Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andreas Schiffer

Oprindelige forfattere HCBj og ThTopJ
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Andreas Schiffer, 25.8.1779-31.10.1852, søofficer. Født i Kbh. (Frels.), død sst., begravet sst. (Holmens). S. blev kadet 1794, sekondløjtnant med Gerners medalje 1798, premierløjtnant 1804, kaptajnløjtnant 1812, kaptajn 1814, kommandørkaptajn 1829, kommandør 1839, kontreadmiral 1843 og viceadmiral 1851. Han var 1799–1801 med fregatten Najaden i Middelhavet under krigen med barbareskerne. Under denne tjeneste blev han i maj 1800 i Tunis overfaldet af korsarer, blev hårdt såret af et sabelhug i hovedet og holdt i fangenskab i tre måneder hvorefter han atter kom om bord i Najaden. Herfra afgik han da han var udset til at uddannes i skibsbygning. 1805 blev han auskultant i konstruktionskommissionen og sendtes 1807 på studierejse til udlandet på tre år. Han begyndte i Sverige og måtte, da englænderne åbnede angrebet på Kbh., afbryde sin rejse og, da forbindelsen til Kbh. var afbrudt, gå til Norge hvor han blev ansat ved Frederiksværns værft for at forestå arbejdet ved de i bygning værende skibe. Herfra sendtes han okt.s.å. til Holsten for at forestå bygning af kanonbåde. Dec.s.å. kaldtes han til Kbh. for at lede skibsbygningen på orlogsværftet. 1808–09 var han om bord i linjeskibet Pultusk i Scheldeflåden, en tjeneste der var ham i høj grad utilfredsstillende; herfra blev han beordret til at fortsætte sin afbrudte studierejse. Han besøgte værfterne i Frankrig til 1813 og derefter italienske værfter og kom til Kbh. 1814 hvor han udnævntes til fabrikmester. S. kom til at beklæde denne stilling i 32 år.

Efter flådens tab 1807 måtte en ny dansk søgående flåde opbygges fra bar bund. S. kom til at stå som hovedansvarlig for den konstruktionsmæssige side af denne meget store opgave, hvad han var udmærket rustet til. Han havde i forhold til en række af flådens tidligere konstruktører erhvervet sig praktisk erfaring til søs, ligesom han var teoretisk godt funderet gennem studieopholdene i udlandet. Han var åben for nye ideer men ville ikke eksperimentere unødigt med skibsbygningerne på grund af de sparsomme ressourcer. Resultatet blev en række skibe der var fortrinligt egnede til danske forhold og som forenede gode sejlegenskaber med kampegenskaber. Dertil kom, at S. gjorde en indsats for at gøre krigsskibenes aptering mere hensigtsmæssig og beboelsen mere rummelig, hvad der blandt søofficererne gjorde hans skibe populære. 1820 besluttedes det at udkast til ornamenteringen på flådens skibe skulle forhåndsgodkendes af kunstakademiet. S. fik herigennem forbindelse med C. W. Eckersberg, en forbindelse der blev til venskab og fælles gavn. Eckersbergs konstruktive kritik af ornamenteringen inden for flåden højnede denne og forstærkede de smukke linjer som S.s skibskonstruktioner i øvrigt havde. En lang række af S.s skibe er foreviget gennem Eckersbergs malerier. 1825 var S. i England for at studere konstruktionen af de såkaldte "runde agterspejle", som han nok følte sig inspireret af, men som han ikke introducerede som sådan i de danske krigsskibskonstruktioner. 1831 påbegyndte S. bygningen af en hel serie af kanonjoller og -chaloupper armerede med den da netop fremkomne bombekanon. 1840–41 var S. atter i England, denne gang for at studere bygningen af dampskibe og foretage indkøb af et par af disse til flåden. S. konstruerede og stod for bygningen af seks linjeskibe, seks fregatter, fem korvetter, seks brigger, tre skonnerter og 37 kanonjoller og -chaloupper. 1846 overtog S. stillingen som deputeret i admiralitetet. Ved dettes nedlæggelse 1848 blev han overekvipagemester på Holmen og kom således til ved krigsudbruddet at klargøre den flåde som han selv havde været med til at skabe. Han blev 1829 medlem af Videnskabernes selskab.

Familie

Forældre: overstyrmand i Asiatisk kompagni Christian S. (1741–85) og Karen Jørgensen (1740–96). Gift 24.11.1803 i Kbh. (Holmens) med Christiane Dorthea Bech, født 13.2.1780 i Kbh. (Nic), død 6.12.1836 sst. (Holmens), d. af justitsråd, skattefoged Adam Christian B. (1742–1819) og Elisabeth Thestrup.

Annonce

Udnævnelser

R. 1822. DM. 1826. K. 1836. S.K. 1849.

Ikonografi

Stik af E. Quenedey, 1811. Mal. af C. A. Jensen, 1845 (brændt på Fr.borg 1859), litograferet 1846. Silhouet.

Bibliografi

Selvbiografi i Pers.hist.t. 4.r.Vl, 1903 1–17. – Steen A. Bille: Det danske flag i Middelhavet, 1840 (særtryk af Archiv for søvæsenet XI, 1839) 380f. Dansk pantneon, 1842–51 nr. 38. Emil Hannover: Maleren C. W. Eckersberg, 1898. O. Lütken i Tidsskr. for søvæsen, 1899 1–31. H. B. Dahlerup: Mit livs begivenheder II, 1909. C. F. Wandel: Danm. og Barbareskerne, 1919 96f. Peter Grove i Kunstmuseets årsskr. 1919, 1920 41–54. M. K. Zahrtmann: Admiral C. C. Zahrtmann, 1927. J. H. Schultz: Den danske marine 1814–48 I, 1930 157–73. Niels Winkel: Naturstudiet i C. W. Eckersbergs marinemaleri, 1976. Hans Chr. Bjerg og John Erichsen: Danske orlogsskibe I-II. 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Christian Bjerg, Th. Topsøe-Jensen: Andreas Schiffer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297021