgl. bibl.), forlæg for træsnit 1864, for et par andre træsnit og for et litografi. Afbildet på litografi af A. Kittendorff efter mal. af F. C. Lund, 1853, forestillende scene på skibsdæk. Afbildet på Constantin Hansens mal. 1860–64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg). Træsnit 1871 og 1893. Foto.

Bibliografi

Kilder. Selvbiografier: Gamle minder fra tjenesteårene ombord i franske skibe 1823–1829, 1888 og Livserindringer, 1893.

Lit. Tidsskr. for søvæsen, 1894 20–24. O. Lütken: Søkrigsbegivenhederne i 1864, 1896 100–190. H. B. Dahlerup: Mit livs begivenheder IV, 1912. M. K. Zahrtmann: Admiral C. C. Zahrtmann, 1927. Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Topsøe-Jensen: C. van Dockum i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288878