Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Viggo Hjalf

Oprindelig forfatter EHWoll
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Viggo Hjalf, Carl Viggo Hjalf, 13.7..1900-28.3.1985, officer. Født i Nyborg. Efter gennemgang af hærens officersskole blev H. premierløjtnant i artilleriet 1921 og optaget på generalstabskursus fra 1930–32. Der fulgte afvekslende stabs- og geledtjeneste som kaptajnløjtnant og kaptajn (1935) og fra 1939 var H. fg. chef for generalstabens kommandoafdeling. Han var en af general Ebbe Gørtz' nære medarbejdere og blev af denne benyttet som chef for "den lille generalstab" da hæren efter den 29.8.1943 gik ind i illegaliteten. H. fik derved en central placering i modstandsarbejdet efter 1943 i takt med officerernes stigende indflydelse og som følge af at Gørtz overlod ham hele den daglige ledelse. Han udviste stor dygtighed, stillede store krav – også til sig selv -og handlede selvstændigt men var fuldt loyal mod sin chef og delte bl. a. dennes loyalitet over for de førende politikere hvilket var medvirkende til at bringe ham i et modsætningsforhold til nogle af de civile modstandsledere. Efter krigen beklædte H., der blev oberstløjtnant 1945 og oberst 1951, forskellige chefstillinger, således for hærens officersskole 1950–54 og 3. feltartilleriregiment 1954--56 til han 1956 blev generalmajor og generalinspektør for artilleriet. Året efter blev han chef for hæren, og det var i denne stilling han i 1960 følte sig forpligtet til offentligt at tage til genmæle mod Jørgen Hæstrups fremstilling i "Hemmelig alliance" af hærens befalingsmandskorps' rolle i modstandsarbejdet som H. fandt misvisende eller ufuldstændig. Det førte til en hidsig debat med skarpe anklager fra tidligere modstandsfolk, især vedr. den "skæve våbenfordeling". H. anlagde herunder injuriesag mod det kommunistiske dagblad Land og Folk hvis redaktør blev idømt tre måneders fængsel samt erstatningsudredning ved landsretsdom af 17.6.1960 stadfæstet af højesteret 15.3.1961. Sagen fik imidlertid politiske konsekvenser, og da H.s treårige ansættelsesperiode som chef for hæren udløb i juni 1960 blev den ikke forlænget af regeringen. H. blev stillet til rådighed for forsvarsministeriet indtil afskeden p.gr.a. alder i 1965. – H. har i pjecen Hæren under besættelsenskår fra 1960 redegjort for sine synspunkter.

Familie

Forældre: bogholder Jens Christian Hansen (1863–1931) og Maren Christensen (1865–1926). Gift 30.7.1924 i Kbh. (Vor Frue) med Brynhild Helene Mathiesen, født 29.5.1901 i Kbh., død 21.4.1987, d. af prokurist Hans Lorentz M. (1869–1957) og Hilda Eleonora Just Nielsen (1878–1960).

Udnævnelser

R. 1941. DM. 1949. K. 1957. K1. 1961.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Jørgen Hæstrup: Hemmelig alliance I–II. 1959. Samme i Politiken 7.7. og 8.7.1960. Frode Jakobsen sst. 7.8. og 8.8. s.å. Samme: I Danm.s frihedsråd I–II. 1975. Erik Nørgaard: Generalens fald I–III. 1972–74. Helge Klint: Efterretningstjenesten 1940–45, 1977.

Referér til denne tekst ved at skrive:
E. H. Wolff: Viggo Hjalf i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291291