Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

S. Ankjær

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

S. Ankjær, Stephan Ankjær, 5.6.1820-24.7.1892, officer. Født i Horsens, død i Kbh., begravet sst. (Garn.). A. blev student 1836 fra Viborg, studerede teologi 1838–41, men indtrådte 1842 i den militære højskole og blev samtidig sekondløjtnant à la suite i artilleriet. Ved krigens udbrud 1848 afgik han fra skolen hvor han havde gennemgået ingeniør- og generalstabsklasserne, blev premierløjtnant à la suite i armeen med anciennitet fra 1846, ansat ved artillerikommandoen i Jylland, 1849 adjudant ved artilleri-overkommandoen ved felthæren og deltog i kampene ved Kolding, Gudsø og Fredericia. 1850 fik han kaptajns anciennitet og gennemgik derefter eksercerskolen ved 6. dragonregiment, med hvilken afdeling han deltog i slaget ved Isted. Aug. s.å. blev han kompagnikommandør ved 3. infanteribataljon. 1851 kaptajn og adjoint ved generalstaben (topogr. afd.). Efteråret 1856 blev han beordret til tjeneste i krigsministeriet for at medvirke ved hærordningsarbejderne, 1860 tillige sekretær i den rådgivende komité og 1863 – efter 1862 at være udnævnt til major – direktør for kommandoen (dep.chef) i krigsministeriet. Denne stilling beklædte han indtil krigsminister Lundbyes afgang maj 1864 også medførte hans tilbagetræden. Han var derefter stabschef ved nørrejyske armékorps og fra april 1865 ved 2. generalkommando. Han blev oberstløjtnant 1866, oberst i generalstaben 1867, havde 1871–74 kommandoen over 20. bataljon og blev 1874 general og chef for 1. jyske brigade, generalløjtnant og kommanderende general i 2. generalkommandodistrikt 1885, afgik 1888. – 1 det politiske liv spillede han en årrække en ret betydelig rolle, var medlem af rigsrådet 1856–63, af rigsrådets landsting 1864– 66, af rigsdagens folketing 1861–64 for Esbjergkredsen og 1872–76 for Viborgkredsen. Han tilhørte højre og nævntes i 70'erne flere gange som krigsministeremne.

Ved siden af sine talrige tjenstlige arbejder hvor hans hurtige og klare fatteevne og store arbejdsdygtighed kom til stor nytte, udfoldede A. en betydelig litterær virksomhed. 1855–61 redigerede han Tidsskrift for Krigsvæsen, og 1855–63 udgav han Geografisk-statistisk Haandbog og en række afhandlinger, hvoriblandt 1860 De nordiske Rigers Stridskræfter. Straks efter krigen 1864 udgav han Bemærkninger og Berigtigelser i Anledning af Rigsraadets Udvalgsbetænkning over de fra Krigsministeriet modtagne Oplysninger og et Forslag til Organisation af den danske Armee. – Som følge af at Carl Lundbye allerede ved begyndelsen af krigen 1864 var legemligt og åndeligt svækket kom A. til under krigen at øve en betydelig indflydelse, også på det operative område. Som så mange andre så han for sangvinsk på forholdene. Også han ventede at krigen først ville udbryde til foråret, og i overensstemmelse hermed disponerede han så hæren hverken i antal eller fasthed nåede hvad han opstillede på papiret. Som teoretiker og politiker så han mere politisk end militært på krigsforholdene, og ligesom han på det skarpeste havde protesteret mod Dannevirkes opgivelse var han også blandt dem der, mod overkommandoens anskuelse, hindrede at Dybbølstillingen betimelig blev forladt. I de nævnte bemærkninger og berigtigelser imødegik han med megen dygtighed, men ikke altid lige gode grunde de mod krigsministeriet fremførte anker.

Familie

Forældre: guldsmed Caspar Villads A. (1786–1843) og Mariane Christine Jacobsen (1796–1875). Gift 9.12. 1851 i Kbh. (Garn.) med Sara Bernhardine Devold, født 15.6.1827 i Trondheim, død 25.7.1861 på Frbg., d. af klubvært Søren Sørensen D. (født 1791) og Regina Henricha Hansdatter Øyen (1792– 1850).

Annonce

Udnævnelser

R. 1856. DM. 1858. K.2 1875. K.1 1878. S.K. 1885.

Ikonografi

Medaljon af H. Conradsen. Buste af O. Th. Thielemann 1863. Træsnit, 1878, efter foto, og 1892. Foto.

Bibliografi

Thor Pedersen: 20de bataillons hist. 1842–92, 1892 278–81. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 88 1201. Aage Friis: Det nordslesvigske spørgsmål III, 1932 282.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: S. Ankjær i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286132