Samuel Christoph v. Plessen, 1640-24.6.1704, officer. Født i Mecklenburg, død i Kbh. P. tjente indtil 1676 under otte forskellige fyrster fra menig til oberstløjtnant i infanteriet og rytteriet. 1677 blev han oberstløjtnant i livgarden til hest, 1678 kommandør, 1682 oberst og chef for denne. 1685 forlagdes en del af regimentet til Møn, han blev amtmand der og forpagtede Stege og Elmelunde ladegårde, men opholdt sig mest i Kbh. Under troppesamlingen i Holsten 1689 blev han generalmajor og ved springavancement generalløjtnant. Han var ganske vist en dygtig, energisk og virksom officer og administrator, men den sidste forfremmelse fremkaldte dog almindelig overraskelse og voldsomme protester og afskedsbegæringer fra flere af hans kolleger, thi han var ilde lidt og lidet agtet i og uden for hæren. Christian V satte imidlertid pris på ham, overkammerjunker A. L. Knuth støttede ham, og overkrigssekretær Jens Harboe ses ikke at have sat sig imod det. Han blev samtidig generalinspektør over ryttergodset, adjungeret generalkommissariatet og direktør for krigshospitalet (hærens pensionsanstalt). 1696 gik der rygter om at Møn skulle udlægges til matroshold da befolkningen klagede hårdt over udsugeiser og mishandlinger ved ham og hans undergivne så øen næsten var blevet ruineret, og i forvejen havde det været på randen af mytteri i hans regiment på grund af hans utjenstlige forvaltning af pengesagerne. 1697 toges garden bort fra øen, P. mistede amtmandskabet og blev sendt som gesandt til Haag. To år efter, ved Christian Vs død, fratog man ham hans militære stillinger og det hvide bånd og holdt ham i husarrest mens en kommission undersøgte hans forhold. Ved sin død var han endnu arrestant, og ved den følgende endelige dom kendtes han skyldig til statskassen og private 40 000 rdl. Hans ejendomme her i landet, heriblandt hans store gård mellem St. Kongensgade og Bredgade (hotel Phønix) og Utterslevgård blev konfiskeret, men hans godser i Mecklenburg ansloges til en langt større sum. -Man kan vanskeligt danne sig et fuldt skøn over hans skyld, men det er sikkert at han havde skaffet sig en mængde personlige fjender og misundere. – Rang med virkl. etatsråder 1684.

Familie

Forældre: godsejer, senere oberstløjtnant i svensk tjeneste Henning v.P. til Müsselmow m.m. (død 1643, gift 1. gang med N.N. v. Koppelow) og Agnese Rahel v. der Asseburg (gift 2. gang med oberst Dietrich v. Polentz). Gift 26.5.1680 med Catharine Margrethe Elisabeth v. Dalwig, født 15.5.1654, død 22.6.1726, d. af hessisk gehejmeråd og oberamtmann Caspar Friedrich v. D. og Emilie v.D.

Udnævnelser

Hv. R. 1693.

Bibliografi

Danske saml. 2.r.V, 1876-77 272 275 331 336. Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen III, 1877; VII, 1886. Danske mag. 4.r.VI, 1886 254 260-62; 5.r.IV, 1898-1901 247 264 287 309; V, 1902-04 326. Pers.hist.t. 10.r.V, 1938 226 237. – J. Paludan: Møn I, 1822 især 418-27. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1660-1720 I, 1885 442f. C. C. v. Krogh: Medd. om den kgl. livgarde, 1886 87-270. K. C. Rockstroh: Udvikl. af den nationale hær i Danm. II, 1916. Frede Bojsen: Af Møns hist. VI, 1921 212-50.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig