Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hakon Jørgensen

Oprindelige forfattere HVest og KWaaben
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hakon Jørgensen, 17.12.1879-9.5.1927, politidirektør. Født på Nyord, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Bispebjerg). J. blev student 1898 fra Sorø og cand.jur. 1904. S.å. ansattes han som politibetjent i Kbh. hvor han to år efter blev politiassistent. 1914 udnævntes han til forstander for statens nyoprettede politiskole i Kbh. og 1919 til politiinspektør i stats-politiet (chef for Kbb.s opdagelsespoliti); s.å. blev han lærer ved juridisk laboratorium i politikundskab og polititeknik. 1920 udnævntes han til 1. politiinspektør i Kbh., og 1926 konstitueredes han som politidirektør, en konstitution der på grund af hans sygdom og død ikke efterfulgtes af fast udnævnelse. Han var medlem af bestyrelsen for Dansk kriminalistforening og Juridisk forening. I kraft af sin personlighed, sin handlekraft og sin idérigdom hører J. hjemme blandt de mest fremtrædende danske politimænd. Allerede som ung politiassistent arbejdede han med at finde nye praktiske løsninger på politimæssige problemer, og hans jernflid, hans evne til at vinde interesse for sine iagttagelser og sine planer gav hurtigt resultater. Efter at have fået organiseret politihundesagen kastede han sig med al sin energi over skolespørgsmålet. Som den første leder af statens politiskole udrettede han et grundlæggende arbejde. Den 1918 oprettede kostercentral, et kartotek der muliggjorde en hurtig identificering af tyvekoster, og det fra s.å. udgivne, af J. til udgangen af 1926 redigerede Maanedsskrift for Politikundskab og Polititeknik var andre udslag af hans virketrang. Han gjorde også en indsats for en mere effektiv bekæmpelse af tyverier og hælerier. Allerede da havde han i mange år beskæftiget sig indgående med fingeraftryksproblemer og fjernidentificering. På et tidspunkt, da billedtelegrafen ikke var taget i anvendelse opfandt han et internationalt formelsystem som ved hjælp af tal muliggjorde en hurtigere idenficering af forbrydere. J. forelagde første gang sit system på den internationale politikongres i Monaco 1914, og det lykkedes ham efterhånden at vinde så megen tilslutning at Det internationale fjernidentificeringsbureau kunne oprettes i Kbh. 1922. J. var til sin død direktør for bureauet som i øvrigt kun kunne opretholdes få år. Der opstod nye former for samarbejdet mellem politiet i de forskellige lande. J. havde en for en nordisk politimand meget betydelig international position. Han var medlem af Die internationale kriminalpolizeiliche Kommission i Wien, og hans ry nåede også til USA hvor man hædrede ham på forskellig vis. Ind imellem stadige rejser til udlandet og foruden sit krævende arbejde som 1. politiinspektør i de vanskelige år efter første verdenskrig, hvor han omordnede ordenspolitiet, organiserede udrykningstjenesten og ved tekniske hjælpemidler (alarmskabe, automobiler m.v.) frigjorde personale til en tidssvarende trafikregulering, fandt han tid til yderligere at fordybe sig i daktyloskopiske problemer (undersøgelse af fingeraftryk). – En bror, Poul Johannes Jørgensen, født 24.5.1885, død 6.12.1945, blev student 1903 og cand.mag. i fysik 1909. 1919 blev han adjunkt, 1927 lektor ved Nørre gymnasium. J. der i sine studieår havde undervist i legemsøvelser blev 1930 lærer i boldspil ved Statens gymnastikinstitut og 1934 tilsynsførende for undervisningen i legemsøvelser i de under socialministeriet sorterende opdragelsesanstalter. Han var medlem af Dansk idrætsforbunds forretningsudvalg.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Sønder Nærå, Niels Høstmark J. (1842–94) og Thora Sophie Petersen (1848–1910). Gift 27.3.1909 i Sorø med Ellen Maggy Tscherning, født 13.5.1887 i Kbh. (Jons.), død 14.5.1953 i Nærum, d. af reservekirurg, senere professor E. A. T. (1851–1919) og Henriette Schultz (Henny Tscherning, 1853–1932).

Udnævnelser

R. 1921.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Asger E. Bremer, 1927. Mal. af N. V. Dorph, 1929, efter fotografi. Foto. – Mindetavle (Politigården, Kbh.).

Bibliografi

H. J. i Archiv für Kriminalanthropologie und Kriminalistik LVIII, Lpz. 1914 114–60. – E. Schäffer i Nord. t. for strafferet XV, 1927 275–80. Fabricius Hansen og E. Schäffer i Månedsskr. for politikundskab og polititeknik, s.å. 46–49 53–55. Kn. Bruun-Rasmussen: H. J., 1927. H. Söderman og E. Fontell: Handbok i kriminal-teknik, Sth. 1930 375–85 446–62. Carl Ussing i skrift og tale, udg. Oluf H. Krabbe, 1935 566. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. Vestberg, Knud Waaben: Hakon Jørgensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292380