Ove Giedde

Ove Giedde, Ove Gjedde, 17.12.1594-19.12.1660, rigsadmiral. Født på Tommerup i Skåne, død i Kbh., begravet i Roskilde domk. G. gik 1609-12 i Sorø adelige skole og studerede derefter 1612-14 ved forskellige tyske universi¹ teter. 1613 var han immatrikuleret i Leipzig. Efter et kort ophold i Danmark i anledning af sin fars død rejste han 1615 atter udenlands for at uddanne sig til militær. N.å. vendte han tilbage og blev ansat som sekretær i danske kancelli. Okt. 1618 blev han af kongen beordret til at lede en ekspedition til Ostindien med det formål at få overladt en station til støtte for det 1616 oprettede Ostindiske kompagni. Eskadren havde store vanskeligheder at kæmpe med på rejsen og ankom maj 1620 til Ceylon. Efter forskellige vanskelige forhandlinger med kejseren af Ceylon lykkedes det G. aug.s.å. at få overdraget til den danske konge Trinkonomalé på Ceylons østkyst samt at opnå forskellige handelsbegunstigelser. Herfra gik G. efter indbydelse af den nederlandske købmand Roland Crappé, der var i Ostindisk kompagnis tjeneste, til Tranquebar hvortil eskadren kom sept.s.å. Her lykkedes det G. og Crappé at få afsluttet en overenskomst med fyrsten af Tanjore om overdragelsen af Tranquebar på Koromandelkysten til den danske konge og om vigtige handelsprivilegier. Maj.s.å. satte han kursen hjemad og nåede Norge febr. 1622 hvorfra han tog til Kbh. G. havde løst sin opgave tilfredsstillende, men følte sig skuffet og forurettet af kompagniet af hvilket han havde ventet en påskønnelse for sin virksomhed. S.å. blev G. lensmand i Brunla og Numedalen, som han 1637 ombyttede med Tønsberg og 1640 igen dette med Bratsberg. Han fik tillige kommandoen over den norske galejflåde, 1639 blev han landkommissær i Norge'og 1640 oberstløjtnant ved det akershusiske regiment. Mest optaget var han dog i denne periode af de norske bjergværker. Han ejede forskellige jerngruber og var en af hovedparthaverne i det kompagni der overtog Kongsberg sølvværk. Fra 1630 havde han direktionen over dette og tog ivrigt del i virksomheden.

Med udbruddet af krigen med Sverige 1643 begyndte den tredje periode i G.s liv. 1.1.1644 blev han admiral over en flåde af norske defensionsskibe der i marts s.å. fik ordre til at krydse i Nordsøen for at gøre den af de Geer i Holland udrustede flåde al mulig skade. 1.5.s.å. forenede han sig i Flækkerø med en eskadre under Pros Mund, i forening afgik den samlede flåde til Nordsøen hvor den 25.5. havde en fægtning med den svenskhollandske flåde under Martin Thijssen ved Listerdyb. G. fik derefter ordre til med sine skibe at forsvare farvandet mellem Norge og Jylland og blokere Göteborg. G. var under sit ophold i Norge kommet i et venskabeligt forhold til Norges statholder Hannibal Sehested, og det er rimeligvis på dennes anbefaling at han marts 1645 blev udnævnt til medlem af rigsrådet og rigsadmiral skønt han ikke havde indlagt sig synderlig fortjeneste det foregående år. I rigsrådet viste han sig som en af Sehesteds få tilhængere. I maj sejlede en flåde under G.s kommando nordpå for at begynde blokaden af Göteborg. Admiralskibet Sancte Sophia strandede på et skær i nærheden af Vinga og sank. Tre dage senere kom flåden tilbage til Kbh. Kongen blev forbitret og forlangte en undersøgelse af "hvem der havde raadet til at løbe derind", men undersøgelsen synes ikke at være blevet iværksat. G. kom dog ikke mere til søs det år, men medvirkede ved overflødige søofficerers aftakning og ved afregning med bådsfolkene. 1646 var han chef for en eskadre der førte kongen til Norge, og n.å. fik han privilegium på at drive et sølvværk på en af sine norske ejendomme. Han havde 1646 fået Jungshoved len i Sjælland som han beholdt til 1649 da han fik Herrevadskloster i Skåne (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650 mistede han Bratsberg og var således ikke længere norsk lensmand. Under mellemregeringen efter Christian IVs død var han medlem af regeringsrådet og i aug.1648 chef for den eskadre hvorpå Frederik III sejlede til Norge for at hyldes. G. var imidlertid blevet svagelig og ønskede at træde tilbage fra sin stilling som rigsadmiral hvilket dog ikke blev imødekommet til trods for at han ikke nød nogen særlig anseelse. Han havde på dette tidspunkt sluttet sig nøje til Corfitz Ulfeldt. Da denne og Hannibal Sehested styrtedes 1651 blev også G.s stilling truet. De norske regnskaber fra krigen 1644-45 blev underkastet en kritisk revision, G. beskyldt for misligheder, og der taltes også om at han skulle stå til regnskab for den nu seks år gamle affære med Sancte Sophias forlis, og at han skulle betale 70000 rdl. i erstatning i den anledning. Men stormen drev over. 1655 oprettedes et admiralitetskollegium hvilket muligvis kan sættes i forbindelse med en vis mistillid til ham og hans dygtighed. Der blev ikke betroet ham nogen kommando under krigen 1657, men det pålagdes ham som "Kommissarius til Lands og Vands" at skaffe pengemidler til krigens førelse. Efter fredsslutningen i Roskilde fik han Hald len i erstatning for det afståede Helsingborg. I foråret 1658 rejste han til Skåne for at ordne sine sager og var der endnu da Karl Gustav brød freden i aug. Følgen var at han blev fanget af svenskerne og først en tid sad fængslet i Helsingborg og siden førtes til Malmö hvor han synes at have genoptaget sit gamle venskabelige forhold til Corfitz Ulfeldt; i hvert fald lånte han penge af ham. Han blev udvekslet i sept.1660, kom til Kbh., deltog i det store stændermøde og aflagde 7.11. s.å. ed på den nye forfatning på Kbh.s slot. Han havde skænket en større sum til Søkvæsthuset.