Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Vendelbo Løvenørn

Oprindelige forfattere cbech og COBA
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Poul Vendelbo Løvenørn, Poul Thomsen Vendelbo Løvenørn, 5.4.1686-27.2.1740, officer, overkrigssekretær. Født i Horsens, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). L. voksede op i et jævnt velstillet købmandshjem i Horsens, gik i byens latinskole, hvorfra han 1705 immatrikuleredes til universitetet. Her læste han teologi men lod sig 1707 hverve som soldat i et russisk regiment. I St. Petersborg, hvortil han rejste s.å. synes han at have begyndt som hushovmester for generalen, fyrst A. D. Ménsjikovs børn, men blev inden årets udgang løjtnant ved et infanteriregiment og snart kaptajn ved fyrstens livregiment. Han deltog 1708 i slaget ved Ljésnaja og n.å. ved Poltáva, avancerede til major og blev Ménsjikovs generaladjudant. Som sådan førte han underhandlingerne med den svenske general A. L. Lewenhaupt om den svenske kapitulation ved Perevolotjna og havde senere lejlighed til at yde de fangne officerer og soldater hjælp. I foråret 1710 fik han gennem gesandten Just Juel fremsat en føler om at få et dansk adelskab, hvilket han fik 14.10.1711 efter som oberstløjtnant at være blevet sendt til Kbh. Samtidig fik han løfte om dansk ansættelse efter krigen. Han knyttede nu en betydningsfuld forbindelse med oversekretær Ditlev Vibe, i juli blev han dansk generaladjudant og fungerede, mens han endnu var i russisk tjeneste, som dansk underhandler over for zaren. Sept. 1712 fik han afsked fra russisk tjeneste der havde givet ham stærk mistillid til zar Peters hensigter. Han udnævntes nu til oberst, virkelig generaladjudant og kompagnichef i garden til hest og 20.12.1712 deltog han i slaget ved Gadebusch, overbragte Magnus Stenbock kapitulationsbetingelserne og spillede hovedrollen ved Tønnings overgivelse 1714. Efter en diplomatisk mission til St. Petersborg deltog han n.å. i Rügens erobring og forhandlingerne om Stralsunds overgivelse. April 1716 inspicerede han det norske forsvar, og efter Karl XII's død sonderede han 1719 i Stockholm fredsmulighederne. Juni-juli forhandlede han i Hamburg med Carl Frederik af Gottorp og Englands konge Georg I og aug.-nov. med svenskerne i Kbh. Efter de endelige fredsforhandlinger i Stockholm undertegnede han 3.7.1720 fredstraktaten på Frederiksborg.

Udnævnt generalmajor 1719 tog han afsked med aktiv militærtjeneste, blev efter et kurophold 1721 i Aix-la-Chapelle for gigt gesandt ved Frederik Vilhelm I's hof i Berlin. Her blev han vel modtaget, blev optaget i kongens "tobakskollegium", men befandt sig i øvrigt ikke godt i den preussiske atmosfære. Efter sin hidtidige karriere kunne han have forventet en mere betydelig post end embedet som stiftamtmand over Århus amt og amtmand over Havreballegård og Stjernholm amter som han fik 1725, men Frederik IV, der ikke yndede stærke personer i sin nærhed, opgav en tanke om at lade ham følge C. Gabel som overkrigssekretær. Med sin evne til at omgås folk faldt han vel til i embedet, som han tiltrådte 1727, hos stiftets gejstlighed og adel, og han knyttede forbindelse med amtmanden i Viborg Iver Rosenkrantz hvorved han kom ind i kredsen af kronprinsens tilhængere. April 1730 sendtes han endnu engang til Berlin med den opgave at forsøge mægling mellem Preussen og England-Hannover. Ved denne lejlighed indvikledes han i dramaet omkring den preussiske kronprins' flugt. Denne betroede på forhånd L. sit forehavende, og da flugten var mislykket, bebrejdede den voldsomt ophidsede konge L. at han ikke havde røbet planen. Det var derfor en befrielse for L. at han efter Frederik IV's død i okt. blev hjemkaldt.

