Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rasmus Krag

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Rasmus Krag, 9.8.1763-3.1.1838, officer. Født på gården Øjen i Surendalen ved Trondhjem, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). K. var 1780–83 elev i den matematiske skole i Kristiania (Oslo), derefter som bombarder (korporal) elev i artilleriinstituttet i Kbh., hvorfra general W. v. Huth, der var blevet opmærksom på hans evner og flid, 1784 forsatte ham til ingeniørkorpset som dessinatør og kar. sekondløjtnant med tjeneste i Kristiania, fra 1786 som virkelig sekondløjtnant. 1793 skaffede v. Huth ham penge og rejsetilladelse til krigsdeltagelse i udlandet hvor han, efter en kort tid at have fulgt den hollandske hær, forgæves søgte ansættelse i den preussiske og den østrigske hær i krigen mod den franske republik, men fik afslag da man i disse hære ikke ville have volontærer. Han vendte derfor tilbage til den hollandske hær, hvor han på grund af sin særdeles vindende personlighed og sine grundige kundskaber som eneste udlænding fik tilladelse til i generalstaben at følge krigsoperationerne 1793–95, navnlig fæstningskrigen i det nordøstlige Frankrig. Efter den delvise fredsslutning opholdt han sig sommeren 1795 i Paris, hvorfra han hjemkaldtes og herefter stedse forrettede tjeneste i Danmark og hertugdømmerne. 1794 blev han kar. premierløjtnant, n.å. fik han karakter som kaptajn i infanteriet, 1796 blev han virkelig premierløjtnant i ingeniørkorpset, 1798 generalkvartermesterløjtnant. Ved krigsudbruddet 1801 ansattes han i staben ved generalkommandoen over Fyn m.m. og anvendtes som tilsynsførende ved de mange befæstninger på Fyn, i Jylland og hertugdømmerne, blev 1803 virkelig kaptajn i ingeniørkorpset, var 1805–06 generalkvartermesterløjtnant under L. J. Binzer ved den i Holsten opstillede hær, fik 1807 karakter som major i infanteriet, n.å. som oberstløjtnant i infanteriet. 1809 afgik han fra generalkvartermesterstaben og blev kommandør for ingeniørkorpsets danske detachement, n.å. fik han karakter som oberst af infanteriet. Ved hærreduktionen 1816 blev han oberstløjtnant, 1818 oberst i og chef for ingeniørkorpset, 1821 generalmajor og fik 1836 karakter som generalløjtnant i infanteriet. Fra 1809 var han medlem af Kbh.s vandkommission, 1811 blev han medlem af brandkommissionen og fik overkommandoen over brandvæsenet på grundlag af dettes ordning 1796. 1818 ledede han udarbejdelsen af forslag om nyt reglement for brandkorpset der under hans dygtige, omhyggelige ledelse udvikledes til et efter forholdene meget højt standpunkt med hensyn til personel og materiel. 1834 tog han sin afsked fra disse særstillinger.

1812 var K. medlem af en militær-civil kommission til udarbejdelse af forslag om Kronborg slots omdannelse til egentlig fæstning. Som næstformand fremhævede han i en særlig indstilling at en sådan omdannelse, der ville blive meget bekostelig, ville medføre afbrydelsen af tårne og spir til i højde med sidemurene og indstillede indtrængende at slottet beholdt "sin nuhavende Form, som fra Kunstens Side var at ønske, da dette Slot af en gotisk Bygning ej har sin Lige i begge Rigerne og i Hertugdømmerne". 1832 fik K. befaling af kongen til i al hemmelighed og til kongen personlig og direkte at udarbejde ny plan for korpset og i forbindelse dermed give betænkning over, hvorvidt kongen af besparelseshensyn under korpset kunne henlægge forskellige virksomheder som alt tidligere mere eller mindre havde sorteret under dette, navnlig vejkorpset, tilsyn med havne, det militære bro-, minør- og sappørvæsen. Efter vidtløftige forhandlinger henlagdes dog alene vejtjenesten under korpset hvor den forblev indtil hærordningen af 1867. Denne ordning af vejkorpsets personale fra 1834 medførte, at den senere store virksomhed med jernbaneanlæg i en årrække så godt som udelukkende lededes af ingeniørofficerer.

Familie

Forældre: kaptajn, senere major, i det norske infanteri Hans Hagerup K. (1714–87) og Dorothea Schnitler (1726–89). Gift 29.9.1799 med Frederikke Georgine (Jørgine) Sehested, født 4.8.1773 på Broholm, død 16.2.1834 i Kbh. (Garn.), d. af oberstløjtnant Anders S. til Broholm (1720–99) og Vibeke Marie v. Pultz (1729–1811).

Annonce

Udnævnelser

R. 1812. DM. 1817. K. 1826. S.K. 1829.

Ikonografi

Mal. tilskrevet F. C. Grøger. Afbildet på min. af F. C. Camradt, 1811. Stik af A. Flint. Flere klippede silhouetter (Kgl. bibl.).

Bibliografi

V. E. Tychsen: Fortifikations-etaterne og ingeniørkorpset, 1884. Arthur G. Hassø: Kbh.s brandvæsens hist., 1931.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Rasmus Krag i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292937