Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Siegfried v. Bibow

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Siegfried v. Bibow, Siegfried v. Bibou, juni 1639-26.6.1677, officer. Født i Mecklenburg, død i Malmø, begravet i Westenbrügge ved Kropelin. v.B. skal have studeret i Oldenburg. Han er formentlig identisk med den Siebrod Biebou der allerede 1657 var gefreiterkorporal (officersaspirant) i U. F. Gyldenløves geworbne infanteriregiment (senere Livgarden til fods) i Glückstadt som deltog i felttoget i Elbegnene under Anders Bille og senere i Kbh.s forsvar 1658–60. 1662 var han løjtnant i Dronningens livregiment på Kronborg. Han har derefter deltaget i krigen mod tyrkerne i Ungarn m.m. og er formentlig rykket ud med det lille troppekorps der 1664 blev afgivet til rigsarmeen til denne krig. – Da Skånske krig udbrød 1675 var han i kurbayersk tjeneste og ansøgte i okt. om kommandoen over Dronningens livregiment efter Eiler Holck. Det fik han dog ikke men blev 19.1 l.s.å. chef for det nyudskrevne, endnu ikke organiserede 2. fyenske nationale infanteriregiment. Ved felthæren i Mecklenburg deltog han i indtagelsen af Wismar hvor han ved hovedstormen førte en af angrebs-kolonnerne og erobrede fæstningens kastel. 8.1.1676 fik han instruks m.m. som kommandant i Nyborg hvortil han ankom i begyndelsen af febr. Efter ivrigt arbejde på at gøre sit regiment hvoraf halvdelen fra det foregående efterår var i garnison i Kbh. nogenlunde feltdygtigt afgik han med den anden halvdel i april til Kbh. Med sit regiment deltog han i landgangen i Skåne og angrebet på Landskrona hvor han to gange blev såret. Ved Niels Rosenkrantz' død foran Helsingborg fik han kommandoen over Livgarden til fods. Med denne deltog han i slaget ved Lund 4.12. hvor han vel kastede sine modstandere i slaglinien ganske over ende, men fortsatte forfølgelsen af dem så langt at der kom brud på den danske slaglinie. Regimentet kom herved selv i meget vanskelige fægtningsforhold, blev angrebet fra alle sider og led store tab under den påfølgende tilbagegang. Efter en standsning og kamp på Valkärra kirkegård nåede v.B. med det stærkt reducerede regiment tilbage til den øvrige hær i Landskrona. For sit tapre forhold i slaget hvor han atter blev såret forfremmedes han straks til generalmajor. Samtidig blev han kommandant i Landskrona hvor han forblev det meste af vinteren og udviklede en betydelig virksomhed i og uden for fæstningen. I foråret 1677 var han i Kbh. en nidkær bisidder i undersøgelseskommissionerne over Anders Sandberg og oberst J. C. Cicignon for deres forhold i slaget ved Lund. I felttoget 1677 deltog v.B. i angrebet på det stærkt befæstede Malmø fra 8.6. og skulle angribe et fremskudt værk foran den østre stadport. Det lykkedes ham 22.6. i spidsen for en afdeling frivillige af sine to regimenter at sætte sig fast på esplanaden over for det nævnte værk og derefter at "indlogere" sig på brystværnet af den dækkede vej og dér anlægge et batteri til brecheskydning som forberedelse til hovedstormen; men svenskerne hævdede besiddelsen af selve værket. Imidlertid var den svenske hovedflåde løbet i søen, og det hed sig at den medførte tropper til landgang på Sjælland. For hurtig at få tropper ni til mulig nødvendig sikring af Sjælland bestemte man sig i et krigsråd til at afkorte angrebet på Malmø og forsøge en hovedstorm frem over de endnu så godt som uskadte grave, mure, palisader og volde, og stormen ansattes til natten til 26.6. v.B. skulle føre en af de tre stormkolonner og angrebe stadporten. Kort efter midnat angreb kolonnerne samtidig på givet signal. Det lykkedes ham at passere den forreste, brede grav og at komme ind i forværket der flere gange erobredes og tabtes, men omsider forblev i angribernes besiddelse. Herefter passerede kolonnen den anden grav, stormede hovedvolden og stod nu inde i selve fæstningen. Den havde lidt betydelige tab, men forsvarerne var begyndt at tabe modet. v.B.s reserver søgte at følge efter men forsvarerne sønderskød stormbroerne, og det var ikke lykkedes de to andre kolonner at trænge ind. v.B.s styrke blev ganske isoleret, og en del af den havde spredt sig for at plyndre som skik og brug var. Forsvarerne der skønnede at her var det afgørende punkt trængte nu fra alle sider ind på kolonnen der siges at være blevet nedhugget til sidste mand. v.B. selv kæmpede i forreste række, blev dødeligt såret og udåndede efter et par timers forløb. Belejringen blev straks hævet.

Familie

Forældre: Heidenreich v. B. til Westenbrügge (død 1674) og Sophia v. Oertzen (1613–73). Vistnok ugift.

Bibliografi

Ligprogram af A. Varenius, Rostock, 1678. K. C. Rock-stroh: Fortællinger af 2. bataillons hist., 1907 30f.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Siegfried v. Bibow i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286903