Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

U.A. Holstein

Oprindelig forfatter cbech

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

U.A. Holstein, Ulrik Adolph Holstein, 4.2.1731-1.11.1789, officer, overpræsident. U.A. Holstein voksede op i Flensborg hvor han i hjemmet undervistes privat, men hverken her eller på det berømte Collegium Carolinum i Braunschweig som han derefter (1747) besøgte tilegnede han sig dybtgående eller systematiske kundskaber. Trods sin kærlighed til fransk ånd og sprog og sin lyst til at skrive om alt hvad der optog ham blev hans beherskelse af dette sprog yderst ringe. Mens undervisning ikke interesserede ham læste han, efter eget udsagn, meget, især fransk historie og oplysningsfilosofi, han delte tidens interesse for samfundsforhold og, frem for alt, finansvidenskab; men han måtte begynde adelsmandens officerskarriere skønt han ikke mente det militære lå for ham, og allerede som elleveårig indskreves han som kornet, 1749 blev han ritmester.

Under en diplomatisk sendefærd til kong Adolf Frederik af Sveriges tronbestigelse 1751 modtog han gennem den franske udsending bestalling som fransk oberstløjtnant og blev før afrejsen til Frankrig 1752 af Frederik 5. gjort til generaladjudant. Imidlertid standsede pengemangel hans franske karriere, og 1756 trådte han påny i dansk tjeneste. Under syvårskrigen deltog han 1756–57 på fransk og østrigsk side. 1760 opgav han officerskarrieren (endelig afsked 1763), tilbragte nogen tid i Altona indtil han 1762 af J.H.E. Bernstorff blev sendt til Schwerin i anledning af den danske indmarch i Mecklenburg for at forekomme det russiske angreb. Af størst betydning for det senere forløb blev de bekendtskaber han på denne tid havde eller gjorde i Altona. Her traf han blandt andet de to officerskolleger Schack Carl Rantzau og P.E. v. Gähler, formentlig også førstnævntes protegé, stadslægen J.F. Struensee og dennes ven Enevold Brandt. De kunne mødes i fælles begejstring over oplysningstidens almindelige reformideer. U.A. Holstein var formentlig gruppens mest belæste medlem. Netop nu stod nogle af reformtankerne for virkeliggørelse i den danske hærs administration under ledelse af den nyansatte franske generalfeltmarskal C.-L. de Saint-Germain som U.A. Holstein kendte fra sin franske tjeneste. Også U.A. Holstein var reformtilhænger, derimod er det mere tvivlsomt om han helhjertet delte de øvriges kritik af den bernstorffske politik. Som tilhørende en af de fornemste adelsslægter, hans bedstefar var Frederik 4.s storkansler U.A. Holstein og dennes enke "groskanslerinden" havde indtil for få år siden været Kbh.s førende dame, blev han protegeret af Bernstorff, hvis hustru var U.A. Holsteins kusine. Selv om Bernstorff nok tvivlede om hans dømmekraft troede han på hans gode vilje, og 1764 fik han ham anbragt i det nyoprettede generalkrigsdirektorium under Saint-Germain og sidestillet med Gähler. Han, der over for Bernstorff havde erklæret "min tanke er hele mit liv at forblive civilist", skulle nu være den forsigtigtkonservative regerings garant for at generalernes reformer ikke gik for vidt. U.A. Holstein kom derved under pres mellem sin loyalitet over for Bernstorff og sin sympati for Gähler og reformideerne. Mens han løbende holdt regeringen underrettet blev han mere og mere isoleret i direktoriet, samtidig med at Gähler søgte at få ham over på sit parti. I løbet af sommeren 1765 blev det ham for meget, han forlod Kbh., ansøgte fra Lübeck om sin afsked og rejste derpå til Berlin, øjensynlig i et forsøg på at studere på stedet de reformtanker der inspirerede Gählers gruppe. Ved tilbagekomsten til Kbh. 1766 var alting forandret. Efter Frederik 5.s død i januar var både Saint-Germain og Gähler sat fra deres poster, og den unge prins Carl af Hessen var blevet den nye konge Christian 7.s yndling. I den ikke ganske gennemsigtige intrige hvor prins Carl en tid modarbejdede Bernstorff blev U.A. Holstein på prinsens initiativ udnævnt til gesandt i Berlin, men – da det for regeringen uønskelige heri blev klart – derpå tilbudt stillingen som præses i Vort høje krigsråd hvis øverste chef var prins Carl. Imidlertid foretrak U.A. Holstein Berlin, og kreditiv udstedtes 15.12.1766. Men tre dage senere, efter et hofbal natten mellem 18. og 19. væltedes kabalen af en ny der fik kongen til at tage udnævnelsen tilbage. Hændelserne er tilsløret i samtidige kilder, men hovedpersonerne synes at have været hustruen, den smukke og danseglade "Petitgen", og den nye dronning Caroline Mathilde. Til held for U.A. Holstein – og for Bernstorff der var blevet desavoueret – døde amtmanden i Tønder lige efter nytår, og 3.2.1767 modtog U.A. Holstein udnævnelsen til dette embede.

