Aage Seidenfaden

Aage Seidenfaden, Aage Valdemar Seidenfaden, 8.3.1877-7.1.1966, politidirektør. Født i Århus (Dom), død i Gentofte, urne på Løgumkloster kgd. S. blev student fra Schneekloths skole 1895 og cand.jur. 1901. Efter tre år som sagførerfuldmægtig i Kbh. blev han 1903 overretssagfører, men deponerede allerede få dage senere bestallingen, da han fik ansættelse som fuldmægtig ved øster og vester herreder i Varde. 1908 blev han by-, herreds- og birkefuldmægtig samt byrådssekretær i Hasle. Fire år senere overtog han stillingen som fuldmægtig ved Bornholms amt og amtsrådssekretær i Rønne. S. blev ved retsreformen i 1919 politimester, først i Randers, 1923 i Tønder og fra 1934 i Kbh.s amts nordre birk. I sidstnævnte embede fortsatte han efter kapitulationen samtidig med at han fungerede som politidirektør i Kbh., først som konstitueret, men fra 1946 som fast ansat. I perioden 1945–46 var han tillige beskikket som politikommandør for det storkøbenhavnske område. Først 1948 tog han sin afsked, idet han på anmodning fra regeringen forblev i embedet næsten et år efter at være fyldt 70 år. – Allerede som politimester i Randers skabte S. stor respekt om sin person ved sin beslutsomhed og handlekraft. Det vakte således ikke ringe opmærksomhed da han under strejkeurolighederne i foråret 1922 genskabte roen ved indsættelse af militæret. Det er dog i langt højere grad hans indsats under besættelsen som har gjort ham bekendt. Som formand for politimesterforeningen kom han til at indtage en central stilling under de mange vanskelige forhandlinger som førtes med på den ene side regeringen – senere med ledende politikere – og på den anden side den tyske besættelsesmagt om politiets indsats og navnlig grænserne herfor. Fra 1944 lykkedes det ham løbende at sende fortrolige meddelelser om forhandlingerne til sin søn, redaktør Erik Seidenfaden, der var leder af den danske pressetjeneste i Stockholm. Han var herved medvirkende til at give udlandet en autentisk førstehåndsviden om forholdene. Ved tyskernes aktion mod det danske politi 19.9.1944 lykkede det S. af flygte fra sit kontor og gå under jorden. Sammen med politiinspektørerne Sv. Holten og E. Mellerup og lederne fra politiets faglige organisationer begyndte han straks i samråd med frihedsrådet og ledende politikere at opbygge et illegalt politi beståede af de politifolk som havde undgået deportation. I løbet af meget kort tid tilførtes modstandsbevægelsen således en samlet styrke på 7000 mand med S. som leder. Ved kapitulationen tiltrådte han den meget krævende stilling som politidirektør i Kbh. i en alder af 68 år. Dette til trods varetog han i de følgende tre år embedet med de mange nye og vanskelige opgaver efterkrigstiden bragte – herunder eksekution af dødsdomme -med utrættelig energi. Efter at være pensioneret udgav han i 1955 sine erindringer under titlen: I politiets tjeneste. Hans organisatoriske evner blev i rigt mål udnyttet. Han var således medlem af bestyrelsen for Foreningen af politimestre i alle årene fra stiftelsen i 1919 til sin afsked, 1919–26 og 1940–48 som formand, derefter æresmedlem. 1923–50 medlem af bestyrelsen for Landsforeningen for politihundesagen, derefter æresmedlem. 1920–46 medlem af retsplejeudvalget, 1938–50 af rigspolitiets rekrutteringskommission samt indtil 1952 af forvaltningskommissionen af 1946. Censor ved Statens politiskole til 1952. Ærespræsident for de nordiske politichefkonferencer.