Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Einar Hoeck

Oprindelig forfatter PRP
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Einar Hoeck, 8.10.1891-20.8.1970, politimester. Født i Kbh. (Trin.), død på amtssygehuset, Århus (Møllevang), urne sst. (ndr. kgd.). H. blev student fra Metropolitanskolen 1909 og cand.jur. 1914. Efter et år som sekondløjtnant ved fodfolket blev han 1916 byfogedfuldmægtig i Fredericia og året efter byfogedfuldmægtig i Århus. 1919 ansattes han som auditør ved 3. feltartilleriregiment i Århus, men varetog samtidig auditorforretninger ved andre militære afdelinger i en stor del af Jylland. Sideløbende hermed var han fra 1920 politifuldmægtig i Århus. 1931 blev han politimester i Århus hvor han i perioden 1945–46 var beskikket som politikommandør for Midtjylland, omfattende politikredsene nr. 36–46 og 56–62. Han tog på grund af alder sin afsked 1961. – H. var uhyre flittig og det var karakteristisk for ham at han, der var en fortrinlig tegner, allerede fra sit 15. år fremstillede tegningerne til ugebladet Hjemmets nystartede tegneserie Knold og Tot, et arbejde han vedblev med i 12 år til 1919. H. overtog politimesterembedet i Århus på et tidspunkt hvor politiets omdømme i byen havde lidt et betydeligt knæk som følge af en affære hvori et ikke ubetydeligt antal politifolk af alle grader var indblandet på en særdeles belastende måde. Det lykkedes dog hurtigt H. ved sin myndige og noble optræden at genskabe respekten for politiet. Medvirkende hertil var også hans udadvendte holdning affødt af et ønske om at skabe så nær kontakt med befolkningen som vel muligt. Politiets uddannelse lå ham meget på sinde og han udarbejdede tidligt flere lærebøger til brug på politiskolen og skrev et betydeligt antal instruktive artikler i politiets faglige tidsskrifter, ligesom han i en årrække var censor ved skolen. Gennem årene har han ikke alene været en flittig kronikør, men også givet vægtige bidrag om politiets historiske udvikling i værker som Kampen mod forbrydelsen og Dansk Politistat. Under besættelsen skabte H. ved sin retlinede og værdige holdning over for tyskerne stor respekt om sin person. Den 26.5.1944 blev han anholdt af Gestapo og indsat i den tyske afdeling af Århus arrest, mistænkt for spionage og deltagelse i en illegal militær organisation. Han erkendte gennem havnepolitiet at have indfordret oplysninger om tysk skyts og befæstninger på Århus havn samt om indkommende tyske skibe, men gjorde gældende at det var sket på legitim baggrund idet oplysningerne var nødvendige for ham som politimester og luftværnschef. – At han havde videregivet dem samt informationer om tyske troppetransporter til og fra Norge til modstandsbevægelsen lykkedes det ikke tyskerne at afsløre. – Med hensyn til sigtelsen for deltagelse i en militær organisation gjorde han gældende at det drejede sig om oprettelse af et korps til varetagelse af ordenspolitimæssige opgaver under den opløsningstilstand som kunne forventes ved krigens ophør. Da synspunkterne ikke mødte større forståelse fra Gestapos side blev han 15.7. s.å. overført til den tyske afdeling af Vestre fængsel i Kbh. hvorfra han dog blev løsladt 1.9. s.å. under foregivende af dårligt helbred. Det blev forbudt ham at genindtræde i sit embede og at tage ophold i Jylland. Efter aktionen mod politiet 19.9. s.å. gik han underjorden og fik samtidig kontakt med politimester Aage Seidenfaden der var udset til leder af det illegale politi. H. blev udpeget som stedfortræder for Seidenfaden for det tilfælde at noget skulle tilstøde denne. Da der imidlertid i april 1945 intet var hændt Seidenfaden blev H. beordret til illegalt at tage til Jylland med henblik på her at overtage ledelsen af det midtjyske distrikt og søge kontakt med politimester T. Martensen-Larsen, Tønder, som var overdraget andre opgaver. H. genindtrådte ved kapitulationen i sit embede. Hans store organisatoriske evner blev i rigt mål udnyttet, han var således 1937–55 medlem af bestyrelsen for Foreningen af politimestre i Danmark, 1948–55 som formand. 1942 blev han medlem af udvalget til foranstaltninger over for prostituerede kvinder, 1946–55 medlem af retsplejeudvalget, 1950–55 medlem af civilforsvarsrådet og 1952–55 medlem af bestyrelsen for Danmarks juristforbund.

Familie

Forældre: grosserer Nicolaus Christian H. (1858–1928) og Sophie Cathrine Albertsen (1857–1940). Gift 20.5.1920 i Århus (Hospitalsk.; vielsen fejlagtig indført i Dom sg.s kbg.) med skuespiller Bertha Nina Sommerfelt, født 22.3.1896 i Oslo (Trefoldigheds), død 7.5.1979 i Risskov (gift 1 . gang 1916 med redaktør Aage Schmidth, 1885–1944; ægteskabet opløst 1920), d. af ingeniør Lars Christian Andreas Broch S. (1859–1918) og Anne Kristine Knudsen (1866–1943).

Udnævnelser

R. 1940. DM. 1950. K. 1960.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Erindringer i Ung i Århus, red. Vagn Dybdahl, 1964 126–41, Århus stifts årbøger, 1965 74–111 og sst. 1966 7–42, samt i De gamle byfoged-, birke- og herredsfuldmægtige, red. J. L. Frost, 1967 243–56. – S. Otto Brenner: Konsistorialråd Jacob Christian Schmidths samtlige efterkommere, 1938 33f. Aage Barfoed: Slekten Sommerfeldt-Sommerfelt, Oslo 1954 66f. Århus stiftstid. 20.8.1970. – Levnedsberetninger i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Ruggaard Porse: Einar Hoeck i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291325