Her i det fjerne marskland forsøgte U.A. Holstein i de følgende år at få gennemført reformer inden for flere områder, ikke mindst erhvervslivet, men kom som regel til kort over for de besluttende og bevilgende myndigheder. Det mest synlige bevis for hans virke som amtmand var Ausführliche cameralistisch-oeconomische Beschreibung des Amts Tondern (trykt hos Gaspari), et værk der helt beroede på herredsfogedernes indberetninger, men som U.A. Holstein havde taget initiativet til. Når U.A. Holstein i sept. 1770 efter Bernstorffs fald blev kaldt til Kbh. var det mindre fordi Struensee ventede sig kompetent støtte af ham i administrationen end fordi vennen Enevold Brandt krævede fru Holstein som partner i sin ledelse af hoffets selskabsliv. U.A. Holstein blev 23.3.1771 udnævnt til overpræsident i Kbh., og da denne stilling var ulønnet anbragtes han 29.5. som leder af det nyorganiserede finanskollegiums 1. departement med G.C. Oeder, Tyge Rothe og C.A. Struensee som kolleger. Også her fik han svære samarbejdsproblemer, B.W. Luxdorph kan i august berette om "blodig klammeri på kammeret". U.A. Holstein undlod efterhånden at møde, søgte og fik 22.9. sin afsked, dog med bevarelse af lønnen. Kompetencestridigheder havde været en del af grunden, men sagligt havde han ikke kunnet klare sig over for den kompetente C.A. Struensee.

Annonce

I bystyret fik U.A. Holstein ved kabinetsordre frie hænder til at rydde op i formodet gammel slendrian; hele bystyret indbefattet de 32 valgte borgerrepræsentanter blev afskediget 3.4. og et nyt fåtalligt styre indsat. For fremtiden skulle dog fire rådmænd og to borgerrepræsentanter vælges ved frie valg. De reformer U.A. Holstein her søgte fremmet fulgte samme linjer som dem der gjaldt for statens vedkommende, en mere rationel finansforvaltning, uden sportler, forbedringer i den sociale forsorg, forbud mod politiets indtrængen i borgernes huse og private affærer. Mens man her søgte at håndhæve et generelt borgerligt frihedsprincip var U.A. Holstein i styret tilhænger af den mindst mulige frihed for den enkelte. Væsentligst blev en tiltrængt forenkling af retsplejen ved oprettelsen af Hof- og stadsretten (26.4.1771), den eneste reform der blev stående efter hans fald. Hertil kom nogle øjeblikkelige, praktiske forbedringer vedr. byens daglige liv som angivelse af husnumre og gadenavne samt brolægning af fortovene fra Kongens Nytorv til Vesterport. At U.A. Holstein blev modarbejdet ved den uvilje der efterhånden rejstes mod Struenseestyret, og som dette – og U.A. Holstein selv – forstærkede ved en arrogant og diktatorisk optræden er uden tvivl. Hvor han fik gode og loyale medarbejdere med civilcourage som fx politimester W. Bornemann kom der gode resultater der dog på grund af den korte tid næppe satte sig spor. Betegnende for den manglende situationsfornemmelse der kendetegnede U.A. Holsteins administration er anbringelsen af den i øvrigt dygtige Peter Matthiessen som borgmester. Matthiessen som U.A. Holstein muligvis kendte allerede fra Altonatiden havde været landfoged på Föhr og Sylt, og måske den eneste embedsmand U.A. Holstein har kunnet samarbejde med. Men at hente ham der var helt ukendt med kbh.ske forhold – og som U.A. Holstein selv kun talte tysk – til en ledende post her var ingen klog disposition.