Nu kom det L. til gode at han i tide havde valgt side. 6.11.1730 udnævntes han af Christian VI til overkrigssekretær og 17.11. til deputeret i land- og søetatens sekretariat. Han måtte dog 1735 afgive ledelsen af flådens anliggender til Fr. Danneskiold-Samsøe. Da Christian VI mindre styrede sammen med sit konseil end sammen med dets enkelte medlemmer og enkelte personer udenfor, kunne L. 1733 trods ministrenes modstand få genoprettet landmilitsen (stavnsbåndet) der skulle sikre hæren tilgang af nationale tropper. Hans ledelse af landmilitæret var kompetent, officerer sendtes udenlands for uddannelse, og han holdt personlig forbindelse med dem, han reformerede konduitelisterne og fik udarbejdet bedre eksercerreglementer, ligesom han søgte at hindre hofprotektionismen. Selv om L. forekommer djærv og ligefrem, savnede han ikke sans for intriger, og det var ham ukært at Danneskjolds intriger 1735 lykkedes bedst. Til Rosenkrantz stod han i et vist modsætningsforhold på grund af deres forskellige synspunkter på udenrigspolitikken. Mens de var enige om at bevare et godt forhold til Sverige, ønskede Rosenkrantz at bibeholde alliancen med England, mens L. var "fanatisk fransk" og arbejdede for den alliance med Frankrig som blev en kendsgerning to år efter hans død. I forholdet til kongen hvilede hans position dels på at denne satte pris på hans evner som "skruphøvl", og dels på at han som J. S. Schulin var født borgerlig og derfor stod i et særligt loyalitetsforhold til majestæten. Han blev gjort til medlem af bygningskommissionen vedr. Christiansborg - ikke fordi han havde forstand på arkitektur, men fordi kongen mente at han kunne sætte skub i håndværkerne.

Annonce

Som politiker var L. pragmatiker, af væsen venlig og ligefrem. Han var næppe nogen lærd mand, men dog interesseret i litteratur og videnskab, læste historie, teologi og rejsebeskrivelser og satte megen pris på Holbergs komedier, han protegerede Holbergs "Henrik", skuespilleren Henrik Wegener, og ligeledes betragtede Ambrosius Stub ham som patron. Straks efter hjemkomsten fra Rusland havde han begyndt at lære fransk af sin sekretær, teaterdirektør René Montaigu, og i Berlin plejede han omgang med franske personligheder; til hans omgangsfæller i Kbh. hørte historikeren Hans Gram. - Han boede om sommeren på Bregentved som kongen 1731 havde overladt ham til det halve af værdien. 1732 blev han generalløjtnant, 1738 general af rytteriet. L. døde netop som det overvejedes at gøre ham til medlem af konseillet ved Rosenkrantz' afgang. - Gehejmeråd 1731.

Familie

Forældre: købmand, bedemand og auktionsholder Thomas Poulsen Vendelbo (død 1693) og Anna Nielsdatter (1641-1708, gift 2. gang 1694 med fhv. konsumtionsbetjent Stephan Jacobsen, død 1728). Gift 21.3.1714 i Kbh. (Frue) med Ingeborg Dorthea Vinding, født 13.6.1686 i Kbh., død 28.1.1734 sst., begr. sst. (Frue k.), d. af etatsråd, professor Poul V. (1658-1712) og Margrethe S. Bøgvad (1660-1721).

Udnævnelser

Hv.R. 1722. Bl. R. 1739. L'union parfaite.

Ikonografi

To mal. i samme type (begge Norsk folkemus., Bygdoy). Mal. tilskrevet J. S. Wahl eller A. Brünniche (Fr.borg), flere mal. i samme type (Bregentved, Ledreborg) og kopi af V. Kornerup, 1890 (Fr.borg). Mal. af A. Brünniche (Fr.borg), efter dette stik af J. Haas, 1759, og kopi af J. J. Bruun, 1741 (Fr.borg). Mal. af A. Brünniche, 1761. Mal. (Den gl. by, Århus). Mal. af J. S. Wahl, formentlig forestillende L. Buste (Fr.borg). Malet kopi af Jens Juel (Horsens statsskole). Afbildet på mal. ca. 1780 af A. C. Rüde af Freden på Frederiksborg, 1720 (Fredensborg), på mal. af N. Abildgaard ca. 1786 (St.mus.) og på mal. af C. W. Eckersberg, 1839, ved Dokkens indvielse (Chr.borg). - Monument af J. Wiedewelt, 1783, ved Jægerspris.

Bibliografi

C. E. A. Schøller i Pers.hist. t. 7.r.II, 1917 325-27. A. Tuxen sst. 8.r.II, 1923 106f (geneal.). H. P. Giessing: L., en hist. fremstilling, 1847. Chr. H. Brasch: Gamle ejere af Bregentved, 1873 350-497. Edv. Holm i Småskr. tilegnede A. F. Krieger, 1887 78-97. Samme: Danm.-No.s hist. 1720-1814 I-II, 1891-94. H. L. Møller: Kong Chr. VI og grev Kristian Ernst af Stolberg-Wernigerode, 1889. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben III-X, 1906-34. A. Tuxen i Pers. hist. t. 6.r.III, 1912 226-44; 7.r.I, 1916 19-29. Samme i Årbøger udg. af Hist. samf. for Århus stift XIII, 1920 1-59. Samme i Hist. t. 9.r.II, 1921-23 307-36. Samme: P. V. L., 1924. K. C. Rockstroh: Udvikl, af den nationale hær i Danm. III, 1926. Chr. Elling i Artes V, 1937 107-81 (heri brevveksl, med Nic. Eigtved). Will. Sieverts: Horsens navnkundige sønner, 1945 56-66. - Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bech, C. O. Bøggild-Andersen: Poul Vendelbo Løvenørn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293945