Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andreas Lous

Oprindelig forfatter ThTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Andreas Lous, 3.10.1728-18.7.1797, søofficer. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). L. blev kadet 1742, sekondløjtnant 1749, premierløjtnant 1755, kaptajnløjtnant 1757, kaptajn 1763, kommandørkaptajn 1769, kommandør 1781 og kontreadmiral 1790. Af hans udkommandoer skal kun nævnes at han 1751-53 var med fregatten Docquen i eskadren i Middelhavet (se S. Hooglant) og 1759 næstkommanderende i fregatten Møen til Vestindien. Da chefen for denne, kaptajn E. Meyer, var død, overtog L. kommandoen over fregatten hvor to tredjedele af besætningen var døde af klimatfeber (malaria). Under meget vanskelige omstændigheder førte han skibet tilbage til Norge. N.å. ansattes han som lodskaptajn ved Dragørs og Dvalegrundenes lodseri og begyndte samtidig på opmåling og kortlægning af en stor del af de danske farvande: Femernbælt, farvandene fra Gedser gennem Sundet, Kattegat til Skagen samt Løgstør Grunde. Det skyldtes L.s initiativ at der installeredes fyr i et af Kronborgs tårne, og at der byggedes fyr ved Nakkehoved. Begge disse fyr tændtes 1770. Ved udarbejdelsen af kortene samvirkede han med sin bror, navigationsdirektor Christian Carl Lous (1724-1804), og de fik i forening privilegium på fremstilling og salg af disse der dog, særlig hvad kystlinjernes nøjagtighed angår, står tilbage for de ældre af Jens Sørensen fremstillede kort. 1775 lagdes Helsingørs og lsefjordens lodserier ligeledes under hans tilsyn, og 1778 tillagdes ham titel af overlods. I forbindelse med ovennævnte tjeneste var han 1779-82 hvert år chef for orlogsskib i ekadren. 1780 førte han således Prins Friderich der natten mellem 29. og 30.9. strandede på Kobbergrunden, syd for Læsø, og blev vrag. Ved den i anledning af forliset nedsatte generalkrigsret blev L. frifundet. 1788-90 var han hvervningschef og medlem af kommissionen vedr. Helsingør havn. 1796 fik han sin afsked af søetaten med viceadmirals karakter.

Familie

Forældre: navigationsdirektør Lorents L. (1678-1741) og Ambrosia Brinck (1695-1773). Gift 1. gang 19.10.1763 i Kbh. (Holmens) med Christina Weggersløff, født 27.12.1740 i Kristiania, død 30.4.1777 i Kbh. (Holmens), d. af stiftsprovst Gunder Thøgersen W. (1704-42, gift 1. gang 1730 med Kirstine Hyldtoft, død 1731) og Bodillene Mouridsen (1701-83). Gift 2. gang 15.1.1779 i Kbh. (Holmens) med Dorthea Jensenius, døbt 7.2.1757 i Kbh. (Frels.), død 16.4.1830 sst. (Holmens), d. af dr.med., senere livlæge Carl J. (1726-95) og Mette C. Grøngaard (ca. 1730-88).

Ikonografi

Mal. af E. Pauelsen.

Annonce

Bibliografi

Th. Hauch-Fausbøll og S. Nygård: Patriciske slægter V, 1930 102f. H. Ravn: Det kgl. da. sokort-arkiv, 1934 8 14f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Topsøe-Jensen: Andreas Lous i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293720