Mens fru Holstein i begyndelsen blev stærkt feteret ved hoffet kølnedes hendes interesse efterhånden som Struensees puritanske opfattelse af kongeparrets behov begrænsede hendes og Brandts muligheder for at brillere. Hun var næppe på noget tidspunkt loyal mod den borgerlige opkomling, og det var sikkert under hendes indflydelse at Brandt i sommeren 1771 var på nippet til at forråde vennen. U.A. Holstein selv var yderst tolerant over for hendes privatliv som han skildrer med humor, og han blev, efterhånden som arbejdet besværede ham, en hyppig gæst i byens bordelkvarter. A.P. Bernstorff taler om "åbenlyse udsvævelser og skandaler".

Efter kuppet mod Struensee fik U.A. Holstein sin afsked og ægteparret tog derefter ophold hos forfatteren og bogsamleren Heinrich Wilhelm Lawaetz i Altona hvor han fik god tid til "at smøre ned på papiret alt hvad der faldt ham ind" som han udtrykker det i sit selvportræt. Det blev til det delvis selvbiografiske manuskript Anecdotes historiques sur le Danemark... der spænder over tiden fra Frederik 4. til afslutningen af hans egen karriere. En del aktstykker, bl.a. fra bedstefaderens embedstid overlod han sin søns huslærer A.C. Gaspari til udgivelse. De vakte ved fremkomsten 1786 bestyrtelse i Kbh. og medførte en skarp tilrettevisning, som U.A. Holstein afværgede ved at påstå papirerne var stjålet fra ham. Samlingerne testamenterede U.A. Holstein til Lawaetz fra hvem den danske regering sikrede sig dem ved køb 1798. Heri findes tillige en fremstilling af generalkrigsdirektoriets tilblivelse: Historie de la naissance au directoire général de guerre. Nu i Rigsarkivet.

I sine memoirer såvel som i de breve til P.E. Gähler som udgør 500 tryksider i Inkvisitionskommissionen fremtræder han som en godlidende flegmatiker, en teoretiker med hang til projektmageri. Selv om han brændte for fremskridtsidéerne var han ingen original bearbejder af tankerne heri. Trods en undertiden stædig fastholden imod modstand ved de forslag han fremsatte var han uden den konstruktive fantasi der kunne omforme og tillempe ideerne så de gav resultater. U.A. Holstein ejede landstedet Rèverie ved Skodsborg. Han blev 1771 af Caroline Mathilde udnævnt til provisor for stiftelsen Vallø.

Familie

U.A. Holstein blev født i Flensborg, død i Altona, begravet sst. Forældre: amtmand, senere gehejmekonferensråd greve Christian Ditlev Holstein (1707–60) og Catharine Elisabeth v. Holstein (1712–50). Gift 1763 med Amalie Sophie Buchwald, født 9.5.1748 i Gotha, død 29.5.1823 i Altona, d. af sachsen-gothask gehejmeråd og overhofmester, domherre i Lübeck Schack Herman Buchwald (1705–61, gift 1. gang med Elisabeth Eleonore v. Plessen af Basthorst) og Juliane Franziska v. Neuenstein (1707–89).

Udnævnelser

Kammerherre 1758. – Hv.R. 1768.

Ikonografi

To min. (Fr.borg). Silhouet.

Bibliografi

Kilder. Urkunden und Materialien, udg. A. C. Gaspari I–III. Hamb. 1786–90. Pers. hist. t.3.r.I, 1892 193–99 (selvbiogr. fragment). Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I-II, 1904–13. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I, 1915–30. Kabinetsstyrelsen i Danm., udg. Holger Hansen I–III. 1916–23. Inkvisitionskommissionen af 20. jan. 1772, udg. samme I-V, 1927–41 (breve i IV, 1936 1–502).

Lit. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 III-IV, 1897–1902. C. A. Trier: U. A. H., 1916. Erik Arup i Hist. t. 9.r.I, 1918–20 131–218; II, 1921–23 118f 122. John Danstrup sst. ll.r.II, 1947–49 1–60.

Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bech: U.A. Holstein i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291502