Peter Lotharius Oxholm, 10.7.1753-27.7.1827, officer, godsejer. Født i Kbh. (Holmens), død på Frederiksdal, begravet i Kbh. (Garn.). O. fik en landmilitær uddannelse. 1763 blev han landkadet, senere gjorde han tjeneste som page og derpå var han infanteriløjtnant. Fra 1774 blev han anvendt ved forarbejderne til Ejderkanalen. 1777 udgav han en bearbejdet oversættelse af et tysk værk om feltingeniørkunst, og s.å. blev han som løjtnant sendt til dansk Vestindien for at undersøge øernes forsvarstilstand. Hans udsendelse skal sikkert ses i sammenhæng med den nordamerikanske uafhængighedskrig. Opholdet i Vestindien kom til at vare fra 1778 til 1780, og som et resultat foreligger der en stor rapport i folio-format der i dag opbevares i generaltoldkammerets arkiv på Rigsarkivet. Under dette og senere ophold i kolonierne lavede O. en række fine tegninger og nøjagtige landkort. 1779 blev han gift ind i en af de på St. Croix dominerende hollandsk-vestindiske planterfamilier. Allerede et par år efter vendte han derfor tilbage til St. Croix og slog sig ned som plantageejer. 1792 blev han stadthauptmand på St. Croix, major og kommandør for militsen. 1793 blev han 3. regeringsråd og 1795 2. regeringsråd. 1797 vendte han imidlertid tilbage til Danmark. Herhjemme fik han 1799 rang af oberst og i 1801 blev han chef for Søndre sjællandske landeværnsregiment og 1805 generalmajor; 1807 deltog han i slaget ved Køge. Efter fredsslutningen udnævntes han i 1814 til generalguvernør over dansk Vestindien og s.å. til generalløjtnant. Hans regeringstid som generalguvernør blev imidlertid kort; han kom nemlig først til Vestindien 1815 og året efter nedlagde han embedet som følge af dårligt helbred. Under hans embedsperiode rejste den danske regering spørgsmålet om beskatning af udenlandske plantageejere fra dansk Vestindien der som absentee-planters havde slået sig ned uden for Danmark. O. støttede tanken og 1817 kom der en forordning om absentskatten. O. støttede ligeledes en ansøgning fra Flensborg om tilladelse til at reeksportere sukker; men dette blev afslået af centraladministrationen i Kbh. med henvisning til hovedstadens velerhvervede rettigheder. 1816 udarbejdede O. en demografisk rapport om dansk Vestindien som 1977 blev udgivet i en bearbejdet engelsk oversættelse. Når O. huskes af eftertiden skyldes det imidlertid mere hans litterære virksomhed end hans karriere som koloniembedsmand og officer. Hans fremragende kort og tegninger er allerede nævnt. Arkitekten Kjeld de Fine Licht har karakteriseret O.s førnævnte rapport som "en uvurderlig kilde til oplysning om arkitekturens tilstand" på De dansk-vestindiske øer. O.s litterære virksomhed vedrører især militærvidenskab og kolonier. Foruden det førnævnte værk om feltingeniørkunst udgav han 1820 en oversættelse af en fransk bog om franskmændenes belejring af Saragossa og Tortosa. Det der imidlertid har gjort ham mest kendt i eftertiden er hans forfatterskab om kolonierne. 1797 udgav han bogen De Danske Vestindiske Øers Tilstand i Henseende til Population, Cultur og Finance-Forfatning. Anledningen var at nogle anonyme breve fra St. Croix var blevet offentliggjort i Politisk og Physisk Magazin for 1797. O.s bog foranledigede en større polemik, idet der tryktes ikke blot en replik men også en duplik mod O. Den anonyme forfatter havde i Politisk og Physisk Magazin hævdet, at jordpriserne på St. Croix var opskruede. Det svar som O. gav i sin bog rækker imidlertid langt ud over det polemiske. Den indeholder nemlig den mest instruktive skildring som kendes af plantagedriften i dansk Vestindien. Og som bilag til bogen findes nogle særdeles gode tegninger af en modelplantage. Foruden at beskrive plantagedriften støttede O. også de vestindiske plantageejere ved at forsvare kolonisystemet. Men hans forsvar virker unægtelig noget tamt. Da et moralsk forsvar ikke længere var muligt blev argumentationen rent økonomisk: Kolonisystemet var en nødvendighed for moderlandet. O. lagde dermed op til den diskussion om slavehandelen som måtte komme, da negerindførselsforbudet skulle træde i kraft 1803. 1806 forsvarede han i en artikel i det litterære tidsskrift Ny Minerva nødvendigheden af fortsatte slaveindførsler til Vestindien.

Familie

Forældre: mønsterskriver ved Holmen, krigsråd Lorentz O. (1702 el. 1714-68) og Marie Susanne Schultz (1730-82). Gift 1. gang 1779 (tilladelse 16.6.) i Vestindien med Marie Heyliger, død 10.7.1794, d. af plantageejer på St. Croix Peter Abrahamson H. og Aletta de Windt. Gift 2. gang 10.7.1796 i Vestindien med Anna (Ann) O'Neill, født 3.2.1778 i Frederikssted, St. Croix, død 16.8.1844 i Kbh. (Kat.), d. af plantageejer Tully O'N. og Catharine O'Keeff. -Far til W. O. (1805-76).

Udnævnelser

K. 1815.

Ikonografi

Mal. (Rosenfeldt). Mal. af F. C. Grøger, 1814 (sst.). Min. fra før og efter 1815 (bl.a. sst.). Stik af C. L. Chrétien (Rigsark.) efter tegn. af E. Bouchardy. Træsnit af H. P. Hansen, 1873, synes at gengive et tidligere forlæg end de her nævnte portr.

Bibliografi

Skandinavisk museum I, 1798 393-410 (polemikken 1797-98). I Mag. for militær videnskabelighed IV, 1821 120-37 (anm. af O.s overs. af Rogniat: Belejringen af Saragossa). Fædrenelandsk nekrolog for 1827, udg. Fr. Thaarup, 1844 42-44. J. v. Ræder: Danm.s krigs- og politiske hist. I, 1845 178-212. Medd. fra krigsark., udg. Generalstaben I, 1883; III, 1888. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé V-Vl, 1902– 03: VIII, 1917. Aug. Hennings i Danske mag. 7.r.l, 1936 101 127-29 169 174 202. Jens Vibæk i Vore gamle tropekolonier, 2. udg. II, 1966. E. O. A. Hedegaard: Krigen på Sjælland 1807, 1970. Chr. Degn: Die Schimmelmanns im atlantischen Dreieckshandel, Neumünster 1974. Eva Lawaetz: A report from P. L. O. 1816, St. Croix 1977. Kjeld de Fine Licht i Arkitekten LXXX, 1978 394. Eva Ganneskov i Dansk vestindisk selsk. XIII, s.å. nr. 3 9-17. Ove Hornby: Kolonierne i Vestindien, 1980. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig