Sven Holten, Sven Asbjørn Holten, 2.2.1902-8.7.1983, politimester. Født i Kbh. (Skt. Pauls sg.)., død i Græse, begravet sst. H. blev student fra Frederiksborg statsskole 1920 og cand.jur. 1929 hvorefter han virkede som sagførerfuldmægtig i Kbh. 1931 blev han kommunalt ansat som politibetjent på prove og kom til at forrette tjeneste på station 7, Østerbro, hvor han blev fast ansat politibetjent to år senere. 1934 var han sekretær på kontoret for politisager i Kbh., men allerede året efter overgik han til opdagelsespolitiet hvor han s.å. blev forfremmet til inspektionsbetjent. 1937 konstitueredes han som politiassistent. Ved rigspolitiets oprettelse 1938 blev han tjenstgørende i rigspolitichefens afdeling hvor han kort efter s.å. udnævntes til politikommissær. 1943 blev han udnævnt til vicepolitiinspektør, hvorpå fulgte konstitution som politiinspektør s.å. og som politichef 1944. 1945–46 var han tillige beskikket som politikommandør for Sjælland og Bornholm. 1949 udnævntes han til politiinspektør. I en kort periode 1952 var han konstitueret som politimester i Kbh.s amts søndre birk, før han senere samme år blev politimester i Frederikssund. Herfra søgte han på grund af alder sin afsked 1972. – I rigspolitichefens afdeling fik H. kort efter 9.4.1940 bl.a. overdraget det betydningsfulde arbejde med opbygning og ledelse af politiets kystbevogtning. Denne lederstilling bestred han til aktionen mod det danske politi 19.9.1944. Allerede forinden havde han været involveret i illegalt arbejde og herunder bl.a. i foråret 1944 fra politiets lagre udleveret 400 pistoler med ammunition til bevæbning af officersgrupperne i modstandsbevægelsen samt på forskellig vis ydet bistand ved illegal overførsel af våben og radiomateriel fra Sverige til Danmark. Ved aktionen mod politiet lykkedes det ham at undgå arrestation hvorefter han gik underjorden. Allerede samme dag tog han de indledende skridt til opbygning af et illegalt politi bestående af de politifolk som havde undgået anholdelse, og i den følgende tid organiseredes styrken under politimester Aage Seidenfadens ledelse, men med H. som den aktivt arbejdende stabschef og daglige leder af det praktiske organisationsarbejde. Han indtrådte som en naturlig følge heraf kort efter i frihedsrådets kommandoudvalg (K-udvalg) og i det af rådet på foranledning fra London nedsatte arrestationsudvalg som skulle udarbejde retningslinjer for arrestationer ved Danmarks befrielse. Fordelt i seks regioner ud over landet blev modstandsbevægelsen ved H.s ihærdige indsats i løbet afkort tid således tilført ca. 7000 mand som i tiden til befrielsen blandt andet bidrog til efterforskning af stikkere for likvideringsgrupperne og oprettelse af et centralkartotek omfattende 21000 navne på personer som efter kapitulationen skulle interneres. Efter krigen gjorde H. en fortjenstfuld indsats for politihundesagen og var således 1959–70 formand for Landsforeningen for politihundesagen i Danmark.

Familie

Forældre: forstassistent, senere statsskovrider Aage Isebrand H. (1870–1958) og Astrid Kjær (1874–1961). Gift 16.10.1937 i Nyborg k. med Charlotte Augusta Landsperg, født 14.10.1917 i Nyborg, d. af fabrikant Emil L. (1892–1949) og Edel Frederikke Rostrup Muller (født 1895).

Udnævnelser

R. 1953. R.1 1968.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Th. Hauch-Fausbøll: Slægthåndbogen, 1911 415. Samme og H. R. Hiort-Lorenzen: Patrieiske slægter II, 1911 253. Jørgen Hæstrup: Hemmelig alliance II, 1959 118f. Samme: ... til landets bedste I-II, 1966–71 (især II 133–40). Anders Bjørnvad: De fandt en vej, 1970 130. Fr.borg amts avis 1.3.1972. Sv. Schjødt-Eriksen: En udsat post, 1976 42. J. P. Schou i FV-bladet. Tidsskr. for frihedskampens veteraner, sept. 1979 19. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig