Reinhold v. Jessen

Reinhold v. Jessen, Matthias Reinhold v. Jessen, 19.11.1780-2.8.1853, officer, stiftamtmand. Født i Haderslev, død i Kbh., (Trin.), begravet sst. (Ass.). Da moderen døde tidligt, kom v. J. i huset hos sin faster der var gift med stiftamtmand J. C. F. Hellfried. Han fik både en militær og akademisk uddannelse og tilegnede sig navnlig fortrinlige sproglige kundskaber. 1799 blev han kornet ved det slesvigske, 1803 ved det holstenske rytterregiment. Kort tid efter lod han sig sætte à la suite, tog studentereksamen privat 1804 og begyndte at studere jura i Kbh. Han nåede kun at få taget den forberedende eksamen, inden han på ny udkommanderedes til tjeneste som sekondløjtnant ved sit gamle regiment med tjeneste i Holsten. 1807 udnævntes han til premierløjtnant og 1808 til divisionsadjudant i generaladjudantstaben samt ritmester. 1811 ledsagede han statsminister F. J. Kaas til Paris. Den ydre anledning var at overbringe Napoleon Frederik VIs lykønskning i anledning af kongen af Roms fødsel, men i virkeligheden skulle der føres vigtige politiske forhandlinger. 1813 udnævntes han til major, men på grund af en pådraget knæskade forlod han den militære løbebane og blev s.å. udnævnt til amtmand i Hjørring, et embede han ikke kom til at tiltræde, da han i dec. s.å. blev medlem af kommissionen for Norges providering. Frederik VI satte megen pris på ham og udnævnte ham efter Kielfreden til stiftamtmand over Lolland-Falsters stift og amtmand over Maribo amt. Dette embede beklædte han i 35 år og bestyrede det med en almindelig anerkendt samvittighedsfuldhed, iver og dygtighed. Hans 50-årige embedsjubilæum fejredes med tilslutning fra hele stiftet. 1832 kaldtes han af regeringen til at tage plads blandt de oplyste mænd for at udtale sig om udkastet til stænderforordningen. Han deltog ikke meget i debatten, men stemte såvel for hoverifri fæstebønders beneficiarers som for jøders valgbarhed og indtog således en betydelig mere liberal indstilling end regeringen. 1834 valgtes han til suppleant til østifternes stænderforsamling, men han kom aldrig til at møde. I sine sidste to embedsår havde han en af rentekammerets unge auskultanter ved sin side til assistance. – Kammerjunker 1810. Kammerherre 1817. Gehejmekonferensråd 1849.