Andreas Rosenpalm

Andreas Rosenpalm, 18.3.1679-18.1.1754, søofficer. Født i Kbh. (Frels.), død sst., bisat i Holmens k.s kapel, 1761 flyttet til Stillinge k., nu, begravet på kgd. sst. R. blev lærling i søetaten 1693, fik s.å. rejsetilladelse for at gå i fremmed tjeneste, blev sekondløjtnant 1697, premierløjtnant 1699, kaptajnløjtnant 1700, kaptajn 1708, kommandørkaptajn 1710, kommandør 1713, schoutbynacht 1715, viceadmiral 1717 og admiral 1727. R. var 1695–97 i hollandsk og engelsk tjeneste. Under krigstilstanden 1700 var han næstkommanderende i orlogsskibet Mercurius. 1706 beordredes han til tjeneste ved indrulleringen på Sjælland. Under den store nordiske krig var R. i stadig virksomhed, de syv første år som skibschef. Han deltog som chef for orlogsskibet Island i slaget i Køge bugt 4.10.1710. 1712 var han chef for orlogsskibet Printz Christian og 1713–14 og 1715–16 i C. T. Sehesteds eskadre ved Rügen, den meste del af tiden som næstkommanderende. 1717 blev han chef for en mindre eskadre der skulle overføre tropper til Norge. Da Peter Tordenskjold 19.7.s.å. havde haft sit uheldige angreb på Stromstad overlod kongen til den højstkommanderende i Norge, general G. W. Wedel at vælge om han ønskede at R., der netop opholdt sig i Norge, skulle overtage kommandoen over Nord-søeskadren efter Tordenskjold eller at beholde denne. Wedel valgte R., men har sikkert bittert fortrudt sit valg. R., der 22.8. overtog kommandoen hævede blokaden af Strömstad og svenskerne gik straks i gang-med at forstærke byens befæstning og bringe forsyninger dertil, hvorfra de over Idefjorden førtes til hæren ved Frederiksten. Tordenskiolds offensive ånd afløstes af en fuldstændig passivitet. Wedel klagede over R., og denne beklagede sig over mangel på støtte fra Wedel. N.å., da R. stadig var chef for Nord-søeskadren, og da krigen nærmest drejede sig om Frederiksten som Karl XII belejrede foretog han forskellige, ret resultatløse angreb mod de svenske på Idefjorden.uden dog personlig at deltage. Efter Karl XIIs død angreb danskerne fra den norske grænse samtidig med at Göteborg blokeredes fra søen. Mens Tordenskjold udførte sine glimrende bedrifter ved Marstrand og Ny Elfsborg indskrænkede R. sin virksomhed til at besætte Strömstad efter at svenskerne havde sænket eller brændt de derværende transportskibe og forladt byen.

1715 var R. blevet udnævnt til chef for søkadetakademiet efter Sehested. Han overtog stillingen dec.s.å., men var på grund af udkommando fraværende den meste tid. Da undervisningen blev genoptaget 1720 fulgte en for akademiet meget vanskelig tid på grund af de store besparelser der overalt måtte indføres. Da kongen 1727 befalede at sø- og landkadetakademierne skulle samles i det gamle operahus nedlagde R. protest og blev i den anledning afskediget som chef. 1723–24 og 1725 var R. i Norge for at ordne indrulleringsvæsenet. Efter sin afgang fra akademiet 1727 indtrådte R. som militærdeputeret i admiralitetet og forblev her til sin død. Han har i denne stilling ikke gjort sig fortjent. 1731 blev han Holmens kirkes patron. R. gjorde sig uheldigt bemærket i forbindelse med sagen mod K. Benstrup og var endvidere en af hovedmændene for at få Frederik Danneskiold-Samsøe fjernet. Han lovede Frederik V store besparelser i søetatens administration, men løftet blev aldrig holdt. Som 1. militærdeputeret i admiralitetet under en civil overkrigssekretær falder der et tungt ansvar på R. for flådens forfald. 1746 blev han medlem af generallands-havnekommissionen. Som ung officer og skibschef var han dygtig og anset, som kadetchef kæmpede han – ganske vist uden held – for akademiet, men han svigtede når større ansvar blev lagt på hans skuldre. I hans senere år udvikledes hans mindre gode egenskaber; han blev intrigant, magelig og tilbøjelig til vellevned. Efter sin fars død overtog han Brorupgård ved Slagelse men måtte allerede afhænde den 1713.