Mogens Ulfeldt

Mogens Ulfeldt, 22.4.1569-15.6.1616, rigsadmiral. Født på Selsø, død i Kbh., begravet i Helligg. k. sst. U. studerede 1582-86 i Wittenberg, Jena (1583) og Leipzig. Efter et kort ophold hjemme rejste han til Østrig, Ungarn og Italien. Her blev han 1587 immatrikuleret i Padova, året efter i Siena. Derpå tog han til Malta og deltog tappert i Johanniter-ordenens kampe mod tyrkerne. Hjemme igen blev han hofjunker 1590-94. Vellidt af den unge Christian IV fik han på Nordhavsfarten 1599 hvervet som vicekaptajn på dennes skib. Året efter opnåede han i forlening Kronborg der 1604 ombyttedes med Kristianopel og Sølvitsborg. Han helligede sig tidligt søvæsenet og blev 1602 admiral for en flådeafdeling til Narva, 1606 underadmiral på kongens engelske rejse. 1609–10 var han en dygtig chef for flådetogter til Østersøen hvor han fik den mod det danske dominium maris Baltici provokerende svenske flådepolitik og blokade af Riga til at bryde sammen. Marts 1610 udnævntes han til rigsråd og rigsadmiral for "sin troskab og vindskibelighed". Og s.å. erhvervede han i stedet for det tidligere len Villands herred uden afgift. U. yndede musikken, "når de store kartover går af", og hørte ikke usandsynligt til de råder der februar 1611 skabte flertal i rigsrådet for en godkendelse af Christian IVs krigsbeslutning mod Sverige. Han fik sæde i det regeringsråd der blev dannet i kongens fravær, men snart efter stod han ud med flåden og opererede ved Kalmar og Gotland. Det lykkedes ham at spærre den svenske hovedflåde inde i Kalmarsund 20.7.1611, men næste nat undslap den i frisk medvind, og i sept. vendte U. tilbage til Kbh. Næste år var han heldigere. Trods hård sygdom blandt mandskabet fik hans orlogsflåde overvægten i Østersøen, og U. erobrede i juni Öland sammen med Gert Rantzau. Om efteråret ledede han under Christian IVs kommando det store flådetogt mod Stockholm hvor det dog ikke lykkedes at tvinge den svenske flåde til kamp. Endnu 1612 ombyttede han Villands herred med det givtige Tranekær len som han besad, til en heftig sygdom pludselig rev ham bort. Da havde U. forrettet "sit vigtige embede, så han vandt kongens nåde og var blevet kær for alle velsindede" (univ. progr.). Til gengæld lå han sine senere år i splid med sin hustru. En "bedrift" hun havde begået fik ham til med kongens samtykke at spærre hende inde på det 1593 arvede hovedsæde Selsø (Horns hrd.), foruden hvilket U. erhvervede Tvis kloster (Hammerum hrd.) og Krogsdal (Ulfborg hrd.) i Vestjylland samt en gård i Løvstræde i Kbh. Først 1628 fik hun helt sin bevægelsesfrihed igen.